- Reklame -

Dagbog fra en psykiatrisk konference

Torsdag 10:00

Jeg bliver hentet og køres mod Nyborg Strand. Det er som om, psykiatrien har valgt at holde alle deres konferencer der – og bevares, der er da også altid styr på det, men efterhånden kan jeg bedre finde rundt der, end jeg kan på SDU.
Registreringen forløber som smurt, og dagens første programpunkt er frokost. Så er scenen ligesom sat.

Torsdag 13:00

Velkomst til selve konferencen. Den afgående formand skipper sig egen tale for straks at introducere dagens hovedtaler, engelske professor David Nutt.
Nutt fortæller stolt om sin forskning, og om de relativt banebrydende tiltag han har været med til at implementere indenfor psykofarmaka til psykiatriske patienter.
Til sidst viser han flere af de videnskabelige artikler, han har været medforfatter på. DJ Nutt er hans akademiske navn. Det er ret sjovt.

Torsdag 14:30

Posters over alt. Alle de stolte psykiatere viser deres projekter fra det sidste år. Blandt andet et lille studie, der godt kunne pege på, at deprimerede indlagt på sengeafsnit med sydøstvendte vinduer er indlagt i væsentligt kortere tid end deprimerede indlagt med nordvestvendte vinduer.
Resten af dagen går med symposier, blandt andet om hvordan de på Københavns Universitet har brugt videooptagelser til træning af objektiv psykiatrisk undersøgelse. Vi får lov at øve os med en enkelt video. Salen er relativt uenige i dele af diagnoserne. Det tyder også lidt på, at objektiv psykiatrisk undersøgelse nok ikke er så objektiv.

Torsdag 21:00

Under middagen går en flok pludselig op på scenen. De kommer fra psykiatriens revy. Bruger en time på at underholde selskabet med rap, sketches og standup. Og fortæller stolt om, at de har omdøbt revyen til Psykiatri Interesserede Komikere. Salen rundt sidder folk og klukker. Der er flere i salen, der ligner helt stereotype psykiatere. Sådan en form for Freud-jam. Med stort skæg og striktrøje.

Fredag 9:00

Alle i auditoriet ser lidt trætte ud til forelæsningerne. Nogle forskere fra Risskov beretter om, at de har lavet registerforskning baseret på papirjournaler, de fandt i nogle flyttekasser. Endnu en gang viser forskerlivet sig fra sin glamourøse side. Konklusionen for dem er ret ligetil. Der er ingen evidens i deres gruppe for, at ECT (Electro Convulsive Therapy (En form for stød gennem hjernen) øger risikoen for demensudvikling. Dermed har de – ved hjælp af deres flyttekasser – altså fjernet endnu en frygt for brugen af det i psykiatrien.

Fredag 14:00

Ovenpå, hvad der føles som et helt døgn med gennemgang af videnskab, er det lige tid til en lur. Man skal jo også lige få styr på alle de nye informationer og få det lagret godt i hjernen.

Fredag 19:00

Festmiddag og vin ad libitum. Så er der overlæger på slap line. De holder ikke igen, lægerne. Der bliver danset tæt på dansegulvet, og alder virker umiddelbart ikke til at være en undskyldning. Klokken 3 forlader jeg selskabet. Finder slingrende tilbage til mit værelse. Sætter vækkeuret til kl. 8 og fortryder allerede nu, hvordan jeg kommer til at have det i morgen.

Lørdag 10:00

Har startet dagen med handicap-OL. Det er virkelig godt TV at vågne til. I auditoriet afholdes seminar om alkoholafhængighed. Af alle emner, man kunne vælge at fortælle om til svært tømmermændsramte overlæger, er det her et af de bedre. Man kan ligefrem høre de små suk, lægerne kommer med hver gang, der bliver sagt alkohol. Flere personer falder i søvn siddende. Alt energien, der blev brugt i nat, er væk nu.
Jeg er ikke hellig – nogle gange kan jeg godt mærke mig selv lige så stille komme langt ud af en tangent og fuldstændig glemme, hvor jeg sidder.
Psykiatrien har imponeret mig. Dens fokus på videnskab, og samtidig hvor muntre personerne er. Det føles uretfærdigt, at det af flere omgange er kåret som det mindst prestigefyldte, mindst tiltalende, sågar mindst sexede speciale. Og jeg kommer helt klart igen – hvis jeg bliver budt.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.