- Reklame -

Hvad gør man af sig selv, når man er nyudklækket psykolog? Sund & Hed har talt med Morten, der blev færdig som cand. psych. sidste sommer, om alle de ting du som psykologistuderende på vej fra reden (eller ualmindeligt nysgerrig studerende på et andet fag) gerne vil vide.

Langstrømpestrategien

”Efter at have sendt de obligatoriske 25 ansøgninger, begyndte jeg i stedet at ringe rundt til folk, som jeg godt gad at arbejde for, og sige: ’Du skal drikke kaffe med mig’”. Morten smiler til mig. ”Så det gjorde vi. Vi mødtes, havde en fed samtale, og i stedet for at sige: Det ved jeg ikke, det må du lære mig’, så sagde jeg: ’Det ved jeg ikke endnu, så det er jeg sikkert rigtigt god til’. Sådan lidt Pippi Langstrømpeagtigt, ikke?” Jeg griner og forestiller mig Morten med lange, røde fletninger insistere på et job. Men Langstrømpestrategien er ikke at kimse ad, for blot 2 måneder efter dimissionen var Morten i fuldtidsjob som blæksprutte. Det vil sige som 1/3 almindelig psykolog, 1/3 erhvervs/ digital-udvikling for firmaet, og så 1/3 netværksopbygning for psykologarbejde i e-sportsverdenen. Jeg spørger Morten, om han følte sig klar og well-suited til at flyve fra unireden: Han tænker et øjeblik. ”Ja og nej. Fordi vi har så meget praktik på SDU, så ja. Men at skulle ud og varetage et terapeutisk, kognitivt forløb… der var jeg shaky,” smiler han.

”Problemet med ’monkey see, monkey do’ er, at man ved sgu ikke, hvor længe den dér monkey bliver ved med at do’e det dér, den har set”

Morten fortæller, at noget, der kom bag på ham som ny psykolog i arbejde, var ledelse af én selv og af klienten. ”Det er en ledende rolle at være psykolog. Det er DIG alene, der tager beslutningerne, og du har et ledende ansvar overfor klienten, som du skal leve op til, for ellers kommer samtalerne til at sejle,” fortæller han. Morten understreger, at man ikke bør lede som en slags rollemodel overfor klienten, hvis man skal have en god relation og en god terapisamtale. ”Problemet med ’monkey see, monkey do’ er, at man ved sgu ikke hvor længe, at den dér monkey bliver ved med at do’e det dér, den har set,” siger han og kvitterer med et skævt smil og et glimt i øjet. Ledelse var dog ikke Mortens helt store udfordring, fortæller han, men det var til gengæld formidlingskunsten, som i Mortens optik er én af psykologernes stærkeste værktøjer. ”Man kan være nok så omsorgsfuld, og så kan man sidde og putte i sofaen med sin klient, men man er sgu nødt til også at kunne rykke dem. Og det gør man blandt andet med psykoedukation, som jo netop er formidling”.

All about mindset

Jeg spørger ham, om der til gengæld var noget, som faldt ham let? Han tænker sig om et øjeblik, og ser pludseligt lidt skyldig ud. ”Hm, det er i virkeligheden trist, men… det er edermame let at få klienter, når man er psykolog i det her samfund. De vælter jo ind. Der er simpelthen så mange mennesker, der har det dårligt,” siger han og holder en kort pause. ”Men det er fedt på den måde, at der faktisk findes arbejde derude, og at det ikke er så uhyggeligt at komme i gang med, som man skulle tro”. Vi taler lidt om, hvor frygteligt det egentligt er at have et hverv, der lever af andres dårligdom, og skifter hurtigt over til et mere velsmagende emne. ”Har du lært noget af arbejdet, som du ikke lærte på studiet?” spørger jeg. Morten ser varmt på mig og griner. ”Alt. Men det, man lærer på studiet, er grundlaget for det, som man går ud og gør bagefter. Det har givet dig et psykologisk fagligt mindset, og det er altså alfa omega for at klare sig godt i arbejdet med at udvikle og behandle mennesker”.

”Det er jo mennesker, som vi sidder overfor. Så vi må definere sammen med dem, hvad det er, at de har brug for, ikke”

”Har du ellers nogle gode råd til andre nyudklækkede psykologer?” spørger jeg interesseret og sluprer vandmelonsjuice i mig. Morten ser eftertænksomt på mig. ”Ét: Du kan meget mere, end du tror, når du først kommer i gang. Og husk, at selvom man ikke har skabt sin identitet som psykolog endnu, er man stadig psykolog. To: gåpåmod. Jeg har ikke været et sted endnu, hvor en fejl ikke var andet end en mulighed for succes, fordi man kan lære noget af den. Stil spørgsmål til alt, og stil spørgsmål til folk, du ikke kender endnu. Det var sådan, at jeg fik mit job,” han smiler og læner sig lidt tilbage i stolen. ”Når ja, og tre: I forhold til det her med forløb: Gå hjem og læs lidt op på sagerne og så prøv dig frem. Det er jo mennesker, som vi sidder overfor. Så vi må definere sammen med dem, hvad det er, at de har brug for, ikke”.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.