- Reklame -

Mange drømmer i flere år om at få børn, men så er der også nogle, der aldrig kunne se sig selv som forældre. Mød ’Jonas’ og ’Emma’, to anonymiserede studerende, der aldrig kunne se sig selv få børn.

Jeg møder ’Emma’ på Studenterhuset. Selvom snakken går heftigt rundt ved de andre borde og det måske er usandsynligt, at nogle ville høre, hvad vi talte om, er hun stadig presset ved situationen. ”Jeg synes egentlig ikke, det er pinligt”, fortæller

“Jeg forstår det fuldstændigt, hvordan det kan være at glæde sig sådan, men jeg tør ikke selv”

hun og fortsætter ”men det er bar ikke noget folk rigtigt accepterer, at jeg er så fast besluttet på.”. Emma er 26 år, læser på SUND på SDU og har gjort det meget klart over for sig selv, at hun aldrig skal have børn. ”Er det for din karrieres skyld?”, spørger jeg, men hun afviser det blankt. Det er ikke for hendes egen skyld, at hun fravælger børn, det drejer sig om noget helt andet. For tre år siden gik noget helt skævt i Emma’ liv, og hun endte i en enorm krise. Hun føler sig fri for alle symptomer, men er bange for at falde tilbage og fortæller ”jeg tør ikke få børn, hvis jeg ikke engang har styr på mit eget liv”.

Babyshowers

”Men hvad så med andres babyer?”, spørger jeg. Det har Emma ikke problemer med, ”jeg kan egentlig godt lide børn og har også været med til flere veninders babyshowers og set glæden hos dem. (…) Jeg forstår det fuldstændigt, hvordan det kan være at glæde sig sådan, men jeg tør ikke selv.”

”Kommer du til at ændre mening, hvis du har det godt i lang tid”, spørger jeg Emma, men lige nu er fremtiden meget klar for hende. ”Jeg får ikke mere mening i mit liv med et barn. Jeg tror kun, jeg får flere bekymringer.”

Karrieredræberen

Senere ringer jeg sammen med ’Jonas’. Han har et anderledes ståsted og et andet syn på det med børn end Emma. Jonas har simpelthen ikke lyst. “Jeg kan bare ikke lide børn. Jeg kan ikke se mig selv i et liv med bleskifte og volvoer. Jeg vil leve mit liv uden de begrænsninger et barn fører med sig”. Jonas er karrieremenneske med stort K, og der er ingen tvivl om, at han nok skal blive til noget stort,

“Jeg har valgt at leve et liv, hvor jeg prioriterer at kunne rejse, at kunne arbejde og finde kærligheden, og i min verden dræber et barn simpelthen muligheden” men det bliver selv. “Jeg er i et felt, hvor jeg ikke bare kan sætte det på pause i år for at få barsel. Så falder jeg simpelthen for langt tilbage”, fortæller han. “Jeg har valgt at leve et liv, hvor jeg prioriterer at kunne rejse, at kunne arbejde og finde kærligheden, og i min verden dræber et barn simpelthen muligheden for alle tre”. Jonas læser på sidste år af sin uddannelse og mener han har godt styr på sin karriere. Han forventer at blive ansat på sin studiearbejdsplads og stryge til tops – og det skal unger ikke hindre ham i.

”Tror du selv, du kan blive lykkelig uden børn”, spørger jeg Jonas meget direkte. ”Ja”, svarer han ”jeg tror faktisk, jeg undgår en hel del bekymringer, forældre har”. Der er altså ingen tvivl hos ham.

Lykken er frivillig barnløshed

Ser man meget firkantet på det understøtter forskningen også til dels Jonas og Emma. ”Vi kan se i stort set alle undersøgelser, at dem, der ikke har børn, typisk er lykkeligere end dem, der har børn, som bor hjemme,” har økonom og forsker Christian Bjørnskov tidligere påpeget i et interview til DR. Det ser ud til, at bekymringer overskygger alt glæden ved at have børn, i hvert tilfælde indtil børnene flytter hjemmefra. Men om det ligefrem kan gøres op så firkantet kan jo diskuteres.

Skulle man dog have lyst til at vide mere om frivillig barnløshed, kan man blandt andet finde viden på duskaldavaeremor.dk

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.