- Reklame -

Nu begynder det sgu igen. Jeg har lige levet i lykkelig fordragelighed med plads til min cykel i stativerne, minimale køer i kantinen og rum nok på gangene til at spille rundbold, hvis man har den slags tendenser.

De få måneder om året får én til at glemme, hvor klaustrofobisk rædselsfuldt det er, når det vælter ind med bebumsede teenagere og halvgamle forældre, der tror de skal til at revolutionere verden. Pludselig er MINE gange fyldt med øldrikkende, kampråbende, udklædte fjolser, der skal forestille at være blomsten af Danmarks ungdom. Jesus. Fri mig for min egen generation, tak.

Der er få ting, der er så udmattende, som storsmilende tutorer, der svinger rundt med bajere og skilte med ”Psykologi” og ”Medicin” i store, grimme håndskrevne bogstaver, og en kæmpe pølse af mennesker efter sig, der hurtigt vikler sig ind i alle de andre pølser, fordi de insisterer på at lave rundvisningen i samme rækkefølge. Det er vel snart sådan, at man skal sidde og læse og spise på toilettet – men det kan man heller ikke, for dem har I allerede tilstoppet som en ankomstgave. Tusind tak.

Måske det var på tide at lave en ordning der mindede om 50’ernes ”Børn skal ses og ikke høres”, med den tilføjelse, at de nye helst skal være helt usynlige indtil nok har droppet ud, til at vi kan være her for hinanden. Der skal være plads til alle, men helst os, der rent faktisk har præsteret andet på uni end at vinde i ølstafet.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.