Illustration af Freja Bjerck-Amundsen
- Reklame -

Det har netop været Fastelavn; en århundreder gammel tradition, hvor vi klæder os ud som drager, prinsesser og hekse, og i fællesskab slår katten af tønden og spiser cremeboller. Sund & Hed vil gerne vide noget mere om, hvorfor vi mennesker ynder at klæde os ud – både til fastelavn, halloween og i livet i øvrigt. Derfor har vi talt med Lilla Monrad, som er kunstterapeut og jungiansk analytiker, og som ved et og andet om psykologien bag masker og udklædning.

Jeg, Persona og Skyggen

Lilla arbejder til dagligt som privatpraktiserende Jungiansk Analytiker og Kunstterapeut i sin praksis i Brønshøj. Hun er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og International Association of Analytical Psycology, og så er hun næstformand i Jung Foreningen København; en institution, som sørger for at formidle kendskab til den Jungianske psykologi. Jeg beder Lilla give et kort oprids af, hvad Jungs psykologi primært går ud på. ”Det helt centrale i Jungs psykologi er opfattelsen af, at vi udvikler os hele livet mod at blive os selv; ikke til perfekte mennesker, men til dem vi inderst inde er – på godt og ondt. Denne proces kaldes Individuationsprocessen,” forklarer hun. For at kunne forstå, hvad individuationsprocessen har med udklædning at gøre, er vi nødt til lige at have styr på et par grundbegreber mere – så det hjælper Lilla os med. ”Jeg’et er centrum i bevidstheden,” begynder hun. ”Jeg’et er den del af den bevidste psyke, der reflekterer og træffer beslutninger. Persona er til gengæld det ansigt, vi viser verden”.

”Så formentlig kan vores fascination af udklædning og masker forstås som en måde at nærme os skyggen på” 

Lilla fortæller, at Persona er et nødvendigt lag mellem jeg’et og omgivelserne, og det medierer jeg’ets forhold til omgivelserne. ”Persona betyder maske på græsk, men det er lidt misvisende, da vi ikke kan lægge denne maske; vi kan ikke undvære vores persona”. Og så er der skyggen. Lilla forklarer, at skyggen befinder sig i det personlige ubevidste, og rummer alle de sider af én selv, som man ikke er klar over, at man har. Skyggen kan være både positiv og negativ, og så er den komplementær til persona. ”Hvor persona er den, som vi tror at vi er, er skyggen den, som vi ikke ved at vi er. Skyggen projicerer vi ofte over på personer af samme køn, som vi så ofte enten idealiserer eller tager afstand fra. Skyggeprojektioner er derfor forbundet med stærk affekt,” oplyser Lilla. Lilla forklarer også, at integration af skyggeelementerne i os selv er nødvendig for vækst, og at det også ofte er starten på den førnævnte individuationsproces.

Når vi klæder os ud

Men hvad har persona, skygge og individuationsprocessen med udklædning at gøre, tænker du måske. Det har Lilla et svar på: ”Et væsentligt aspekt ved Individuationsprocessen er mødet med skyggen. Så formentlig kan vores fascination af udklædning og masker forstås som en måde at nærme os skyggen på. Vi kan, når vi er klædt ud, opføre os helt anderledes f.eks. umoralsk, end vi tillader os til hverdag. Vi kan ”være en anden” og sige og gøre ting, vi aldrig ville gøre til hverdag,” fortæller hun. ”De forskellige valg af udklædning vil typisk være ret ubevidste. Vi ”har lyst til” dén eller dén udklædning uden at være klar over, at vi f.eks. klæder os ud som vores sorteste skygge eller som vores ønskebillede af os selv”. Lilla reflekterer over, at der også kan være et andet aspekt af udklædning; nemlig legen med at have en anden persona.

”Vi klæder os ofte ud som arketypiske figurer, f.eks. heks, konge/dronning/prinsesse, nar, klovn. Hvilken arketype, man vælger, vil uden tvivl kunne forstås ud fra ens individuelle psykologi”

”Vi får afprøvet forskellige sider af os selv; både kendte og mere ukendte og får derved udvidet vores spektrum. En pæn og stille kvinde kan slå sig løs til en udklædningsfest, hvis hun f.eks. dukker op som punker med grønt hår og nitter, eller som luder udklædt i lårkort lak og læder”. Lilla fortæller, at man også kan bruge udklædning til at lære sin modsatkønnede side bedre at kende – og klæde sig ud som mand, når man er kvinde – og omvendt. ”Vi klæder os ofte ud som arketypiske figurer, f.eks. heks, konge/dronning/prinsesse, nar, klovn. Arketyperne ligger i det kollektive ubevidste og er fællesmenneskelige. Hvilken arketype, man vælger, vil uden tvivl kunne forstås ud fra ens individuelle psykologi”. Så når du nu skal til fastelavnsfest, så er det altså ud fra et jungiansk perspektiv ikke tilfældigt, hvilken udklædning, du vælger.

Lilla Monrad, eget foto

Masker til dagligt

Jeg spørger Lilla om, hvorvidt vi mennesker bruger masker og udklædning i vores liv i øvrigt – altså også udover når vi er til udklædningsfest. ”Vi tilpasser hele tiden vores persona til den givne sociale sammenhæng, vi indgår i. Så vi bruger helt klart ”masker” til hverdag,” bekræfter hun. ”Det gælder både påklædning, frisure og adfærd. Når man siger, at nogen har et ”image”, er det ofte personaen eller masken vi taler om. Vedkommende fremelsker et bestemt billede af sig selv, som han / hun gerne vil have, at omgivelserne skal se”. Lilla forklarer, at det kan være et forsøg på at skjule sider af sig selv som, som man ikke ønsker at indvi andre i, f.eks. som det vi forstår ved at ‘holde masken’.

”Vi tilpasser hele tiden vores persona til den givne sociale sammenhæng, vi indgår i. Så vi bruger helt klart ”masker” til hverdag,”

”At holde masken behøver jo ikke i alle situationer at være negativt. Vi har også udtrykket: ”at lade masken falde”, som betyder at vise, hvem man er og ”at tabe masken”, som er en ufrivillig ”afsløring” af nogle ofte skjulte og måske mindre flatterende sider ved os selv,” runder Lilla af. Psykologien bag masker og udklædning er altså ud fra et jungiansk perspektiv ikke blot interessant i forbindelse med fastelavn, karneval eller anden maskerade, men er altså interessant i forhold til at forstå hele den menneskelige væren og stræben. Hvis du ønsker at blive klogere på, hvorfor du fx igen i år har valgt at klæde dig ud som nar til fastelavn, kan det være, at du vil have glæde at læse lidt om Jungs arketyper. Viden om dette og mere til kan findes på siden http://www.jungforalle.dk/arketyper-og-arketypiske-komplekser/

Fakta

Carl Gustav Jung (født 26. juli 1875 i Schweiz, død 6. juni 1961) var en schweizisk psykiater, samt lærling og ven af Freud. Jung udviklede dybdepsykologien, også kendt som analytisk psykologi. Jung beskæftigede sig med mange forskellige aspekter af psykens bevidste og ubevidste lag. I dette arbejde brugte han blandt andet tolkning af drømme. Jung introducerede med den analytiske psykologi ord og begreber, der nu kendes fra hverdagssproget, fx det kollektive ubevidste, komplekser, arketyper, persona, skyggen, typologi, introvert og ekstravert etc.
Kilde: http://www.jungforalle.dk/analytisk-psykologi/hvem-var-c-g-jung/

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.