- Reklame -

Det rusforløb som vi på medicin og biomekanik kender og holder meget af, vil fra sommeren 2013 højst sandsynligt ikke længere eksistere. Det blev styregruppen bekendt med små to dage inden udvælgelsen af de nye tutorer skulle finde sted.
Begrundelsen for denne indgriben er, at fakultetet ønsker mere kontrol med hvad der foregår. Det på trods af, at der sidste vinter blev afleveret et langt dokument fra den daværende styregruppe med en detaljeret beskrivelse af hvordan de forskellige arrangementer forløber. Vi sidder en masse gamle som nuværende tutorer og er meget uforstående overfor denne beslutning, hele processen omkring den og den manglende udmelding fra fakultetet – derfor dette indlæg.

Maria Bendix Simonsen
Medicinstuderende, 4. semester

Vi har, i hvert fald de to gange jeg har været tutor, ikke oplevet andet end positiv tilbagemelding fra fakultetet, tutorer og ikke mindst fra dem det hele handler om: de nye studerende.

Jeg kan selvfølgelig kun snakke på mine egne vegne og for dem, der har skrevet under på det åbne brev, der er sendt til dekanen. Men jeg kan i hvert fald, uden rysten i stemmen sige, at jeg er rusforløbet og tutorerne evigt taknemmelige for de sociale såvel som faglige netværk jeg har fået skabt i de to år, jeg efterhånden har læst her i Odense.

Jeg kommer fra Aalborg, hvor jeg læste idræt, inden jeg søgte ind på medicin herovre. Der kom jeg fra et rusforløb der var under al kritik og uden nogen form for kontrol. Det var netop baseret på den model, man ønsker at indføre her. En model hvor fakultetet udvælger tutorerne, hvor tutorerne har både sociale og faglige opgaver, hvor der måske kun er 15 af dem og hvor der faktisk ikke er nogen rigtig kontrol med, hvad der egentlig sker til introarrangementerne. Det resulterede i en masse ukontrolleret druk og fnidder fnadder mellem tutorerne og det smittede af på de nye. Selvom de fleste af ”drukarrangementerne” ikke var planlagt fra fakultetets side, opstod de alligevel, fordi tutorerne opfordrede til det. De følte ikke noget ansvar overfor fakultetet når det ikke drejede sig om de officielle arrangementer.

Jeg følte ikke at jeg fik særligt stort udbytte, hverken socialt eller fagligt, netop fordi man valgte at blande de to ting. Jeg droppede ud efter 2 ½ måned, blandt andet fordi jeg ikke følte, at jeg var blevet ordentligt integreret på studiet, hverken socialt eller fagligt.

Da jeg så startede herovre i august 2011, var det noget helt andet, der mødte mig! Det var for det første delt op i sociale og faglige tutorer, hvilket gav mig meget ro på. For så skulle man nok nå det hele; både at lære sine nye medstuderende at kende og komme godt i gang rent fagligt. For det andet var det tydeligt, at det her var mennesker, der virkelig brændte for at lave en introduktion, der henvendte sig til alle. For det tredje var der en styregruppe, man kunne henvende sig til hvis der var noget, og der var altid ædruvagter til festerne. Derudover var der diverse andre arrangementer som bingo banko, filmaften og hvad tutorerne for de enkelte hold nu havde arrangeret. Jeg havde aldrig fornemmelsen af, at der ikke var styr på tingene – tværtimod.  Siden da har jeg selv været tutor to gange og har ikke fået andet end positive tilbagemeldinger. Ligesom de spørgeskemaer, der har været lagt ud og brugt til evaluering, altovervejende har givet positive tilbagemeldinger.  Jeg er utrolig ked af det på de nye studerendes vegne, hvis det bliver en realitet, at de skal opleve noget som det, jeg oplevede i Aalborg.

Jeg tror man skal passe på med at blande det, at lære så mange nye mennesker at kende med noget fagligt. Det kan virke meget grænseoverskridende for nogle, at skulle præstere overfor mennesker man ikke kender. Folk har altid et forskelligt udgangspunkt: Nogle er sproglige studenter, andre har tidligere uddannelser, der er relevante for studiet, andre har nærmest læst pensum inden man går i gang og andre igen er endt her, fordi de har en interesse, men måske ikke den store forhåndsviden inden for faget.

Det jeg kan være nervøs for er, at det kan ende med at folk kun bliver dømt på deres faglige kundskaber og ikke for den de egentlig er som person. Derudover mener jeg, at det at få et netværk, et sikkerhedsnet, der kan gribe en, når man er ved at falde ud over kanten – for det er man på et eller andet tidspunkt – er ufatteligt vigtigt for at man føler sig godt tilpas på studiet og holder ud når det bliver svært.

Vi har faktisk blandt Aarhus, Odense og København, på SDU den laveste frafaldsprocent på medicin. (Kilde: www.kortlink.dk/cf3w, s.29). Det konkluderes, at en af de faktorer, der spiller ind på frafaldprocenten netop er sociale forhold og jo bedre disse er, jo lavere er frafaldsprocenten.

Der skal være plads til alle, og jeg ønsker på ingen måde at hele rusforløbet skal handle om druk og fest, som der er så meget snak om i medierne. Det synes jeg lige præcis, at vi her på SDU har været gode til at understrege og udføre i praksis, netop fordi der er så god kontrol med tutorernes arbejde fra styregruppens side og de gængse regler der er, bliver rent faktisk håndhævet.

Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om hvordan rusforløbet har været afviklet inden jeg startede, men jeg ved at tilbagemeldinger og forslag til ændringer bliver taget meget alvorligt. Tutorerne forsøger hele tiden at optimere forløbet og favne så bredt som overhovedet muligt.

Vi er en masse tidligere og nuværende tutorer, der er gået sammen og har skrevet et åbent brev til vores dekan, Ole Skøtt. Vores håb er, at der kan komme en bedre dialog omkring hvordan rusforløbet skal forløbe i fremtiden, og at vi som studerende får større indflydelse på dette, som vi har haft indtil nu.

Jeg håber inderligt, at fakultetet vil tage vores overvejelser, erfaringer og viden op til kraftig genovervejelse, så vi kan få lov at gøre noget af det, vi i Odense er bedst til: Nemlig at sørge for at de nye studerende falder godt til og skabe et unikt sammenhold på tværs af semestrene.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.