- Reklame -

Tænk, hvis man kunne kombinere ens store interesse og arbejde. Det har Mads Frank gjort. Udover at køre worldcups i ultracykling har ham nemlig startet sit eget coachingfirma.

Da jeg møder Mads Frank fem dage før åbningsdagen, bliver jeg næsten nervøs for, om jeg er gået forkert. Der står godt nok ’Frank Institute’ på døren, men når man kigger indenfor, er det tomme lokaler og håndværkerrod, man ser. ”Du kan jo hjælpe mig med at lægge gulv,” foreslår Mads friskt, inden jeg bliver vist ind i et andet lokale, der skal være den kommende café. Her er der et grønt sofasæt, som vi slår os ned i, mens Mads begynder at forklare mig, hvad de nu tomme lokaler snart kommer til at indeholde. Her får han skabt så virkeligt et billede, at jeg ligefrem kan se det kommende træningsrum med frivægte, stativer af cykeltøj og cafeen med fjernsyn med cykelløb og baristakaffe i hjørnet for mig. Særligt caféen og det samlingssted, det giver, er vigtig for Mads: ”Herinde bliver der cafémiljø, fordi det er en del af cykelsporten. Det skal være hvide sokker og sort kaffe,” siger Mads smilende og fortsætter forklarende: ”Vi får lækkert tøj, lækker kaffe, lækkert miljø, hygge. Her er muligheden for, at man bare kan være her og hænge ud.”

“Man har ligesom nogle, der har prøvet og mærket det, og så har man nogle, der véd, hvad der virker det vil jeg gerne kombinere”

Det, som Mads har arbejdet på at bygge, og som siden min snak med ham også er officielt åbnet, er et sted, hvor man kan købe coachingforløb, der giver den samlede, fulde pakke, som Mads selv formulerer det, så man kan optimere og motivere til at blive en bedre cykelrytter og triatlet – hvad enten det er på eliteniveau eller som glad motionist. ”Der vil være mulighed for både den sociale del af sporten, men også mulighed for at arbejde på sin position med det nyeste udstyr, coaching og træningsvejledning på absolut højeste plan,” beskriver Mads.

Det praktiske møder det teoretiske

Langt de fleste, der yder sportscoaching på højere plan, kan inddeles i to grupper: dem, der har en masse teoretisk viden fra studier og forskning, og så dem, der er tidligere professionelle idrætsudøvere. Og så er der Mads Frank. ”Man har ligesom nogle, der har prøvet og mærket det, og så har man nogle, der véd, hvad der virker – det vil jeg gerne kombinere,” slår Mads fast.

For udover at have kørtcykelløb i mange år, så har han også den faglige viden. Han har nemlig læst Idræt og Sundhed på SDU, hvor han kort efter dette blad udkommer (november 2018 red.), afslutter sin uddannelse. Studiet har givet ham noget til sit arbejde med træning af andre, som den praktiske viden alene måske ikke kunne. Han kender til forskningen og teorien bag. Det gør også, at han ikke lige så let som andre hopper i fælden med at tro, at ’hvad der virkede for mig, virker nok også for alle andre’.

Idrætsudøveren, der fandt sin vej

Mads’ egen vej gennem cyklingen var ikke helt snorlige. Da han var yngre var drømmen Tour de France – indtil det gik op for ham, at potentialet måske ikke helt rakte: ”Der var drivet og energien, der var alting, bortset fra talentet, som ikke var til det øverste.” Ved en ren tilfældighed, få uger inden han havde planlagt sit sidste løb på landevejen, blev han udfordret af en ven til at køre kvalifikation til World Cup i UltraCycling. ”Rytterne bliver sendt afsted én og én med sit supportcrew bag sig, hvor der køres en rute, for eksempel 2000 km., og så er det bare hurtigst til måls. Hvis du sover, stopper uret ikke. Hvis du spiser, stopper uret ikke. Så det er fra start til slut,” forklarer Mads mig, da jeg må indrømme, at jeg ikke er helt cykelkyndig nok til at kende de forskellige løb.

