- Reklame -

Sund & Hed har mødt Anders Rasmussen, der har sat sig for at gennemføre ”the Dark Ice Project”. Læs blandt andet om hans udlængsel og om at gøre op med sig selv, at den kan koste en livet.

Nadia Lauritzen
Idrætsstuderende

Nogen gange kan tiden betyde, at man er nødt til at revurdere og omdefinere ord og begreber for, at de passer ind i den kontekst, og det samfund de anvendes i. Opdagelsesrejser i vores samfund er anderledes end de opdagelsesrejser, der fandt sted i 1400 og 1500 tallet. I dag handler opdagelsesrejser om at udforske de dele af verden, som vi allerede kender til, på nye måder. En sådan rejse er polarekspeditionen ”The Dark Ice Project”. I blandt teamet bag ekspeditionen findes der en gammel idrætsstuderende fra Syddansk Universitet, Anders Rasmussen. Jeg mødtes med Anders for at få en snak om udlængsel og trangen til at opdage nyt.

2 verdensrekorder
The dark ice project er navnet på en polarekspedition, der finder sted fra midten af december 2013 og cirka 7 måneder frem. Ekspeditionen er et forsøg på at slå to verdensrekorder. Den første verdensrekord, som ekspeditionen vil slå, er at nå Nordpolen i løbet polarvinteren uden support, hvilket betyder, at hvert teammedlem skal trække omkring 270 kg bagage efter sig. Den anden verdensrekord består i at gå til Nordpolen fra Grønland.

The dark ice project

  • Ekspeditionen varer 210 dage
  • Ekespeditionsteamet består af tre mænd og en kvinde, som alle er under 30 år
  • Teamet skal gå 2900 km i alt fra nordvest Grønland til Nordgrønland og videre til nordpolen og tilbage igen
  • Ekspeditionen op til nordpolen foregår under polarvinteren, i total mørke
  • Temperaturer ned til -50° (tænk at de gør det frivilligt-uha)

Se mere på: http://www.darkiceproject.com

Ruten, som ekspeditionen skal gå, er omkring 1450 km lang, og de skal passere store farlige islandskaber. De udgør i sig selv en trussel, fordi isen er hullet og i bevægelse, men derudover er tilstedeværelsen af isbjørne også en stor trussel for teamet. Begge trusler forværres af, at ekspeditionen finder sted under polarvinteren, hvor det er mørkt både dag og nat. Ekspeditionslederen og manden bag projektet hedder Alex Hibbert. Han er en engelsk friluftsentusiast med speciale i polarekspeditioner uden support. Hibbert har rejst mere end 193 dage i islandskaber og har en verdensrekord i længste polarekspedition uden support. Foruden ham består teamet af en engelsk dreng, James, en russisk pige ved navn Anastasia og Anders Rasmussen.

Mødet med en opdagelsesrejsende
Vi mødes en lun efterårsdag i Odense centrum. Jeg kommer stormede, som altid 10 minutter forsinket. Anders sidder afslappet på en vinduesplads og venter. Den diametrale modsætning mellem os er synlig fra begyndelsen. Jeg, storbypigen, der stadig finder det idyllisk at køre forbi den samme hestemark på vej til universitetet hver morgen, overfor, den opdagelsesrejsende, der har tilbragt mere end 3 måneder i junglen i Mellemamerika og nu står overfor en polarekspedition til Nordpolen. Snakken om udlængsel, passion og værdien i at rejse tager fart, og vi kommer ind på emner lige fra motivation til lavpraktiske detaljer omkring turen.

Overlevelse
Hvorfor tager man på en livsfarlig ekspedition, som ingen andre før har været på?
»Jeg gør det af en indre drivkraft. Jeg synes, at tanken om det simple liv i naturen er ekstremt spændende. Det er et liv, hvor det vigtigste er at overleve. Det er de basale behov, der skal opfyldes, og som du arbejder for at opnå. Du skal have et sted at sove, noget at spise og drikke  og du skal holde dig tør og varm. Det handler kun om overlevelse. Men jeg gør det også af passion til at rejse. Jeg har altid haft en længsel mod det ukendte, at rejse, en længsel som har udviklet sig i forbindelse med mit studie på Nordisk friluftsliv og senere under min uddannelse som ekspeditionsleder«

At komme hjem
Men hvor kommer den der drivkraft fra, har du altid haft en passion for at rejse?
»Ja og jeg har altid rejst meget. Jeg finder det meget mere værdifuldt at rejse ud og opleve nye kulturer end de materielle værdier, som vi har herhjemme. Når jeg rejser ud i verden er det for at opleve nye kulturer, opdage nye steder og nye verdener, som vi ikke kender til hjemme i Danmark. Men rejserne er også en måde at finde ud af, hvor godt vi egentlig har det herhjemme. Det glemmer man lidt nogle gange, men vi har det fandme godt i Danmark. Desværre kan den danske mentalitet til tider være en smule lukket og sur. Jeg synes, at nogle folk har så travlt med de forkerte ting, derfor giver det mig noget at rejse ud. Men det giver også noget at komme hjem igen. At rejse er både en længsel mod at komme væk, men også en længsel om at komme tilbage til Danmark. «

Arktis

  • Det arktiske ocean eller ishavet, dækker et areal på 14 mio. Km2.
  • Dybeste sted er 4000 meter.
  • Nord for Sibirien er isen tyndere end i de mere vestlige egne, dette skyldes cirkulære strømninger under isen.
  • Under isen er der et rigt dyreliv bestående af polartorsk, lodde, sild, polarhajer, sæler og hvaler. På selve isen lever (der) polarræve, ismåger og isbjørne.

