Når en ordblind forsker i ordblindhed

0
76
Kristian Bjerre Andersen, privatfoto
- Reklame -

Nogle gange handler livet om at vende udfordringer til styrker, og det kan man i den grad side Kristian har formået at gøre. For selvom han selv er ordblind, er han lige nu også i gang med et forskningsprojekt om ansigts- og ordblindhed.

For over et år siden var Kristian Bjerre Andersen, psykologistuderende, til et foredrag med Christian Gerlach, professor ved Institut for Psykologi. Efter foredraget gik Kristian – lettere spændt – op til Gerlach for at pitche en idé, han havde til et forskningsprojekt om dysleksi, ordblindhed. Gerlach bed på idéen og sammen videreudviklede de det til komorbiditet med ansigtsblindhed. På sigt kan Kristian derfor se frem til at se sig selv som medforfatter på en artikel, hvilket nok er drømmen for de fleste studerende med forskningsinteresse.

Jeg kunne tilbyde en sample, som ellers er svært at tilgå, så der er jeg unik på en måde

Interessen for ordblindhed kommer ikke ud af det blå, da Kristian selv er svært ordblind: ”Den eneste grund til, jeg kan skrive mit eget navn, er jo fordi, jeg har lært at skrive det udenad,” beskriver Kristian smilende. Det var derfor naturligt for ham at ville dykke dybere ned i området. Selvom Kristian ved meget om ordblindhed og komorbiditet, så var det for ham tilfældigt, det lige blev koblet med ansigtsblindhed: ”Det var noget, Gerlach tog op, fordi det er noget, han specialiserer sig indenfor,” forklarer Kristian. Det er også hans egen ordblindhed og de kontakter, han har på området, der har været en stor force i hans pitch til projektet: ”Jeg kunne tilbyde en sample, som ellers er svært at tilgå, så der er jeg unik på en måde,” beskriver Kristian, inden han fortsætter: ”Og det har vækket Gerlachs interesse og gjort, at samarbejdet har kunne lade sig gøre.”

Selve projektet

”Projektet går faktisk ud på, at der er kommet en hypotese om, at ordblinde faktisk er en lille smule ansigtsblinde,” lægger Kristian ud. Denne hypotese har de ønsket at beeller afkræfte i deres pilotstudie, der, modsat andre studier på området både har større sample og både inkluderer i ordblinde, ansigtsblinde og en kontrolgruppe. Pilotstudiet viste dog det modsatte af tidligere studier, netop at de ordblinde ikke viste tegn på ansigtsblindhed, hvorfor de nu har valgt at udvide studiet: ”Det tyder jo på, ud fra pilotstudiet, at de to diagnoser ikke er det samme – og virker heller ikke til at have komordbide træk,” forklarer Kristian, inden han opsummerer, at dét jo er rigtig spændende at se, om det udvidede, større studie, de nu har samlet data til, viser det samme.

Forskerdrøm?

Da jeg spørger Kristian, om det så har givet blod på tanden til at fortsætte i forskersporet i fremtiden, er der klart en forskerdrøm: ”Jeg har helt klart lyst til at forske, men jeg ved ikke, om det bliver, hvor jeg går hardcore efter det med prægraduat og Ph.D. og så træde ud som forsker – jeg tror ikke, det kommer til at gå så direkte,” reflekter Kristian, hvor han mere tænker deltidsforskning, men som kliniker først.

Under alle omstændigheder har Kristian fået en del erfaring fra projektet, som han kan tage med sig videre, både på studiet, men også i sit arbejde, hvor Kristian underviser og holder foredrag om netop ordblindhed: ”Det har været fedt at komme ud og sige til et foredrag, at man allerede har en begyndende legitimation for at kunne snakke om dysleksi ved allerede at være i gang med at forske.” Derudover overvejer Kristian muligheden for at bruge den indsamlede data, når han næste år skal til at skrive speciale. For selvom han måske er i tvivl om den præcise mængde forskning i fremtiden, så er han ikke i tvivl om, at han ønsker at specialisere sig indenfor ordblindhed.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.