- Reklame -

Hvad gør man, hvis den daglige træning tager så meget plads og tid i éns liv, så man f.eks. vælger familie, kæreste og øvrigt socialt liv fra? Hvad gør man, når daglig træning bliver til intens træning tre gange om dagen med alvorlige skader til følge? Sund & Hed har talt med lektor på SDU og forsker i træningsafhængighed, Mia Beck Lichtenstein, om hvad træningsafhængighed er, om hvorfor det opstår, samt om hvad man gør ved det.

Lidt om Mia

Septembers himmel er så blå, som den gamle højskolesang lyder. Og det er den i hvert fald i dag. Solen skinner, og det er en lun og mild efterårsdag. Jeg parkerer cyklen, og går spændt over den velholdte gårdsplads for at banke på hos Mia. ”Hej,” siger et smilende ansigt, som møder mig i døren. ”Kom du bare med,” siger hun venligt, og viser mig ind i sit konsultationslokale. Da vi har sat os til rette, beder jeg Mia kort introducere sit professionelle selv. ”Jamen jeg sidder lige nu i en kombistilling, hvor jeg er lektor på Klinisk Institut på SDU, og forskningsleder i Telepsykiatrisk Center i Region Syddanmark,” fortæller Mia. Forskningsenheden på Telepsykiatrisk Center forsker i, hvordan man kan bruge teknologi til at understøtte udredninger, behandling og rådgivning ift. psykisk sygdom. ”Her arbejder jeg videre med træningsafhængighed og spiseforstyrrelser, som jeg har beskæftiget mig med de sidste 10-12 år,” siger hun og nikker. Mia har læst psykologi og idræt, og har både skrevet speciale og ph.d. om træningsafhængighed. Jeg spørger Mia, hvorfor hun har beskæftiget sig så meget med dette emne. ”Krydsfeltet mellem sport og psyke har bare altid optaget mig meget. Og så synes jeg, at det er spændende også at undersøge den mere dystre side af sporten,” siger hun, og rykker lidt længere frem i stolen.

Sportens dystre side

I sit ph.d.-projekt i 2011-2013 undersøgte Mia, hvor mange idrætsdyrkende danskere, der viser tegn på træningsafhængighed. Resultaterne af studiet viste, at 5-6 % af samplet scorede så højt på dette spørgeskema, at det indikerede træningsafhængighed. Jeg beder for en sikkerheds skyld lige Mia om at definere begrebet træningsafhængighed for mig. Hun smiler. ”Træningsafhængighed er en adfærdsafhængighed på lige fod med f.eks. afhængighed af shopping, gambling, gaming, og spisning, hvor det er en aktivitet, man bliver afhængig af, og ikke et stof, man får tilført udefra, som f.eks. tobak eller alkohol. Grundsymptomerne er dog de samme som med al anden afhængighed,” forklarer Mia. Træningen er det vigtigste i den afhængiges liv. Den træningsafhængige får abstinenser, når vedkommende ikke kan træne, og har brug for stadig mere træning for at mærke et kick og en effekt. Nok er aldrig nok, og den træningsafhængige har ikke kontrol over det.

”Jeg har f.eks. haft nogle klienter som har valgt partner fra, fordi de synes, at det forstyrrer træningen”

Jeg spørger Mia, hvad forskellen er på træningsafhængighed og spiseforstyrrelse. ”Træningsafhængighed og spiseforstyrrelse rummer begge en høj grad af tvangspræget perfektionisme og stræben efter mere, men er ikke det samme. Mange med træningsafhængighed har også symptomer på spiseforstyrrede og omvendt, men det gælder ikke alle,” specificerer hun. ”Det ligger også i navnet. En spiseforstyrrelse er en forstyrrelse i forholdet til mad og krop, hvor træningsafhængighed er… ja, en afhængighed, hvor man hele tiden løber efter det næste kick” smiler Mia.

