Farmaci, Medicin, Temaartikler

Dagbog fra en videnskabelig kongres

Posted: 1. december 2017 kl. 13:14   /   by   /   comments (0)

Lørdag 23:30

Jeg er lige landet i Barcelona lufthavn. Luften er tæt, fugtig og varm. Tre ting jeg på ingen måde havde taget højde for, da jeg steg ind i flyet. Med fire lag tøj på – og allerede i det første sekund sved på panden – bevæger jeg mig ud i det katalonske natteliv. I morgen starter konferencen for det europæiske selskab for organdonation. En konference, hvor der kommer forskere fra hele verden, der i fire dage skal fortælle om state of the art indenfor organdonation.

Søndag 06:00

Jeg falder næsten i søvn siddende på badeværelset med en tandbørste i munden, men målet helliger midlet, og jeg føler, det er nødvendigt for mig at se hele konferencen fra den første time. Det er overvældende at træde ind i, da jeg ankommer til konferencecenteret. Jeg anslår, der er 3.000 mennesker her. Langt overvejende læger og repræsentanter fra ’Big Pharma’. Der lægges heller ikke skjul på, at det er de store medicinvirksomheder, der betaler en stor portion af gildet. Og her mangler ikke noget. Bordene er fulde af kaffe, kage og vareprøver.

Søndag 18:00

Jeg er smadret – på den gode måde. Og det er kun ved at være slutningen af første dag. Trætheden fortager sig nok ikke, før jeg kommer tilbage til Odense. Mange af de unge og lokale taler spansk til mig. Jeg kan ikke tale spansk. Det kan godt føles lidt isoleret, hvis jeg bare sætter mig med folk på min egen alder – de er heller ikke de bedste til at tale engelsk. Til gengæld har jeg talt med en del læger og diskuteret flere aspekter af organdonation. Langt de fleste her er nyrelæger. Der må være gode penge i at transplantere en nyre. De taler i hvert tilfælde rigtigt meget om det. Og om medicinen dertil.

Mandag 10:00

Min kalender minder mig konstant om, at jeg har forelæsninger i dag. Et 8-16 skema tilbage i Odense. Jeg må bare læse op, når jeg kommer hjem. Der må den fleksibilitet, man har som studerende, komme til sin fulde ret – jeg skal ikke føle mig mindre til stede, bare fordi mine medstuderende er travle.

Mandag 16:00

’Big Pharma’ har givet de næste to timers underholdning. Emnet er immundæmpning og et nyt wonderdrug, der kan det samme som de nuværende men skal tages sjældnere og generelt har bedre effekt. Jeg er skeptisk. Slår prisen op på nettet. Det koster cirka det dobbelte, af den nuværende terapi. Så er der altså lidt gevinst for virksomhederne, ved at sælge det i stedet.

Tirsdag 10:00

Okay, lige nu er der noget reelt tabt ved at være her. Jeg har lige fået en besked om, at jeg misser færdighedstræning i neurologisk undersøgelse. Håber jeg kan finde en figurant hernede og få det trænet alligevel. Ellers må jeg jo bestikke en stakkels medstuderende i kaffe og kage. Fraset det, har jeg intet fortrudt ved at misse min egen undervisning. Her er fuld af præsentationer, korte som lange, om et hav af emner. Specielt bliver jeg fanget af en præsentation om offentlig ledelse og patientperspektiv. Om at subspecialisering i medicin kommer med en pris. Jo mere fokus man har på den enkelte sygdom, jo nemmere glemmer man, at den er en del af en syg person. Og at det er personen, man bør behandle. En holdning, der ville klæde nogle danske læger at høre om. Jeg går derfra, hyped omkring at skulle gøre en forskel indenfor netop dét tilbage i Danmark. Tænk at en kongres om organdonation kunne have sådan en bivirkning.

Tirsdag 22:30

Jeg fortryder intet. Velvidende, at intet her har været fagligt relevant i forhold til min kommende eksamen, rejser jeg tilbage til Danmark. Jeg tæller allerede nu dage til næste konference med selskabet. I København, i 2019.

Kommenter med Google, Facebook eller Sund & Hed

Comments (0)

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...