- Reklame -

616.672 danskere tager kolesterolsænkende medicin. 400.000 danskere har fået en recept på de omdiskuterede lykkepiller. 100.000 danskerne lider af en livsstilssygdom, og der er ingen tegn på, at udviklingen vender.

Cæcilie Crawley Larsen og Carla Ragnhild Kruse

Med DR programmet ”Danmark på Piller” kom der igen fokus på danskernes medicinforbrug, og Sund & Hed griber derfor bolden, og stiller spørgsmålet; er det virkeligt nødvendigt, at så mange danskere medicineres eller vælger sundhedssystemet blot den nemmeste (og billigste) løsning?

Debatten  om overbehandling har eksisteret i flere år og knytter sig tæt til den mere filosofiske diskussion om, hvornår et menneske er sygt eller raskt. Det at svært at anse noget som sygt, hvis det er en tilstand, som majoriteten af befolkningen har. Det gælder for eksempel for højt blodtryk eller kolesteroltal. Indtil videre har man elegant valgt at smyge sig udenom ved at betegne det som risikofaktorer for eksempelvis hjertesygdom. Man ved, at et lavt kolesteroltal og lavt blodtryk overordnet set reducerer antallet af dødsfald grundet hjertesygdom, men man ved ikke, hvornår kolesteroltallet eller blodtrykket er for højt for den enkelte. Det resulterer i, at nogle vil blive underbehandlet og andre overbehandlet.

Når medicin har bivirkninger, koster penge samt fører en sygeliggørelse med sig, er det selvfølgelig ikke optimalt. Det kan blot være svært at se alternativet, når vi (endnu) ikke ved, hvad der er patologisk hos den enkelte.

Ved mange livsstilssygdomme såsom type 2 diabetes eller ved for højt blodtryk kan man dog formegentlig fjerne eller mindske noget af medicinforbruget, hvis man kunne få folk til at lægge deres livsstil om, fx ved at  motionere mere, spise sundere, drikke mindre og stoppe med at ryge. At ændre dårlige vaner sker dog ikke med et fingerknips. Det kræver langvarige forløb med eventuelle diætister, psykologer, trænere, regelmæssig kontrol samt en god portion viljestyrke. Det er en opgave, sundhedsvæsenet ikke har formået at løfte, muligvis fordi den er dyr og tager tid. Derudover spøger det personlige ansvar i kulissen; for er det virkelig samfundets ansvar at få folk til at stoppe med flødeskumskagerne?

I dette nummer af Sund & Hed kan du læse om undtagelsen, der bekræfter reglen, nemlig Mads, der har fået sin skizofreni under kontrol ved hjælp af en sundere livsstil med regelmæssig motion, uden at det har kostet samfundet en krone.

Organisationen ”læger uden sponsor” anfører dog også, at en anden grund til det store medicinforbrug i Danmark  skyldes en påvirkning fra medicinalindustrien. Både direkte ved at reklamere for deres produkter hos psykiatere eller hos de praktiserende læger, men også indirekte ved at sponsorere forskning, kongresser etc. Vi har spurgt ”læger uden sponsor” om problemets omfang i Danmark, og hvad man kan gøre for at sikre vandtætte skodder mellem behandlere og medicinalindustrien. Det må være sundhedssektorens fremmeste opgave at skille de raske fra de syge og så behandle de syge på bedst mulige måde. Så må det være op til videnskaben at finde ud af, om det er ved hjælp af medicin, motion, psykoterapi, fysioterapi eller en kombination.

Cæcilie Crawley Larsen og Carla Kruse
Chefredaktører

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.