- Reklame -

”Kunsten at …” mestre dit og dat, finde den rigtige vej og være perfekt. Bvadr! Det er som om, at det er det eneste, der forventes af os. Vi lever i dag i et samfund, hvor vi hylder det perfekte. Alt skal være helt flawless, og det hænger mig langt ud af halsen, når det overhovedet ikke er sådan, virkeligheden ser ud. De gange, hvor man møder en gammel klassekammerat, og skal lege ”ti ting der bare kører på skinner” og alt er åh så fantastisk – og ingen af os nævner selvfølgelig, at hun som uplanlagt gravid blev droppet af kæresten, fordi han var en utro nar, eller at jeg hænger med røven i vandskorpen og kører på ti kopper kaffe om dagen for at følge med i mit eget knudrede liv. I stedet for at kunne følge med i det perfekte liv, står jeg i vand til halsen. Min mascara er en touch up fra i går, fordi jeg glemte at fjerne den, inden jeg faldt i søvn over bøgerne om at være perfekt. For hvem fanden er det, der har så meget styr på deres liv, at de mestrer den perfekte balancegang mellem alt? Hvis det er dig, så kunne du helt ærligt godt lige dele ud af godterne. Eller lukke røven med dit glansbillede på instagram. Jeg bliver stresset bare ved at jonglere arbejde og studierne sammen og så stadig være bare en lille smule social – og jeg har ikke engang en kæreste, der tidsmæssigt skal passes ind i skemaet – og karaktererne?

De peakede i gymnasiet. For selv hvis man ikke engang forsøger at være med i toppen karaktermæssigt, så er man alligevel allerede slået af dem, der uden de mindste problemer både kan håndtere to studierelevante jobs og et frivilligt ved siden af universitetet – og som stadig kun får topkarakterer. Helt ærligt, bliver de typer aldrig trætte af sig selv?

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.