- Reklame -


Nogle gange kan det være godt at blive mindet om, at det hele ikke er så slemt, som vi kan gå rundt og bilde os selv ind, når vi vandrer ned af SDUs kedelige betongange. Psykologirevyen gik i år all in på vise dette – og store versioner af kønsdelene.

Psykologirevyen formåede i år gennem store sangtalenter, et yderst velspillende band og gode skuespilspræstationer at holde sig indenfor grænsen i det satiriske univers, selvom en del sketches – bogstaveligt talt – var et godt stykke under bæltestedet. Selvom man måske kunne savne lidt dybde i den lidt for letkøbte pik og fisse-humor, så blev det alligevel kørt ganske fint hjem af de utrættelige revyster.

Gensyn med Freud fra graven

Det er jo næsten et must: Ingen psykologirevy uden at komme ind på den gode, gamle Freud. Dette år var det et gensyn, hvor Freud opstod fra graven i en fantastisk sang og med evnen til at gøre to psykologer helt forfjamskede.

Lad mig derudover fremhæve baby-sketchen, der kom med inspiration til nye, fantasifulde baby navne – rollerne som nybagte forældre var her så gennemførte, at det var umuligt ikke at grine højt. Det samme gjorde sig gældende de gange efter sketches, hvor rengøringsdamen kom på banen for at skrubbe gulvet efter kaffe eller andre mindre stuerene ting. 

Plads til politik

Der var blandt sketchenes både plads til de helt store verdensmænd i form af anger manament-terapi af både Putin, Trump og Kim Jong-un og en samtykke-erklæring, hvor der i et hedt øjeblik mellem to revyster lige blev sat fokus på, at der skulle samtykke til først – og her i form af meterlang skriftrulle med paragraffer. Men, selvfølgelig fordi vi ikke er i Sverige, var det kun fyren, der skulle sørge fra underskrifter og samtykke fra sin scoring, ikke den anden vej rundt.

I Pokelitiker blev grinene vagt ekstra meget, da man så en knæhøj Lars Løkke vælge en fadbamse over skattepengene og dermed miste kampen om en regering i et pokemon-inspireret politikerunivers.

Kæmpe sangtalenter

Det er simpelthen umuligt at komme uden om de kæmpe sangtalenter, der i år prægede revyen hele vejen igennem. Psykologirevyen har altid haft store sangerinder, men i år var der også kommet mange store mandlige sangere på banen, hvilket var en fornøjelse at være vidne til som publikum. Her skal især fremhæves præstationen af Jakob Nguyen under Catman – og det gjorde det kun bedre, at det var opfølgning på en sketch fra første akt, hvor revyen fik et gensyn på dens skaber, Charlotte Moore. 

Udover sangtalenter skal den gode kontakt mellem revysterne på scenen og bandet fremhæves. Det satte lige det sidste punktum for en god, om end en smule sexfikseret revy, at publikum blev smittet af den gode stemning og samspil. 

Vi siger fra Sund & Hed tak for denne gang – vi glæder os til næste år.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.