- Reklame -

Ovenpå Health Tech Innovator-konkurrencen står det klart, at der er plads til nytænkning indenfor sundhedsvidenskaben – men hvordan går man fra god idé til virksomhed?

Alle får gode idéer til tider, og selvom det kan føles skræmmende at springe ud i det og satse egne penge på en idé, så understøtter rammerne på Campusvej innovation – også under studietiden. For selvom man sidder på et studie, hvor arbejdsløsheden bagefter er lav, så betyder det ikke, at nytænkning skal udelukkes. Med konkurrencer som Health Tech Innovator, Venture Cup og lignende, så er innovation og iværksætteri kommet ud på alle fakulteter.

Start på Startup Station

Startup Station er et iværksættermiljø, der giver en fremragende synergi mellem nyopstartede virksomheder. Startup Station fungerer som et stort åbent kontor.

Man er velkommen i Startup Station, allerede før man er registreret i det centrale virksomhedsregister (CVR). Der gøres utvivlsomt en dyd ud af, at Startup Station og tilhørende Cortex Lab er for alle.

Her sidder flere forskellige virksomheder side om side med et delt tekøkken. Her er den kontorstemning og mulighed for sparring, som mange iværksættere mangler i deres opstart. Samtidig er kravene til virksomhederne meget begrænsede. Man er velkommen i Startup Station, allerede før man er registreret i det centrale virksomhedsregister (CVR). Der gøres utvivlsomt en dyd ud af, at Startup Station og tilhørende Cortex Lab er for alle. Der er remedier til at tage professionelle fotografier til sin webshop, der er mulighed for at lave prototyper, og der er i det hele taget et fysisk miljø, der understøtter opstarten og udviklingen af virksomheden.

De små krav

Blandt andet skal man, som ny virksomhed indenfor Startup Station tage derud og tale med nogle af de andre startups. Derved får man kickstartet sin virksomhed ved en yderst værdifuld sparring.

Desuden kan man, i kraft af sin tilknytning til Cortex Lab og Startup Station, søge ind på Cortex Floor i Campuskollegiet.

Aktuelt er der omkring 80 startups tilknyttet Startup Station. Der er altså rig mulighed for sparring. Mange af de etablerede Startups har gjort sig erfaringer, de kan dele ud af. Man kan altså nemmere undgå at lave fejl i sin bogføring, hurtigere lære at optimere sin hjemmeside til Google eller blive bedre til at sælge sit produkt. Til gengæld forventes et engagement fra iværksætterne. Som introduktion til at blive en del af Startup Station bliver man tilknyttet Pre-Launch området. I Pre-Launch vil man få hjælp, men også opgaver, i forbindelse med éns virksomhed. Har man ikke tid til at lave opgaverne, så har man sandsynligvis heller ikke tid til at drive virksomheden. Så længe man er engageret nok i sin idé og sin virksomhed, skulle opgaverne dog ikke tage for meget tid.

Desuden kan man, i kraft af sin tilknytning til Cortex Lab og Startup Station, søge ind på Cortex Floor i Campuskollegiet. Her bor der kun iværksættere og man vil derfor også kunne diskutere, hvordan man bedst driver sin forretning med naboerne.

Sund nytænkning

Aktuelt er relativt få virksomheder, med rødder i Sundhedsvidenskabeligt Fakultet engagerede i Startup Station, men dørene står altid åbne på Campusvej. ”Vi har en del fra TEK, men eksempelvis næsten ingen medicinstuderende herude” fortæller de. Så sidder man med en god idé, er man altid velkommen til at henvende sig derude. Der er altid kaffe på kanden, sparring på kontoret og professionel hjælp til forretningsudvikling, til de der vil modtage det.

Sidder man tilbage med rødglødende iværksætterild, er det altså muligt at få sparring og hjælp fra SDU. Miljøet understøtter, at man kan tæmme sin ildhu. Samtidig gør synergien mellem virksomhederne det muligt at forbedre og optimere. Med Cortex Lab er det nemt at vende en svær start og et underskud til et bragende overskud.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.