- Reklame -

Tror du, at medicinalindustrien har en indflydelse, når din læge udskriver medicin? Modtager din læge penge af industrien? Sund & Hed har spurgt Andreas Lundh og Mats Lindberg, der er aktive i foreningen ”Læger uden sponsor”, om der er et problem i Danmark, og hvad vi i givet fald skal gøre ved det.

Af Cæcilie Crawley,
Chefredaktør, Sund & Hed

Interview med Andreas Lundh, læge og tidligere ph.d. studerende på Cochraneinstituttet.

Tror du, at medicinalindustrien har nogle indflydelse, når læger udskriver recepter på medicin i Dk?

»Det er veldokumenteret fra talrige internationale undersøgelser, at lægemiddelindustrien påvirker ordinationen af lægemidler. De få danske undersøgelser, der er lavet, tegner samme billede, og jeg tror ikke, at danske læger adskiller sig fra deres udenlandske kollegaer på det punkt.«

Hvordan udøver medicinalindustrien sin indflydelse?

»Overordnet betragtet sker industriens påvirkning enten som en direkte påvirkning af den enkelte læge, eller som en indirekte påvirkning via den information lægerne bruger til at erhverve sig viden om lægemidler. Den direkte påvirkning sker, når den enkelte læge modtager konsulent besøg, modtager reklamer, får betalt omkostningerne i forbindelse med konferencer, deltager i industriens forsøg eller når lægen bijobber for industrien, eksempelvis som konsulent. Relationen mellem firmaerne og den enkelte læge er vist at påvirke lægens ordination af firmaets produkter.

Den indirekte påvirkning sker, når vi som læger baserer vores viden på den videnskabelige litteratur. Eksempelvis publiceres industriens positive forsøg i internationale toptidsskrifter, hvorimod de negative forsøg publiceres i mindre anerkendte tidsskrifter eller slet ikke publiceres. På den måde overvurderer vi effekten og undervurderer skadesvirkningerne af lægemidler, når vi baserer vores anbefalinger på forsøg publiceret i de førende tidsskrifter. Et andet område er anbefalinger i medicinske lærebøger eller kliniske retningslinjer. Her har forfatterne ofte relationer til de firmaerne, som omtales i lærebøgerne og retningslinjerne. Det er også vist at forfattere med relationer til firmaerne oftere anbefaler firmaernes lægemidler end forfattere uden relationer.«

Er det værre inden for nogle lægelige specialer og hvilke?


»Generelt set påvirkes alle læger, der udskriver lægemidler. Men der er formentlig nogen variation specialerne i mellem. Data fra USA viser at kardiologer, psykiatere og onkologer har udtalt samarbejde med industrien, modsat anæstesiologer og pædiatere. For de kirurgiske specialers vedkommende sker samarbejdet i større grad med medikoindustrien fremfor lægemiddelindustrien.

Vi har lige publiceret et studie af interessekonflikter blandt forfattere til danske kliniske retningslinjer og her fandt vi at samarbejdet blandt endokrinologer var meget udtalt. Det er ikke set i andre internationale undersøgelser og skyldes formentligt at Novo Nordisk er placeret i Danmark.«

Hvad kan man gøre for at forhindre indflydelse fra medicinalindustrien. Skal der lovgivning til, eller handler det bare om moral?

»For det første bør vi som læger og patienter have alle data til rådighed omkring effekten og skadesvirkningerne af lægemidler. Det sker ikke i dag, fordi mange data holdes skjult. Dernæst bør vi sikre os at de læger, der skriver anbefalingerne om lægemidler i lærebøger og kliniske retningslinjer ikke bijobber for industrien. Vi bør også som læger tænke over om det virkeligt er nødvendigt at lade industrien betale for vores forskning, og efteruddannelse. Her skal det offentlige også på banen med økonomiske midler. Det offentlige er alt for tilbageholdende, hvilket er helt tosset, da pengene jo i stedet betales via lægemiddeludgifterne.«

Mats Lindberg
Foto: sygehussonderjylland.dk

Mats Lindberg, ledende overlæge på medicinsk Afdeling Aabenraa/Haderslev, Sygehus Sønderjylland

Tror du, at medicinalindustrien har nogle indflydelse, når læger udskriver recepter på medicin i Danmark?

