Studiejob på intensiv afdeling i Slagelse i psykiatri

0
681

Mange synes, det kan være svært at få et relevant studiejob. Jens Juel Specht studerer 3. semester på medicin og har allerede fået et relevant job. Han er blevet fastansat på intensiv afdeling SL3 i Slagelse psykiatri.

Mange synes, det kan være svært at få et relevant studiejob. Jens Juel Specht studerer 3. semester på medicin og har allerede fået et relevant job. Han er blevet fastansat på intensiv afdeling SL3 i Slagelse psykiatri.

Arbejder med suicidale patienter og bæltefikserede

Jens fortæller, at arbejdet er meget ligt, hvad en sygeplejerskestuderende vil lave, når de bliver ansat på en afdeling. Arbejdet består af at sidde fastvagt hos blandt andet suicidale samt bæltefikserede patienter, eller at gå gangvagt sammen med det øvrige personale. Som medicinstuderende med FADL-kursus har man ikke kompetencer som dækker medicin og andre opgaver som sygeplejersker kan. Meget af arbejdet på psykiatrisk afdeling for studerende består af bare at være der og rumme patienterne samt deltage i daglige gøremål. ”Der er en del mangel på mænd i psykiatrien, så der sættes stor pris på den dynamik, jeg kan bidrage med,” tilføjer Jens og opfordrer flere mænd til at søge til psykiatrien.

”Det er en del mangel på mænd i psykiatrien, så der sættes stor pris på den dynamik jeg kan bidrage med.”

På psykiatrisk afdeling er der selvfølgeligt farlige situationer, specielt fordi det er en intensiv afdeling, så man skal tage sig af de særligt dårlige patienter.

”Endnu har jeg ikke prøvet at være i en meget farlig situation, men jeg har fået undervisning i konflikthåndtering og tvang, så jeg er overbevist om, at jeg er klar, hvis det sker,” fortæller Jens og peger på, at det er en af fordelene ved at blive fastansat og ikke bare tage vikariater; man får en meget bedre og grundigere oplæring. Men skal han pege på én ting, han synes er svært ved sit job, er det ikke at tage jobbet med hjem: ”Det sværeste ved jobbet er helt sikkert at lade jobbet blive på jobbet. Der sker underlige ting på psykiatrisk afdeling, og det er svært ikke at lade det definere ens hverdag.”

God kombination med studiet

Medicinstudenten er tilfreds med sit arbejde og synes det er et fantastisk job at kombinere med studiet.

”Slagelse er kun en 40 minutters togtur fra Odense, og jeg har relativt fleksible arbejdstider.” Han tilføjer, at de sætter pris på den viden, han har fra medicinstudiet – alt fra at kunne tolke lægelatin til fagtermer.

Det kan være svært at få det perfekte studiejob. Jens havde heldet med sig og fik et tip om, at Slagelse psykiatri kunne bruge nogle ekstra hænder: ”Så smed jeg såmænd en uopfordret ansøgning og vupti: 3 uger senere var jeg i oplæring.”

Jens afslutter med et gyldent tips til studerende, der ønsker et relevant job:

”Uopfordrede ansøgninger kan gøre underværker!”

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.