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Rejser%2c_geografi_og_historie/Oceanien/Arktis/Det_Nordige_Ishav

Faren fra isbjørne
Men der er også en del farer forbundet med turen, Anders fortæller om truslen fra isbjørne, en trussel der er svær et sikre sig imod hjemmefra.»De første 40-50 dage udgør isbjørne den største trussel, da vi her passerer strædet mellem Canada og Grønland – bjørneland. Årstiden betyder, at isbjørnene er ekstremt aktive. Derudover er isbjørne de eneste rovdyr i verden, der jagter mennesker for føde, og derfor er vi også nødt til at være bevæbnede.

Hvis månen ikke er oppe, kan vi kun se 20-30 meter frem foran os, da det er så langt vores pandelamper lyser. Det gør det svært at opdage bjørnen, før den er lige foran os – og kommer bjørnen bagfra, har vi ikke særlig gode chancer for at opdage den i tide.

Derfor har vi en hund med på ekspeditionen, den vil forhåbentlig opdage bjørnene før os. Isbjørne er kæmpestore dyr, men så længe de ikke er sultne eller gået i kill-mode, så er det ikke noget problem, så er de bare nysgerrige.

”Men isbjørne er dygtige jægere, og de er ret intelligente, de ved for eksempel, at deres snude er sort og derfor synlig, men det løser de ved at dække den til med poterne – de er bestemt ikke dumme dyr. «

Faren for at dø
Hvordan har din omgangskreds, din familie og dine venner reageret på, at du skal på den her livsfarlige ekspedition til Nordpolen?
»De er selvfølgelig ikke glade for det, specielt ikke min mor. Men det forstår jeg også godt, og det havde også været lidt trist, hvis folk bare var ligeglade. Det er jo et eller andet sted et udtryk for, at de gerne vil have, at jeg kommer tilbage igen. «

Hvordan har du det selv med, at der er en fare for at du ikke kommer hjem igen?
»Når man deltager i et projekt som det her, som bevæger sig lidt på kanten mellem det mulige og umulige, så er man nødt til at acceptere, at der er en risiko for, at man ikke kommer hjem igen. Man er simpelthen nødt til at vurdere, om man kan acceptere det faktum, at man kan dø. Hvis man ikke kan det, så skal man ikke tage af sted. Har man accepteret risikoen for at dø, så kan man nemmere holde hovedet koldt under pressede situationer og tage de rigtige valg. Jeg er temmelig afklaret med risikoen for, at jeg ikke kommer hjem igen. I princippet vil jeg hellere blive spist af en bjørn, end jeg ville køres ned i trafikken.

”Folk kører hovedløst i trafikken, og det er nærmest livsfarligt at færdes i trafikken som cyklist. Så jeg vil hellere blive spist af en isbjørn end køres ned af en odenseaner. «

Planlægning
Vi kommer også ind på udvælgelsen til ekspeditionen. Anders søgte pladsen i teamet, imens han stadig var på uddannelse i Mellemamerika, og det er tydeligt, at udvælgelsen har haft stor betydning for ham.

»Det er sindssygt spændende at få lov til at være med i en ekspedition som denne her. Normalt oplever man jo ikke alt planlægningen og arbejdet inden turen. Man ser bare, når folk tager af sted, og når de vender tilbage igen. Jeg er meget glad og taknemmelig for at få lov til at opleve alt det, som man normalt ikke er en del af. Nogen gange bliver jeg helt i tvivl om, hvorfor Alex har valgt mig, de andre i teamet har været på en masse vilde ekspeditioner, og det har jeg ikke. Derfor er det ret fedt at tænke på, at jeg trods alt er blevet udvalgt. «

200 kg mad
Er der noget ved planlægningen der er kommet bag på dig, noget du ikke havde tænkt over før eller som bare har overrasket dig?
»Der er to ting, der er kommet lidt bag på mig; det økonomiske og det lavpraktiske – der er virkelig mange ting, man skal have tænkt grundigt igennem, inden man skal af sted. Fx sådan noget som tandpasta, det er virkelig ærgerligt at løbe tør for det under ekspeditionen. Når vi er på Grønland, er det for sent at skaffe ting til ekspeditionen. Derudover er der bare helt vild meget arbejde, som man ikke lige tænker over. Jeg har blandt andet brugt en hel weekend i sommerferien på at pakke madrationer. Et enormt kedeligt men nødvendigt arbejde. Af de 270 kilo bagage er 200 kilo mad til turen, så der skulle pakkes en del.

Den anden ting, der er kommet lidt bag på mig, er omkostningerne ved at deltage i sådan et projekt. Det er blevet meget dyrere end forventet, og jeg har forgældet mig til langt op over ørerne. «

Bagefter er det Sydpolen
Hvad er dine håb og drømme for fremtiden?
»Hvad tiden efter ekspedition vil bringe, ved jeg ikke, men jeg har et håb og en drøm om at gøre mine rejser og ekspeditioner til min levevej og give andre mennesker de samme oplevelser, som jeg har haft med naturen. Hvis det lykkes at nå hele vejen til Nordpolen, har jeg en anden drøm, på samme niveau, om at nå Sydpolen. Hvordan det skal foregå, hvornår og om jeg nogensinde får mulighed for at udleve denne drøm, ved jeg ikke. Men det er jo det essentielle i at have drømme, man ved aldrig, hvornår de går i opfyldelse. Det er vigtigt at have drømme for livet, uanset hvad de er, drømmene er det der gør livet spændende og giver dig noget at stræbe efter.«

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.