- Reklame -

Sund & Hed sætter fokus på alternativ behandling med serien: »Den alternative klumme«. Her vil vi informativt og nøgternt tage emner op fra denne verden, så du nemt og komprimeret kan få et indblik i – og overblik over – alternative metoder, der bruges i Danmark. I dette nummer tager vi fat på hypnose.

Daniel Nicolaj Larsen
Lizandra Pultz Nielsen

Hypnose
Foto: Colourbox

»Det startede a la en psykologsamtale. Jeg har også været til psykolog. Men i løbet af samtalen gled jeg ind i en eller anden mærkelig tilstand. Hvor jeg var vågen og kunne høre alting, men samtidig var det som om jeg sov. Som om jeg var i en drømmetilstand. En drømmeverden. Hun talte til mig og jeg skulle blandt andet give slip på nogle ting. Efter et stykke tid sagde hun, når jeg knipser, så vågner du, og så knipsede hun og jeg vågnede med det samme. Vildt mærkeligt.

Jeg havde haft eksamensangst i folkeskolen. Kunne ikke sove op til eksamen, havde koldsved. Jeg er normalt virkelig ikke tilhænger af sådan noget. Men det virkede helt vildt. Har ingen ubehag ved eksamen, og jeg har scoret gode karakterer både på gymnasiet og på uni.« – Josefine Stork Jangaard,  Journalistpraktikant på Nordisk Film Tv.

Hypnosens afrikanske vugge
År 1552 før kristi fødsel er første gang, man det kan dokumenteres at man brugte hypnose. Man mener dog, det er blevet brugt tidligere. Det var egypterne og grækerne, der dengang brugte de hypnotiske trancetilstande til at komme af med deres psykiske og fysiske problemer.

I 1780’erne tog den moderne udgave af hypnose form. Den østrigske læge, Anton Mesmer lagde grundstenene, der dengang blev det kaldt ”mesmerisme”. Ordet ”hypnose” blev brugte første gang i 1843 i en bog af den skotske læge James Braid, og har været anvendt siden. ”Hypnos” er navnet på søvn guden fra det gamle Grækenland. I Danmark forskede Dr. Alfred Lehman i hypnose med udspring i Freud og Jungs teorier. I 1889 udgav han ”Hypnosen og de dermed beslægtede normale tilstande”.

Hvordan virker det?
Ifølge hypnosen selv foregår behandling i praksis ved, at klient og terapeut har en samtale, for at afdække problemstillingen. Derefter hypnotiseres klienten, og ledes oftest tilbage til traumer, man har oplevet tidligere i livet, måske fortrængte traumer, som man så løser – bearbejder. Det kræver derfor at hypnotisøren også har en grundig uddannelse i traumehåndtering.

Forskning i hypnose
Et forskningsprojekt har vist, at hypnose kan dulme smerterne hos patienter med kroniske kæbesmerter. Resultatet blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift ”Pain”, og projektet strak sig over fire år.  Det var tandlæge, klinisk hypnoterapeut ph.d. Randi Abrahamsen, professor Peter Svensson fra tandlægehøjskolen professor dr.med. Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk forskningsenhed ved Århus Universitetshospital.

  • Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, har 87 behandlere, der enten er uddannet læge, psykolog, psykoterapeut, jordemoder eller tandlæge.
  • I foreningen SAB (Sammenslutningen af Alternative Behandlere) har de 50 RAB (Registrede Alternativ Behandler) hypnotisører
  • Hypnosens anvendes til behandling af smerte, rygestop, vægtreduktion, fobier, angst o.l.

De fik rekrutteret  40  kvinder. Indledningsvis testede forskerne hvem der var hypnotiserbare. En af dem der var, hed Annette Kongsgaard. Der var en gruppe der modtag ”smertedæmpende” hypnose og en anden gruppe der fik ”overfladisk hypnose”. Generelt faldt den subjektive smertevurdering 50% i dem der modtog smertedæmpende hypnose, hvor den ikke faldt i dem der fik overfladisk hypnose.

Bobby Zachariae ville finde ud af, om effekten skyldtes psykosociale processor, dvs. at deltageren vælger at påtage sig rollen som en der ikke føler smerte og blot siger de føler mindre smerte. Eller sker der neurofysiologiske forandringer dvs. eller lukker hjernen ned for smertecentrene, så kroppen ikke registrere de sensoriske inputs.

Lad torturen begynde
Forskerne havde lavet et torturapparat til anledningen. Det blev anvendt imens deltagerne lå i en hjerneskanner. Annette Kongsgaard beskriver hvordan hun til at starte med oplevede hun en smerte på 10 på en skala fra 0-10 hvor 10 er værst. De kunne også se kraftig aktivitet i hjernen. Derefter blev hun trukket ud af skanneren, og modtog hypnoterapi af Randi Abrahamsen. Bagefter blev hun udsat for samme behandling og vurderede nu smerten til 3 på samme skala. Efterfølgende kunne se, at de samme centre simpelthen ikke lyste, med en lille undtagelse af et område kaldet insula, der lyste svagt op.

Efterfølgende beskriver Annette Kongsgaard, at hun nu kan tygge med begge sider af munden da smerterne er forsvundet. Bliver hun stresset kommer de lidt igen, men kan kontrollere dem som følge af hypnoterapien.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.