- Reklame -

I 2012 besluttede regeringen at videreføre satsningen på ph.d.-uddannelse, så universiteterne fremover optager cirka 2400 ph.d.studerende årligt.

De seneste års massive ph.d.-satsning skulle sparke de klogeste danske hoveder op i den internationale forskningsklasse. Men med det store optag er der samtidig sket en udtynding af, hvad det vil sige at være ph.d., lyder kritikken: ”Fra at være en elitær forskeruddannelse, er ph.d.en i dag blevet en pølsefabrik med meget store niveauforskelle” siger professor i genetik Eske Willerslev, Københavns Universitet, der selv er ph.d.-vejleder (Information 18.april 2012).

I perioden 2000-2011 er antallet af ph.d.er i Danmark steget med hele 70 procent. Danmark er i dag på en 8. plads på OECD’s liste over antallet af borgere, der tager en ph.d.-uddannelse. Hvis du har lyst til flere tørre tal om emnet, kan du finde dem på Danmarks Statistik.

Men hvem er menneskerne bag – hvem er det som tager en ph.d?

Jeg har sat Ditte i stævne på hendes arbejde på OUH. Eller det vil sige, jeg har klemt mig ind i hendes travle tidsplan imellem to patienter, for at få en snak om ph.d. studier.

Ditte sidder på en fødestue. Udover en computer og en briks, med bøjlerne gjort klar til endnu en gynækologisk undersøgelse, står der et rullebord med blodprøveglas og bunker af papir, som kun Ditte vil kunne finde hoved og hale i. Ditte er iført kittel og et smil ”hvad vil du vide?”

Fra jordemoder til ph.d. studerende

Ditte er uddannet jordemoder i 2006, og cand.scient.san (sundhedsfaglig kandidat) i 2013. Netop nu står der stud.uroterapi (urogynækologi) på CV’et og inden længe forhåbentligt også stud.ph.d.

Hele formålet med at gå i gang med kandidaten, var på sigt at lave noget klinisk forskning. Jeg vil gerne forske i hvad det gør, at gå i stykker under en fødsel. Hvor mange har problemer? Hvor mange får gener? Det interesserede mig allerede som jordemoderstuderende.”

 

Men ph.d’er falder ikke ned fra himlen, selvom man næsten kunne tro det, når man hører de kritiske røsters dundertale imod det store optag af ph.d-studerede. Der er krav om, at man skal have publiceret noget forskning. Ditte selv har haft en poster med på en international kongres, og har søgt midler ved forskellige fonde.

Det er hårdt arbejde. Hun bruger cirka 3 dage om ugen, samtidigt med sit arbejde på 32 timer ugentligt som jordemoder på OUH. Hun er ved at finde 600 førstegangsfødende med bristninger i mellemkødet, tilse dem to gange med et bestemt tidsinterval, og drage nogle forhåbentligt brugbare konklusioner fra det. Derudover har hun lige en protokol som skal sendes til ph.d.-skolen, sit studie i uro-terapi og en familie derhjemme. Så Ditte har nok at se til.

”Jeg synes, det er okay. Jeg syntes det falder i tråd med hinanden. Kvinderne sørger for at man ikke kan være til en fødsel halvt, når jeg er på en stue – så er jeg der.”

Jeg spørger Ditte om videreuddannelsen er en måde at komme væk fra det tunge arbejde på gulvet.

”Som jordemoder er jeg den samme. Jeg har selvfølgelig en anden alder og rutine. Jeg skal ikke bruge ph.d’en til at komme væk fra jordemoderfaget. Jeg vil gerne blive hos kvinderne, ellers ville det være spildt arbejde. Jeg vil gerne hjælpe dem, og bruge min viden og forskning.”

Men hvordan ser fremtiden så ud?

”Jeg vil gerne mere ambulatorium og mere uroterapi, og hjælpe på den måde.” Ditte smiler ”Og så vil jeg gerne mere forskning….”

Tekst af Katrine Nelausen

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.