Foto: Mia Beck Lichtenstein, privatfoto

Biopsykosociale konsekvenser af træningsafhængighed

Mange træningsafhængige har en meget rigid tankegang omkring deres træning og deres liv, og hvis ikke livets øvrige indhold går godt i spænd med træningens præmisser, er det sjældent træningen, der bliver valgt fra. ”Ja, jeg har f.eks. haft nogle klienter som har valgt partner fra, fordi de synes, at det forstyrrer træningen. Der er også nogle, især kvinder, som har valgt hele familielivet fra; de vil ikke have forstyrret deres træning af at skulle være gravide,” siger Mia alvorligt. ”Så jeg har set mange mennesker i 30’erne, som lever alene, og som nærmest er ”gift” med deres træning, fordi det fylder hele deres liv”. Det ser ud til, at fysiske skader, menstruationsforstyrrelser, nedsat immunsystem og alment kropsligt slid er en ret udbredt konsekvens af træningsafhængighed. ”Derudover er de træningsafhænge ofte også stressede, urolige og har forstyrret søvn. Mange af dem har jo et fuldtidsjob og en familie, som de skal passe samtidig med måske 30 timers ugentlig træning”. Hun påpeger, at mange træningsafhængige finder en del social status og identitet i deres træning og i deres kroppe. ”Så når de bliver skadet og ikke kan træne, forsvinder deres identitet”.

”Når jeg spørger mine klienter, hvilken rolle træningen spiller i deres liv, så siger de alle sammen ’tryghed og kontrol’ ’’

Hvorfor bliver man træningsafhængig?

Jeg spørger Mia, hvem det er, der udvikler træningsafhængighed. Hun tøver, tænker sig om, og kigger lidt ud i den blå dag. ”Ja… Man kan ikke rigtigt tegne en ensidig profil af de her mennesker. Ligesom konsekvenserne af træningsafhængighed er biopsykosociale, er årsagerne det også.” Mia fortæller, at der under træning rent biologisk sker nogle ting med f.eks. dopamin og endorfiner, som kan bidrage til at forklare afhængigheden. Psykologisk set kan der være nogle personlighedstræk, bl.a. perfektionisme, målrettethed og højt aktivitetsbehov, som kan spille en rolle.

Mias blik retter sig mod vinduets lys. ”Min kliniske erfaring siger mig desuden, at der også altid ligger nogle psykologiske belastninger bag. Noget, der har udløst det eller vedligeholder det. Jeg har f.eks. haft mange klienter, hvor en forælder har været alkoholiker, samt mange klienter med dårligt selvværd eller usikker identitetsfølelse”. Hun sætter sig lidt op i stolen. ”Når jeg spørger mine klienter, hvilken rolle træningen spiller i deres liv, så siger de alle sammen ’tryghed og kontrol’”.

Vejen ud af afhængigheden

”Det kan være en lang, lang, lang vej ud” forklarer Mia. ”Der er nogle, der ikke kommer helt ud, men som får et liv, hvor det fungerer på et tåleligt plan,” siger hun. Mia griner mildt. ”Men der er jo heldigvis også mange, der en dag går herfra og siger: ’Tak for hjælpen, jeg er dér, hvor jeg gerne vil være´. Og det er jo dér, at det er sjovest at være psykolog,” smiler hun.

”Men det, som jeg personligt går mest op i, det er at møde personen, hvor vedkommende er. Nogle har brug for at forstå historikken og årsagerne bag deres afhængighed og se bagud. Andre har mere brug for at få konkrete handleplaner og se fremad for at komme videre”

Det at komme ud af en træningsafhængighed, er ifølge Mia en benhård kamp. Særligt fordi, at det er en socialt accepteret afhængighed, som let kan forveksles med passion for sport, og som understøttes af et sundhedsog motionsfokuseret samfund. Selvom der faktisk ikke er nogen studier om behandling af træningsafhængighed, så anbefaler man kognitiv adfærdsterapi som behandlingsform, fordi det ofte anbefales til andre afhængighedsproblematikker og spiseforstyrrelser. ”Men det, som jeg personligt går mest op i, det er at møde personen, hvor vedkommende er. Nogle har brug for at forstå historikken og årsagerne bag deres afhængighed og se bagud. Andre har mere brug for at få konkrete handleplaner og se fremad for at komme videre,” fortæller Mia. Hun understreger dog, at det jo ikke gælder om at få den træningsafhængige til helt at stoppe med at træne, for træning i sig selv er en god og sund adfærd. ”Der skal bare være en sund balance,” smiler Mia.

Fremtidens forskning ”Lige nu prøver jeg selv i telepsykiatrisk regi at udvikle en tilgængelig intervention eller behandlingsmetode til træningsafhængighed, som er baseret på teknologi. Træningsafhængighed er nemlig ikke en anerkendt lidelse i diagnosesystemet, så der er ikke ret meget hjælp at hente for de her mennesker. Men de har jo brug for det”. Mia runder af med at sige, at der virkelig mangler forskning og viden på dette felt. ”Så jeg vil sige til jer derude: Hvis I brænder for emnet og for forskning, så må I gerne tage kontakt til mig,” slutter hun glad.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.