- Reklame -

De gamle kristne værdier præger i høj grad stadig vores samfund og den danske kultur, former vores værdigrundlag samt traditioner og danner grundlag for samtlige højtider og flere ferier herhjemme. Men samtidig melder flere og flere sig ud af folkekirken. Så er det tid til en nytænkning af tro i vores samfund?

Anders Dyhr Spatzek læser til daglig medicin på SDU og er vokset op i et klassisk dansk kristent hjem. Både igennem sit studie, hvor de lærer om at håndtere tro i forhold til patienterne og på hjemmefronten, har Anders lært om tro.

“De ting der findes, det er de ting, vi kan se, måle eller på anden måde opdage er i verden.”

Men for ham mundede det ud i en udmeldelse af folkekirken og flere overvejelser omkring, hvilken betydning tro har i dag i det danske samfund og i hans hverdag.

”For mig er det bundet dybt i positivismen, at de ting der findes, det er de ting, vi kan se, måle eller på anden måde opdage, er i verden. Selvom jeg er opdraget i en sydjysk familie, hvor man går i kirke, når folk bliver konfirmeret og døbt, så har jeg adskilt mig lidt fra det, fordi jeg ikke ser behovet for det,” fortæller Anders, mens vi sidder omringet af bøger på universitetsbiblioteket og reflekterer sammen over, hvorfor og hvordan tro former menneskers valg.

Er tro personligt eller ej?

Tro opfattes meget forskelligt både fra individ til individ og mellem trosretninger. For nogen mennesker er det utænkeligt ikke at dele sin tro og forsøge at få personer med ind i troen, mens for andre er det langt mere personligt. Mange har nok mødt eller kender et medlem fra Jehovas vidner, som igennem sin forkyndelse ønsker at få andre med ind i troen.

“Lad venligst være med at genere andre folk med den.“

Det er meget forskelligt, om folk ser det som indgriben i privatlivet eller tager diskussionen op med den troende person.

”Folk skal være velkommen til at have deres tro, selvom jeg er rivende uenig. Langt hen ad vejen tror jeg på, at der kun skal være en regel omkring tro, nemlig lad venligst være med at genere andre folk med den. Men udover det må folk helt selv bestemme, hvad de tror på. Principielt set, så ved jeg ikke, om jeg har ret. Jeg har ikke fundet beviserne for det endnu,” fortæller Anders.

For mange i Danmark er højtider som jul og påske i højere grad nok forbundet hyggelige traditioner fremfor et kristent budskab.

Dette er muligvis en central forskel mellem de troende og ateister, at de troende tror uden beviser, mens ateisterne ikke tror på grund af manglende beviser. Anders snakker meget gerne om tro, men vil ikke dikteres af andres tro.

De kristne højtider

For mange i Danmark er højtider som jul og påske i højere grad nok forbundet med hyggelige traditioner fremfor et kristent budskab. Mange ateister fejrer stadig jul, fordi det er en af de højtider, vi alle vokser op med herhjemme. Flere går i kirke juleaften og til andre højtider, men kommer ellers ikke i kirken resten af året.

For Anders er de kristne højtider forbundet med traditioner i hans familie, og han fejrer dem derfor for familiens skyld. Samtidig har højtiderne ikke personligt nogen betydning for ham, og hvis ikke det var for hans familie, så fejrede han dem nok ikke.

“Tanken om at der skulle ske noget efter døden er for mig at se den mest skræmmende tanke.”

Hvad sker der efter døden?

For troende er det måske en trøst, hvis der findes noget på den anden side af døden. Anders ser det helt modsat.

”Tanken om, at der skulle ske noget efter døden, er for mig at se den mest skræmmende tanke. Jeg kan godt lide, at jeg har en definitiv periode, hvor jeg er her og har mulighed for at gøre noget,” fortæller Anders.

Så hvad der for andre kan virke som en trøst omkring frygten for at dø, virker helt modsat på Anders, som tror på, at når man dør, så slutter det definitivt.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.