»Ja, læger er, ligesom andre mennesker, modtagelige for reklamer og anden markedsføring. Det viser flere videnskabelige undersøgelser. Jeg har hørt, at lægemiddelindustrien bruger mere end dobbelt så mange penge på markedsføring som på forskning og udvikling. Det gør de, fordi det kan betale sig.«

Hvordan udøver medicinalindustrien sin indflydelse?

»Medicinalindustrien udøver sin indflydelse på flere måder. Den enkleste og mest “ærlige” form for markedsføring er reklamer, som bliver sendt til læger, reklameannoncer i lægelige fagblade og diverse merchandise (fx kuglepen og stikkers med præparatnavn og logo), som bliver udleveret til lægerne. Næste niveau er lægemiddelkonsulenter (lægemiddelsælgere), der besøger lægerne og informerer om fordelene med deres præparater. Det er lidt mere skjult, fordi sælgeren bilder jo lægen ind, at hun (det er oftest en smuk kvinde) kommer med rent faglig information. Næste niveau igen er at invitere læger på rejser til fx faglige kongresser i udlandet. På den måde bygger medicinalfirmaet en relation til lægen, og relationen er bl.a. baseret på en forventning om loyalitet og “noget for noget”. Efter min mening grænser det til bestikkelse (formålet er i hvert fald det samme).

Næste niveau igen er forskning og pseudoforskning, dvs. at medicinalfirmaer inviterer lægen til at deltage i (og rekruttere patienter til) en videnskabelig undersøgelse og at få et honorar for det. Ofte er det virkelige formål med sådan en undersøgelse ikke videnskabeligt. Formålet kan i stedet være at få adgang til lægen og have mulighed for at udbetale honorarer til lægen og på den måde at bygge et bånd af loyalitet. Et andet formål kan være, at finde patienter til deres præparat under dække af et videnskabeligt projekt. Patienterne fortsætter med firmaets præparat efter at studiet er afsluttet, og lægen fortsætter at ordinere præparatet til andre patienter, fordi han/hun har vænnet sig til at ordinere det.

Næste niveau igen er at bygge relationer til indflydelsesrige overlæger og professorer, såkaldte medicinske opinionsdannere. Hvis disse læger holder foredrag eller forfatter kliniske vejledninger vil det kunne påvirke virkelig mange lægers ordinationer.

Lægemiddelindustrien bedriver også lobbyisme overfor andre grupper, der har indflydelse på samfundets forbrug af lægemidler, fx politikere og patientforeninger. Mange patientforeninger er hårdt “sponsorerede”. Det gælder også mange andre foreninger, fx Sex&Samfund, hvis kampagne for at også drenge skal have “gratis” HPV-vaccine (dvs. betalt af skatteyderne) er sponsoreret med godt 1 million kroner fra det medicinalfirma, som producerer HPV-vaccinen.

Vi har lige for tiden en diskussion i Læger uden Sponsor om, at nogle af vore medlemmer, som er under uddannelse til speciallæge, forventes at deltage i sponsorerede møder, og nogle gange er endog de obligatoriske kurser i speciallægeuddannelsen sponsorerede af lægemiddelindustrien. På den måde får medicinalfirmaerne fat i de unge læger, mens de er mest påvirkelige. Det er virkelig et problem, at unge talentfulde læger bliver opdraget til at tage på kongresser med industrien 1-2 gange om året, senere at holde foredrag ved industriens “faglige” møder (citationstegn fordi formålet med mødet jo er kommercielt og ikke fagligt) og til sidst måske at sidde i medicinalfirmaets advisory board og på den måde at modtage faste honorarer fra firmaet. Kun de mest naive, kan tro, at man ikke bliver påvirket af det, men hvis man selv tjener på relationen – monetært eller karrieremæssigt – kan man ofte skjule naiviteten bag intellektualisering og harme over at nogen ens kan forestille sig, at en overlæge kunne blive påvirket af penge fra industrien.«

Er det værre inden for nogle lægelige specialer og hvilke?


