- Reklame -

Speciallæge i anæstesiologi og Ph.d. Laila Bendix arbejder til daglig på Smertecenter Syd, OUH, hvor hun har med kroniske smertepatienter at gøre. Den 21/11 var Sund & Hed med til hendes foredrag, ”Bliv klogere på Smerter”, i WP 25 auditoriet, som SANS havde arrangeret. Læs med her, og hør lidt om, hvad Laila blandt andet fortalte om. Anbefalet litteratur om smertepsykologi følger med i bunden af artiklen.

Hvem, hvad hvor

Der var rimeligt mange mennesker denne aften, i WP 25 auditoriet. Sikkert som så mange andre dage. Jeg sad klar med blok og pen, og Laila gik i gang med at fortælle lidt om sig selv. Hun gjorde klart fra starten, at hun var kliniker, at hendes hovedbeskæftigelse var smertepsykologi og smertehåndtering, og at det, som hun virkeligt brændte for, var patienterne og deres oplevelsesverden. ”Men jeg er blevet bedt om at holde foredraget lidt nørdet, nu det primært henvender sig til medicinstuderende,” smilede hun, og gik dernæst i gang med at fortælle om folkesygdommen, kroniske smerter. Laila fortalte os, at mellem 7.000 og 8.000 danskere lider af kroniske smerter. ”Det er altså 20-25 % af den voksne befolkning,” stadfæstede hun med et sigende blik, og fortæller om, hvordan vores samfund slet ikke er gearet til at håndtere dette. ”Kroniske smerter er associeret med helt enorme socioøkonomiske omkostninger, for de er så svære at behandle. I mange tilfælde er de slet ikke muligt at helbrede,” fortalte hun, og påpegede ironien i, at samtlige lægelige specialer beskæftiger sig med smertesygdomme, men at der endnu ikke findes et decideret smertespeciale. ”Det er SÅ underprioriteret et område!” Efter den epidemiologiske opstart afslørede Laila programmet for aftenen. ”I dag kommer jeg til at snakke lidt om, hvordan smertefysiologien hænger sammen, om udfordringerne ved kroniske smerter, om smertepsykologi, smertehåndtering, og lidt om, hvem smertepatienterne er”. Alle betragtede hende smilende, da hun lidt ivrigt tilføjede: ”Nå ja, og for de ekstra interesserede: Gå ind på websitet ”ChangePain”, der kan I finde en hel masse mere om dette!”

En lille smag på aftenens emner

”Hvad er smerte?” spurgte hun ud i rummet. Folk kiggede stille rundt på hinanden, indtil en gut rakte hånden op og kom med definitionen fra International Association for the Study of Pain. ”En ubehagelig, sensorisk og emotionel oplevelse associeret med faktisk eller potentiel vævskade, eller beskrevet som sådan en skade,” sagde den unge mand. ”Ja, det kunne der være noget om. Skal vi dele den op og snakke lidt om smerteoplevelsen først?” sagde Laila med et smil, og gjorde, som hun sagde, at hun ville. Hun forklarede, at smerte er kroppens og evolutionens advarselssystem, og at det er meningen, at det skal være ubehageligt for at virke alarmerende. Laila nævnte i denne forbindelse den banebrydende smertemodel Gate Control Theory (Melzack & Wall, 1965), som revolutionerede måden, hvorpå vi forstår smerte og smertemodulation, samt Melzacks Neuromatrix fra 1990, altså ”efterfølgeren” til GCT. ”Melzacks Neuromatrix fortæller os, at smerte både er en sensorisk, endokrinologisk, emotions-, kognitions-, og adfærdsreaktion. Derfor er Descartes input-output forståelse af smerte fra 1800-tallet et no-go i dag,” smilede Laila, og fortalte videre om smerteforstærkning og smertehæmning. ”Vi ved i dag, at psykologiske faktorer som katastrofetænkning, stress, negative forventninger til behandleren og behandlingsforløbet, angst og depression samt øget opmærksomhed på smerter er meget negativt forstærkende”. Når smertepatienter besidder disse træk, er de i risikozonen for at primær sensibilisering på et tidspunkt bliver til central sensibilisering, som bliver til sekundær hyperalgesi og allodyni – øget smertefølsomhed i ”hele systemet”, og ikke kun i det oprindelige smerteområde. Herefter er ovenfor nævnte patienttyper i stor risiko for at blive kronikere, også selvom der ikke længere er en vævsskade. ”Smerte har ikke nødvendigvis noget med vævsskade at gøre. Helet væv kan give smerter alligevel, fordi at smerter i virkeligheden ’ligger’ i centralnervesystemet. Prøv engang at tænke på tilstande som fibromyalgi, idiopatiske funktionelle smertetilstande og bodily distress disorder. Smerter ER mystiske og vanskelige at gøre sig klog på,” sluttede hun i første halvleg.
Det var alt, hvad vi nåede i reportagen. Men for den læser, som måtte interessere sig for smertepsykologi, kan jeg anbefale nogle gode og fyldestgørende tekster fra smerteforsker Tonny Elmoses smerteforelæsning for kandidatpsykologistuderende 2018:

Litteratur:

Andersen (2008), s. 1104-1117
Arendt & Rosenberg (2012), s. 23-50
Main et al. (2015), kap. 1,3,5
Melzack (1999), s. 121-126
McCracken (2005), s. 23-35; 51-61
Sullivan (2008), s. 281-290
Vlayen & Linton (2000), s. 317-332
Wicksell et al. (2008), s. 169-182

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.