Temaartikler

Sund & Hed tester vaniljekranse

Posted: 5. december 2017 kl. 10:15   /   by   /   comments (0)

Vi har været ude og købe lidt ind i november, og efter en god gang glögg har vi testet fem vaniljekranse fra butikker i Odense, så du kan være lidt bedre klædt på, når du skal imponere daten med hjemmebragte småkager.

1: Bedst i test

Julefryd, 24,95kr i Netto

 

Med en samlet score på 4/6 er vaniljekransen fra Julefryd testens vinder. Vaniljekransens største fortrin er dens udseende, der scorer 4,5 ud af 6. Smagen halter lidt efter og rammer kun 3,3, der dog stadig er en delt smags-førsteplads med Coops Smag Forskellen vaniljekrans. I øvrigt havde den testens bedste vaniljekransfarve og klart bedste duft. Julefryd føres i både Netto, Bilka og Føtex, så hvis du ikke har mod på at bage de små julekranse selv, så er de her rimelig nemme at komme i nærheden af, og er også en rigtig udmærket småkage, selvom den måske ikke er verdens allerbedste vaniljekrans.

2: Bundskraber

Favorina, 12,95kr i Lidl

 

Testens suverænt dårligste vaniljekrans. Smagen får 1,7 point ud af 6, og den tørre krans fra Lidl er testens absolutte bundscorer på både smag, duft, udseende og samlet vurdering. Vaniljekransen får kun en score på 2,5/6 i alt, så hvis du har 13 kroner, der brænder i lommen, så giv dem hellere til en hjemløs.

Man kan godt få julestemning uden at det smager interessant.

3: Den middelmådige

Karen Volf, 23,95kr i SuperBrugsen

 

Hverken rigtig god eller rigtig dårlig. Smagen scorer lige under middel, mens småkagens bedste kvaliteter er dens sprødhed, udseende og farve. Hvis du har travlt og ikke kan undvære de søde kranse, kan den gå i en snæver vending, men forvent ikke nogen omvæltende smagsoplevelse. Du får nøjagtig, hvad du plejer hos Karen Volf, en småkage der er lavet 1.000.000 af på en maskine i Stege. Småkagen får 3,5/6 point.

4: Smuk, men stemningsløs

Coop Smag Forskellen, 18kr, Fakta

 

Testens næstflotteste vaniljekrans efter Julefryd vaniljekransen. Generelt en fin tronfølge til vores bedst i test, med over middel smag, farve og duft og med flot figur. Der hvor en halter mest efter, er på julestemningen, for selvom det er en dejlig småkage, så er det ikke en specielt god vaniljekrans. Den smager lidt salt og ikke specielt meget af vanilje, den har en sødlig, nærmest lakridset eftersmag. Hvis du ikke er i nærheden af Netto, Bilka eller Føtex, så er Coops småkage et fint alternativ til vaniljekransen fra Julefryd. 3,5/6.

5: Kedelig smag i munden

Brødskabet, 15kr, Fakta

 

Det allerbedste, vi har at sige om den, er, at den har en flot farve. I øvrigt er den meget gennemsnitlig, med en middelmådig duft, sprødhed og udseende. Der hvor den falder helt igennem er på smagen, der scorer næsten lige så lavt som testens dårligste vaniljekrans. Alt for salt og slet ikke julet. Hvis du alligevel står i Fakta og skal have vaniljekranse, så gør dig selv den tjeneste at bruge bare 3kr mere på Coops Smag Forskellen vaniljekranse, der ifølge vores dommere, både smager, dufter og ser bedre ud. Vaniljekransen får 3/6.

Kommenter med Google, Facebook eller Sund & Hed

Comments (0)

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...