»Det er et følsomt område. Ingen gruppering af læger vil nogensinde indrømme at deres anbefalinger eller ordinationer er influeret af deres relationer til lægemiddelindustrien.

Personlig mener jeg, at der er stor forskel mellem specialerne, men hvilke specialer, der er hårdest ramt, ændrer sig over tid. Lægemiddelindustrien bruger jo markedsføringsressourcerne, der hvor de giver størst udbytte, så læger i specialer, hvor der markedsføres ny og dyr medicin til store befolkningsgrupper er generelt mere influeret af industrien simpelthen fordi det er svært at sige nej til penge eller andre værdier. For tiden mener jeg, at følgende specialer er meget influeret af industrien: psykiatri, reumatologi (gigtsygdomme), endokrinologi (fx diabetes) og onkologi (kræft). Det speciale som er mindst influeret af industrien er uden tvivl almen medicin (praktiserende læger), som bevidst har fravalgt sponsorering til deres faglige kongresser, og et tiltagende antal praktiserende læger vil ikke længere modtage besøg af lægemiddelsælgere. Det er mit indtryk, at også  geriatri (de gamle patienter) og pædiatri (børn) har et forholdsvis fornuftigt (dvs. kritisk afbalanceret) forhold til industrien.

Men parallelt med at specialet almen medicin er blevet mindre sponsoreret er lægemiddelindustriens interesse vendt væk fra de forholdsvis billige lægemidler, der ordineres i almen praksis og mod de ekstremt dyre lægemidler, der ordineres i sygehussektoren, fx kræftmedicin og bioteknologisk fremstillet gigtmedicin. Så den positive udvikling i Almen Medicin skyldes nok også i høj grad, at medicinalfirmaerne er blevet mindre interesseret i det speciale…«

Hvad kan man gøre for at forhindre indflydelse fra medicinalindustrien. Skal der lovgivning til, eller handler det bare om moral?

»Jeg tror på oplysning, og jeg forsøger oplyse mine kolleger, om hvordan vi bliver påvirket, og at der faktisk er stærk videnskabelig evidens for det. På den måde håber jeg, at vi kan ændre den lægelige kultur, så at man vægter sin uafhængighed i forhold til industrien højere.

Det er også vigtigt, at (i andre sammenhænge helt almindelige) regler om habilitet anvendes på vort område, så at læger, der modtager penge eller gaver fra et medicinalfirma, ikke må deltage i en ekspertgruppe, som skal tage stilling til hvordan firmaets præparater skal anvendes. Det lyder som en selvfølgelighed, men i dag er det ofte sådan, at flertallet af lægerne i sådan en ekspertgruppe har den slags interessekonflikter.

Lovgivning kan blive nødvendigt, men det er generelt et farligt redskab, fordi det risikerer udhule moralen i den lægelige kultur (alt der ikke er ulovligt opfattes som i orden).

Nu lyder det måske som om de fleste læger er umoralske og korrupte. Det mener jeg ikke. Det er de specielle forhold på lægemiddelmarkedet, som inviterer at lægemiddelindustrien har stort udbytte af at anvende metoder, der grænser til bestikkelse. Jeg tænker her på informationsasymmetri (lægen ved meget mere om lægemidlet og sygdommen end patienten, og patienten kan ofte ikke selv mærke effekten af lægemidlet) og den kraftige sponsorering på lægemiddelmarkedet, som medfører at hverken lægen, som ordinerer lægemidlet, eller patienten som forbruger lægemidlet er særlig prisfølsomme. Det er jo alligevel staten og regionerne, der betaler det meste. (Sådan her kan den uudtalte logik være: “Når staten og regionerne alligevel betaler, må vi hellere bruge det dyreste, for det må jo være det bedste, når det er dyrest”.)«

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.