Foto: Privat
- Reklame -

Mennesker først er det nye studieforløb, alle medicinstuderende skal igennem fra 2. semester. Formålet med forløbet er at gøre fremtidens læger til reflekterende individer, og i sidste ende læger som ser mennesker og ikke bare sygdomme. Det startede for første gang dette efterår med narrativ medicin, professionsetik efterfulgt af sundhedspsykologi, og nu er de studerende nået til borgerbesøg.

Borgerne skal være kronikere, og man skal snakke med borgerne, om hvordan de har oplevet sundhedsvæsnet, og hvordan sygdommen påvirker dem. Borgerbesøgene består af to faser. I fase 1 skal man besøge sin borger tre gange og have to møder i en refleksionsgruppe. Fase 2 er der ikke mange de studerende, som er helt sikre på, hvad går ud på.

Opstartsproblemerne og værdien i forløbet

Der er opstået nogle kritikværdige forhold omkring borgerbesøgene. Da de studerende blev præsenteret for oplægget, blev de lovet, at de skulle få deres borgere tildelt i løbet af modul 4, således at de kunne blive færdig med fase 1 før modul 5 startede. Modul 4 er kendt på medicinstudiet, som et af de nemmere moduler, med luft til et forløb som mennesker først, hvorimod modul 5 er et af de sværere moduler. Mange studerende har ikke fået en borger tildelt, og de, der har, fik vedkommende i slutningen af modul 4. Borgerne kan komme fra hele Region Syd, hvilket har vist sig at være en udfordring for mange.

“Jeg tror, at det kan styrke medicinstuderendes empati, at man bliver nødsaget til at sætte sig ind i patienttankegangen.”

Anine Sophia Eriksen går på 3. semester og er en af de heldige, som har fået en borger tildelt. Hun synes, at idéen og forløbet giver rigtig god mening. “At få lov at møde og tale med borgere, som er brugere af sundhedssystemet – blot for samtalens skyld og ikke for funktionen, at man skal fikse noget – giver en vinkel på den verden, vi engang skal ende ud i, som man måske ellers ikke tænker over. Jeg tror, at det kan styrke medicinstuderendes empati, at man bliver nødsaget til at sætte sig ind i patienttankegangen.” fortæller Anine. Hun fremhæver, at man som læge godt kan komme til at glemme nogle af de basale og vigtige ting, som patienterne har brug for, midt i de stigende krav til effektivisering, som sundhedsvæsnet møder fra regeringens side, og at det derfor er ekstra nyttigt med borgerbesøg.

Manglende information og dårlig planlægning

Det er meget forskellig, hvor langt man skal rejse. Nogen har sin borger i Odense, andre skal rejse hele 4 timer hver vej for at se sin borger. Det tager meget af ens dag og kan også hurtigt blive dyrt. Først fik de studerende besked om, at de skule betale hele rejsen selv. Nu har de fået at vide, at man kan søge om at få pengene refunderet, hvis man bruger mere end 450 dkk i hver fase. Mange af de studerende har haft følelsen af, at oplægget vedrørende borgerbesøgene er præget af dårlig planlægning og dårlig informationsudveksling.

“…når forløbet er obligatorisk, er det også bare nødt til at klappe…”

Anine anbefaler dog, at man fortsætter med forløbet, selv om der er en del, der ikke er blevet tilknyttet borgere og derfor ikke har kunnet starte på forløbet. Hun påpeger at et af problemerne med borgerbesøgene er tidsbegrænsningen. Det hele kører sideløbende med almindelig undervisning, som kun bliver mere presset. Nogle skal rejse langt og bruger derfor en hel dag på sit borgerbesøg.
“Desuden vil jeg også sige, at om end jeg har fået meget ud af forløbet, så har det rent strukturmæssigt og organisatorisk fra universitets side været forvirrende, hvad der præcis var formatet og planen. Jeg har i hvert fald siddet med fornemmelsen af en brandgod ide, som ikke er gennemført. Der er heller ikke noget galt med at prøve noget nyt – men når forløbet er obligatorisk, er det også bare nødt til at klappe, så det ikke ender i frustrationer over manglende information og forskubbelse af deadlines for de, som endnu mangler tilknytning til forløbet.”

Som konklusion mener Anine, at SDU skal fortsætte forløbet, men foreslår, at det måske kunne udbydes som et valgfag med begrænset antal pladser, tilsvarende det antal borgere, som findes:
“Derved undgår man måske også, at de, som ikke kan se ideen med det, spilder både deres egen og andres tid og kan vælge et alternativt forløb til.” afslutter hun med.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.