- Reklame -

Du er pædiatrisk forvagt på et universitetshospital. Dit arbejde er ikke just barnemad, men du synes at det betaler sig selv, da det er børnene, der lokker.
En 2-årig dreng meldes til dit ambulatorium grundet en øgende tendens til selvskadende adfærd. Forældrene beskriver, at drengen det seneste år i tiltagende grad er begyndt at tygge på fingre og læber, ofte i en sådan grad at disse tygges til blods. Dette er især blevet et stort problem efter frembruddet af tænder. Drengen har desuden mærkelige, flagrende
bevægelser af arme og ben samt en stærk lyst til at slå hovedet mod nære overflader. Drengen har ikke fulgt den normale sproglige og motoriske udvikling og er ikke i stand til at stå eller gå ved egen kraft.

Ved den objektive undersøgelse noterer du adskillige friske og gamle sår omkring munden og på fingrene. Der er flere hæmatomer omkring hovedet. Alle ekstremiteter fremkommer dystoniske og med chorea-lignende bevægelser. Ingen synlige deformiteter. Der er ikke mis- eller bilyde ved hjerte-lungestetoskopi. Barnet er afebrilt og virker forpint og
utrøsteligt. Den resterende objektive undersøgelse er uden positive fund.

Blodprøver viser ingen bloddyskrasier, ingen forhøjede lever- eller nyreparametre og en CRP på 13. Der findes dog en forhøjet mængde af urinsyre i blodet.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose?
Hvad er prævalensen af sygdommen?
Bonusspørgsmål: Hvilken ætiologi er bag sygdommen?
Send dine svar til sundoghed@sundoghed.dk med overskriften ”Case” senest

 

FEBRUARS CASE

Den mest sandsynlige diagnose var granuloma inguinale.
Behandlingen var tetracyclin eller sulfamethizol – trimethoprim.
Det patognomoniske fund ved biopsi er tilstedeværelsen af Donovanlegemer ved Giemsafarvning.
Der var desværre ingen korrekte svar til sidste måneds case.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.