Newsletter subscribe

Anbefalet, Psykologi, Tema artikler

Følelser har betydning for læring

Læring
Posted: 24. marts 2017 kl. 11:35   /   by   /   comments (0)
Af Astrid Bjerregaard
Vores humør og emotionelle stadie har stor betydning for flere aspekter af vores kognition, herunder bl.a. opmærksomhed, læring og hukommelse. Det er derfor naturligt at tænke på, hvilken betydning vores følelser og humør har, når vi sætter os ind til en forelæsning eller sidder på læsesalen og forsøger at forstå – og ikke mindst huske – pensum.

Vores opmærksomhed kan sammenlignes med en kameralinse, hvor man enten kan zoome ind på detaljer, eller zoome ud og se det store billede. Det har betydning for, hvor meget vi kan lægge mærke til, tage ind, processere og endeligt lagre i vores langtidshukommelse. Tidligere mente man, at negativ påvirkning altid var forbundet med indsnævring af opmærksomhed, hvorimod positiv påvirkning var forbundet med udvidelse af opmærksomheden. Men et i studie af Harmon-Jones et al. (2011) fandt man, at motivation – og intensiteten af denne – også spillede en rolle. De fandt, at både positive og negative følelsesmæssige tilstande af høj motivationsintensitet producerer opmærksomhedsindsnævring. Det kunne fx være at se en attraktiv person af modsatte køn eller være i en truende og farlig situation. Det hjælper folk til at opnå ønskede objekter og/eller undgå ubehageligheder. Hvorimod opmærksomhedsudvidelse sås ved positive og negative følelsesmæssige tilstande af lav motivationsintensitet (fx at lytte til behagelig musik eller at være trist), fordi det giver folk muligheden for at være åbne overfor nye muligheder.

Centrale detaljer

Når ens opmærksomhed bliver snævret ind, lægger man hovedsageligt mærke til de centrale detaljer. Man er ikke kognitivt i stand til at opdage og være opmærksom på de mere perifere detaljer. Omvendt, når opmærksomheden bliver udvidet, så er der øget opmærksomhed på både centrale- og perifere detaljer. Det er her, man umiddelbart burde lære bedst. Altså bør man have de bedste forudsætninger for at lære, hvis man befinder sig i en følelsesmæssig tilstand med en lav motivationsintensitet. Man er derved ikke fokuseret på at opnå et givent mål. Selvfølgelig betyder det ikke, at det er umuligt at holde opmærksomheden eller lære nye ting, hvis vi føler noget med høj motivationsintensitet. Der er mange flere aspekter af indlæring end det emotionelle, som der også bør tages højde for. Det betyder blot, at det tyder på, det er ved lav motivationsintensitet, at vi har den bedste emotionelle forudsætning for at lære. Vi husker generelt bedst, når der er ”balance” i vores humør ved indlæring og genkaldelse, hvilket gør sig gældende ved humørkongruens (eng: mood-congruity) og humør-afhængig hukommelse (eng: mood-dependent memory). Humørkongruens betyder, at vi lærer og husker bedst, når vores emne og humør matcher. Altså har vi nemmere ved at genkalde glade minder, når vi er i et godt humør og triste ting, når vi er i negativt humør.

Humørafhængig hukommelse

Humørafhængig hukommelse vil sige, at vi har lettere ved at huske noget, når vores humør ved genkaldelse er det samme som ved indlæring, end hvis det er forskelligt. Hvis du var glad, da du læste om kroppens anatomi eller hjernens udvikling i barndommen, vil du også lettere kunne huske det, når du er i et godt humør. Men vores følelser er selvfølgelig svære at styre. Du kan derfor trøste dig selv med, at du kan alligevel kan gøre brug af samme princip i din oplæsning til eksamen. De samme situationer, ligesom emotioner, vækker nemlig minder om viden frem. Så i princippet, hvis du altid tygger et bestemt tyggegummi, når du læser op til eksamen og så gør det igen inde til selve eksamen, vil du også have lettere ved at kunne huske og genkalde den lagrede viden.

Kilder:

Eysenck, M.W., & Keane, M.T. (2015). Cognitive Psychology: A Student’s Handbook (7. ed.). London: Psychology Press.
Harmon-Jones, E., Gable, P.A. & Price, T.F. (2011). Toward an understanding of the influence of affective states on attentional tuning: Comment on Friedman and Förster, P.A. (2011). Psychological Bulletin, 137: 508-12

Kommenter med google, facebook eller Sund & Hed

Comments (0)

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...