Privatfoto – Sif nyder en gratis kaffesmagning i Ubud på Bali med hendes rejsemakkere.
- Reklame -

Rigtigt mange unge mennesker vælger enten i deres sabbatår eller i forbindelse med fri fra studiet at rejse ud i den store verden. Sund & Hed har snakket med studerende Sif Sørensen på Folkesundhedsvidenskab på SDU, som i forbindelse med at hun droppede ud af Københavns Universitet (KU) rejste til Asien i flere måneder – en tur hun ser tilbage på med glæde og en masse erfaringer.

Da Sif indså at studiet på KU ikke var hende og dermed droppede ud, skulle der ske noget nyt og anderledes i hendes hverdag.

”Da jeg var på KU, kunne jeg mærke, at jeg længtes efter at komme ud. Især fordi jeg havde rigtig mange venner og veninder, der havde gjort det, så jeg blev meget inspireret af dem. Jeg kunne mærke, at der skulle ske et eller andet, fordi alle andre fortsatte med deres hverdag, hvor jeg stod bare stille, uden at have noget at tage mig til,” fortæller Sif.

Derfor blev drømmene om en rejse til Asien gjort til virkelighed, og hun kastede sig ud i et nyt eventyr.

Udfordrende på egen hånd

Da beslutningen om at rejse var truffet begyndte overvejelserne omkring rejseform, destination med mere. Til at starte med ønskede Sif egentligt flere ting, blandt andet frivilligt arbejde, at rejse med andre og slå sig ned et sted i længere tid. Hun meldte sig ind i flere facebookgrupper og søgte efter rejsemakkere, men endte i sidste ende med at rejse på egen hånd.

”Jeg ønskede at stå på egne ben for at kaste mig selv ud i det. Så jeg tror bare, at jeg besluttede, at nu går jeg all in, eller også gør jeg det slet ikke. Og ved at gå all in var det bare at tage af sted alene. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv på den måde,” fortæller Sif.

Derfor endte det med en solorejse rundt i flere asiatiske lande, hvor Sif også fik øvet en del engelsk, hvilket var et stort ønske for hende, da hun valgte at rejse alene.

Mødet med nye mennesker

Da dagen oprandt, og hun tog af-sted, fandt hun også ret hurtigt ud af, at det at rejse alene bestemt ikke betød, at man var alene. Hun mødte en masse mennesker, som hun tilbragte både dage og uger med undervejs. Faktisk blev Sif så glad for at rejse alene, at selvom hun fik besøg hjemmefra i kortere perioder undervejs af familie og venner, havde hun måske helst været det foruden.

”Det var rigtig hyggeligt, men jeg kunne også mærke, at i de perioder, hvor jeg havde de mennesker omkring mig, som jeg kendte hjemmefra, der var jeg bare en anelse mere lukket, fordi man ligesom havde nok i sig selv,” fortæller Sif.

Hun understreger også, at var rigtig hyggeligt at få besøg undervejs, men hun er ærgerlig over den begrænsning, hun føler, det lagde på hende i forhold til at være social med nye mennesker.

Op og nedture

Under sin rejse oplevede Sif både sejre og udfordringer, hvor sejren over at kunne rejse alene, møde nye mennesker og snakke engelsk står klarest i hendes hukommelse. Mens mange havde sagt til hende inden afrejse, at nu skulle hun bare ned og feste, så blev det rutinen i hverdagen, Sif kom til at holde rigtig meget af.

”Det værste var det jordskælv, jeg var vidne til i Lombok. Det var ikke så langt fra, hvor jeg var på Gili-øerne. Det var meget traumatisk,” beskriver Sif.

Selvom hun på befandt sig et stykke væk fra selve jordskælvet, blev hun rystet over at se skaderne, opleve efterskælvet og truslen om tsunami. Heldigvis kom der aldrig en tsunami, og Sif rejste til Malaysia, hvor hun tilbragte de sidste uger af en ellers fantastisk tur. Hun oplevede både hårde og fantastiske ting, men lærte rigtig meget om sig selv og kom hjem med en lyst og et mod på at kaste sig ud i et nyt studie.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.