Lykke er ikke meningen med livet

fire gode råd til at tænke dybere

0
106
illustration Freja Bjerck-Amundsen
- Reklame -

I dag snakker vi virkelig meget om, hvad meningen er med mange aspekter i livet. Hvad er meningen med selve livet? Hvad er meningen med at søge lykke? Måske skulle vi lige stoppe op og indse, at essensen med meningen ikke kun er lykke, og at der er mening i mange aspekter i livet. Sund & Hed kommer her med fire gode råd til, hvordan det gøres.

For nogle måneder siden sendte min far mig et videoklip med den canadiske psykolog Jordan Peterson, som handler om, hvordan mange unge mennesker søger efter at være lykkelige, som om lykke er selve meningen med livet. Det er en fuldstændig forskruet opfattelse af livet, som desværre giver os unge mennesker en følelse af nederlag, hvis vi ikke er lykkelige hele tiden.

Lykke er ikke en endestation

Hvis vi stopper med at søge lykke i alting, er jeg sikker på, at det i højere grad vil gå op for os, hvilke følelser og sindstilstande, der passer til forskellige perioder og steder i livet. Det er jo dybt godnat at påstå, at man skal være lykkelig lige efter at have mistet én, man elskede. Man skal give sig selv lov til at være ked af det, hvilket er helt naturligt.

Dermed er forestillingen om lykke, som det vi alle stræber efter, helt misforstået. Jeg tror på, at det er rigtig sundt at stoppe med at tænke på lykke som selve meningen med livet. Der er mening i rigtig mange ting, også i at være ked af det, vred og frustreret.

Livet af fuld af nuancer

På den måde findes der perioder i livet, hvor forskellige følelser sættes i spil. Der er en tid, hvor vi er kede af det, glade, passionerede eller noget helt fjerde. Vores følelser og det, vi finder mening i, varierer alt efter hvilke situationer, vi befinder os i.

Ordsproget ”livet er det, der sker, mens du har travlt med at ligge andre planer”, er rigtig sigende. For mens vi alle sammen har rigtig travlt med at stræbe efter lykke eller en bestemt tilstand i livet, så udspiller hele vores liv sig, mens vi forsøger at nå dertil. Prøv at stoppe op og nyd nuet, og det øjeblik du er i lige nu, glem hvad målet er, men accepter de følelser og de tanker, der følger med netop dette øjeblik.

Problemet med at stræbe efter lykke

Hvis vi alle sammen stræber efter lykke i alting og ønsker en bestemt glæde som mål for vores handlinger, så bliver vi i længden nogle meget indsnævrede personer. Et menneske, der har accepteret, at livet rummer mange tilstande og følelser er et meget mere beriget menneske, end det menneske, der søger efter lykke i alting.

Vi er som mennesker så komplekse, at det ikke kan koges ned til en tilstand af lykke hele tiden. Livet ville være ekstrem ensformigt uden plads til perioder med andre følelser. Hvis vi lærer at rumme alle aspekter og følelser i vores liv, så vil vi som unge mennesker i højere grad måske ikke føle, at vi fejler, hvis vi ikke er lykkelige.

Skab et meningsfuldt liv

Da jeg hørte Mads og Monopolet den anden morgen, hæftede jeg mig ved, at den danske forfatter Morten Albæk lige har udgivet en ny bog, der hedder ”Ét liv Én tid Ét menneske – Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv”. Jeg har ikke selv læst bogen, men i beskrivelsen referer Morten Albæk til at kunne skelne mellem tilfredshed, lykke og mening i livet.

De tre faktorer ser jeg som ret essentielle at kunne skille fra hinanden og se på dem enkeltvis, fremfor tre sammenhængende faktorer, der skal i spil for at finde mening i livet.

Læs eventuelt bogen og brug 2,5 min. på klippet med Jordan Peterson. Måske skal vi til at snakke med hinanden omkring mening og lykke på en anden måde, end vi er vant til.

https://www.youtube.com/watch?v=eCC3-JI8cKk&feature=share

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.