- Reklame -

At komme tilbage på SU og studiet kan være en udfordring for de fleste. Vi har taget en snak med Trine Engelbrecht, der efter næsten 20 år på arbejdsmarkedet kom tilbage på SU’en, om, hvordan man lige jonglerer skolebøger, familieliv og børn.

Langt de fleste studerende man møder på universitets gange kommer (næsten) direkte fra gymnasiet og er derfor naturligt nok det yngre. Her er det ofte fester, det nye studieliv, venskaber og kærlighed, der fylder. For nogle er det dog ikke bare sig selv og samboen, man skal tage hensyn til og inkorporere i sin planlægning – for nogle er der både mand og børn, der skal planlægges rundt om. Dette er tilfældet for Trine, der valgte at tage tilbage på skolebænken for at læse en kandidat i klinisk sygepleje, med alt hvad det indebærer: SU, forelæsninger, eksaminer, men hvor der også skal være plads til at ordne vasketøjet og køre ungerne til og fra ting.

Da jeg spørger Trine, hvad der motiverede hende til at tage beslutningen om at læse på universitetet, er svaret, at hun sammen med sin mand tog en beslutning, hvor hun tog ansvar for sit eget og sin families liv samt hendes egen sundhed på den lange bane. For selvom hun ønsker at blive i sit fag, er det klart for hende, at det ikke skal være på den måde, det var på før: ”Det er en udfordring, at min fortravlede hverdag næsten altid er at skulle arbejde under rammer, der ikke rummer den evidensbaserede sygepleje, som vi ved, er så vigtig for vores patienter, arbejdsmiljøet og trivslen,” forklarer Trine om beslutningen om meruddannelse.

Overvejelserne bag

Da jeg spørger lidt mere ind til tankerne bag Trines valg om at tage kandidatuddannelsen, er det tydeligt, at der er meget, der har været i spil, men hvor særligt det her med at skulle tilbage på SU krævede en del eftertanke: ”Man er vant til at have en vis indtægt, en vis levestandard som giver nogle friheder i familien og så videre – og så skulle ’mor ud og realisere sig selv’, så nu skal I nøjes,” beskriver Trine, samtidig med hun fastslår, at det var en overvejelse af, at de godt kunne klare det, samt det var vigtigt for hende, at hun tog ansvaret: ”Jeg følte, at mine børn skulle lære det der med, at man tager ansvar for sit liv og sin karriere i forhold til arbejdsmæssige beslutninger.”

”Mine børn skulle lære det der med, at man tager ansvar for sit liv og sin karriere i forhold til arbejdsmæssige beslutninger”

Samtidig har Trine aktivt valgt ikke at forlade arbejdsmarkedet fuldstændig, men har stadig to vagter om måneden, dels for at supplere SU’en, men i særdeleshed også for at fastholde følingen med arbejdslivet, kollegaerne og hvad der foregår dér.

Fælles lektielæsning

Trine får flere gange gennem vores snak påpeget, hvor støttende både hendes mand og børn har været. ”Mine børn, de synes, det er megasejt,” får hun slået fast, inden hun tilføjer, at det også er tydeligt, at de har forstået alvoren i det, selvom det betyder, at det har krævet an omstrukturering af de daglige, praktiske ting i hjemmet, når rengøring og madlavning jo stadig skal gøres, selvom der skal læses og skrives opgaver.

Dog har Trines nye studietid givet familien nye ting, de kan lave sammen: ”De synes, det er meget motiverende for dem også i forhold til lektier,” forklarer Trine, inden hun kærligt tegner et billede af, hvordan de kan sidde sammen og læse, hvis det, hun sidder med, ikke er for tungt: ”Det bliver lige pludselig hyggeligt om søndagen, at vi alle sammen laver lektier sammen ved spisebordet.”

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.