Selvom han kun havde forberedt sig 10 dage til løbet, blev han nr. 3 og var dermed kvalificeret til World Cup. Han havde ligeledes fundet et uopdaget potentiale, for hvad kunne det ikke blive til med mere træning? Næste løb var derfor World Cup i Italien. De kørte derned i Mads’ Volkswagen Polo – tre mand og to cykler. ”Jamen, det lyder helt grotesk, hele løbet,” kommenterer han grinende, ”i dag, der lever jeg af speciallavet, flydende kost under løbene, som er letoptageligt. Dengang, jamen, jeg levede af nutellamadder.” Alligevel blev han nr. 3 – og slog dermed både den italienske og tyske mester. Mads fandt derfor en ny vej i cyklingen, en vej som i dag kan passe med hans virksomhed.

Frank Institute of Sports

Tilbage til snakken om Frank Institute of Sports, så er det vigtigt for Mads at slå fast, at når man køber et forløb hos ham – så køber man et forløb direkte hos ham. ”Som udgangspunkt, så er det mig, der starter det. Det er mig, man møder, og så vil der være to i cafeen, for jeg vil ikke kunne klare åbningstiderne og stadig være fysisk aktiv indenfor ultracykling og hvad jeg ellers har af aktiviteter,” forklarer Mads.

Jeg vil gerne have den der nære relation, det er dét, jeg selv efterspørger rigtig meget, og det er det, jeg synes mangler. Så det er nærkontakt, jeg synes er vigtig i forhold til den enkelte udøver

Det er vigtigt for ham, at når det nu er hans navn, der står på forsiden at bygningen, så er det også ham, man køber forløb hos.

Det kommer altså til at være småt, men godt, hvor der bliver gjort en dyd ud af kontakten med klienterne. ”Jeg vil gerne have den der nære relation, det er dét, jeg selv efterspørger rigtig meget, og det er det, jeg synes mangler. Så det er nærkontakt, jeg synes er vigtig i forhold til den enkelte udøver,” uddyber Mads. Han kan godt lide tanken om, at alt kan samles hos ham, da han selv i sin karriere har oplevet, at man pludselig har 5-10 forskellige steder og personer, man skal forholde sig til. Hos Frank Institute of Sports er ønsket, at det teoretiske og praktiske samles, hvor der er hovedfokus på den personlige relation.

Mads Frank ved åbningen, privatfoto

Binding og fleksibilitet

Da jeg spørger Mads, om hele det her kæmpe projekt, der skal give hele pakken, og hvor han samtidig gerne vil have hænderne i hele processen, så stadig giver ham tid til sin egen cykling, lyder svaret: ”Det er derfor, jeg har valgt det her job,” forklarer Mads, inden han fortsætter: ”Jeg har bare behov for at komme ud og bruge min krop 4-6 timer om dagen med hård træning, og det giver bare mig så meget mere, end at skulle have et fast 8-16 job.”

Det er helt tydeligt, at selvom instituttet er en satsning, så er det et sats, som Mads tror fuldt og fast på. Han ved, han har nogle evner indenfor området, og så er det jo ’bare’ at vise det til klienterne og yde den service, der er brug for. Her fremhæver Mads især vigtigheden af kontinuiteten, hvorfor der også er en seks måneders binding på de fleste af hans forløb. ”De første seks måneder, der får vi lavet en hel masse analyser og forståelse for, hvordan din anatomi og din fysik virker. Hvordan motiverer vi dig, fordi det er jo ikke kun et spørgsmål om at gøre dig fysisk bedre, det er også noget om, at du skal nyde det mere, have cykelglæde.” Da cykelglæden også er så vigtig en del af stedets ånd, vender Mads også til sidst tilbage til cafeens betydning, hvor man både kan dele glæden for at se cykelløb, men måske også indgå i noget erhvervsmæssig sparring. ”Jamen, skal man sidde selv derhjemme med børnene, der render og leger, og partneren laver noget andet, eller skal man herned og få en espresso, mens man sidder sammen med andre cykeltosser?” spørger Mads afsluttende, hvor svaret helt tydeligt er Frank Institute of Sports.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.