Forskningsprojekt: Vold i romantiske forhold hos unge

0
100

Forskningsenheden Videnscenter for Psykotraumatologi er en del af Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Sund & Hed er nysgerrig på hvilke forskningsprojekter Videncenteret har gang i for tiden, og vi har derfor fået lov til at tale med cand.psych. & Ph.d., Sidsel Karsberg, som lige nu er ved at afslutte sit Ph.d.-projekt om vold blandt unge. Læs med her!

Lidt om Sidsel

For at få en idé om, hvem Sidsel er, beder jeg hende kort sætte lidt ord på sig selv. ”Jeg er en passioneret idealist, der brænder for at arbejde med sårbare/udsatte børn og unge,” begynder hun. ”Jeg har tidligere udført to store epidemiologiske undersøgelser omkring traumeoplevelser og traumesymptomer blandt børn og unge i henholdsvis Kenya og Grønland. Og så arbejder jeg pt. som psykolog i Det Grønlandske Hus i Århus”.

”Jeg har også valgt dette område, fordi der sker en række samfundsændringer lige nu, som har stor betydning for unges udvikling,”

Sidsel fortæller, at hun tidligere har arbejdet med traumeoplevelser blandt børn og unge som overordnet forskningsområde, men at hun ønskede at dykke mere ned i en specifik form for traume, hvorfor hun valgte sit nuværende forskningsområde om vold blandt unge. ”Ved at blive mere specifik kan jeg undersøge f.eks. baggrunden for og konsekvenserne af vold blandt unge mere detaljeret. Jeg har også valgt dette område, fordi der sker en række samfundsændringer lige nu, som har stor betydning for unges udvikling,” fortæller hun. ”Jeg synes at det er interessant, hvad f.eks. eksponering for tvivlsomme rollemodeller gennem f.eks. reality tv og youtube gør ved unges adfærd og grænsesætning”.

Baggrunden for projektet

Det forskningsprojekt, som Sidsel arbejder på lige nu, handler om vold i de tidlige romantiske relationer (mere specifikt i 7. klasse) i Danmark, og om hvordan overgreb i barndommen spiller en stor forudsigende rolle i denne henseende. Sidsel oplyser, at vold i de helt tidlige romantiske relationer, på engelsk kaldet adolescent dating violence (ADV), er en udbredt, alvorligt og vedvarende folkesundhedsudfordring, og at de negative psykologiske følger af volden er veldokumenterede. Vold og overgreb i barndommen er blandt de mest undersøgte risikofaktorer for ADV. ”Men forskning vedrørende forholdet mellem overgreb I barndommen og ADV er stadig mangelfuld,” forklarer Sidsel. ”På baggrund af disse huller i eksisterende viden var formålet med mit Ph.d.-projekt at undersøge 1) forekomsten af ADV i et udsnit af danske 7. klasses elever, 2) forholdet mellem vold og overgreb I barndommen og ADV, og 3) effekten af overgreb i barndommen i forhold til negative adfærds- og sundhedsmæssige faktorer, som er blevet forbundet med ADV. Desuden søgte jeg at identificere volds-typologier der inkluderer ADV og oplevelser af overgreb i barndommen,” oplyser hun.

Fund fra undersøgelsen

Sidsel fortæller, at resultaterne fra undersøgelsen indikerer, at der er en relativt stor andel af danske 7-klasses elever der oplever ADV, og at forebyggelse rettet mod ADV således allerede er relevant i de helt tidlige ungdomsår. Desuden peger resultaterne på, at samspil mellem overgreb i barndommen, ADV og negative adfærds- og sundhedsmæssige faktorer (rygning, fysisk helbred, alkoholindtag, selvmordsadfærd, tidlig seksuel debut) er yderst komplekse. ”Vores analyser viser, at undersøgelser der forsøger at fastslå de negative konsekvenser af vold er problematiske, hvis de kun fokuserer på en type vold eller overgreb. For eksempel finder vi, at den statistiske sammenhæng mellem fysisk ADV og selvmordsadfærd forsvinder når man kontrollerer for overgreb i barndommen. Det vil sige at det er overgreb i barndommen, der er den kausale faktor i fh.t. selvmordsadfærd og ikke det at have været udsat for fysisk ADV. På den måde kan det kausale forhold blive fejlrepræsenteret, når tidligere voldsoplevelser ikke inkluderes,” forklarer Sidsel.

”Vores analyser viser, at undersøgelser der forsøger at fastslå de negative konsekvenser af vold er problematiske, hvis de kun fokuserer på en type vold eller overgreb.”

Hun pointerer, at dette er af stor betydning, idet mange forebyggende tiltag, som udspringer fra undersøgelser der viser kausale sammenhænge mellem ADV og en række negative faktorer, ofte er rettet udelukkende mod adfærd og holdninger der er relateret til kæresteforhold og dating. Sidsel fortæller, at det for nylig er påvist i en stor meta-analyse, at disse tiltag ikke har den store effekt. ”Det er derfor muligt at de præventive tiltag, der søger at forebygge mistrivsel blandt unge, simpelthen ikke er rettet mod kernen af problemstillingen, nemlig tidlige overgreb/indlærte adfærdsmønstre. Det giver mening at adfærdsmønstre der er indlært gennem et helt liv ikke ændres på få uger, og da slet ikke hvis interventionen ikke er rettet mod kernen i problemet,” reflekterer hun. Projektets resultater peger desuden på en mulig fordel ved at målrette ADV præventive interventioner mod en specifik type unge frem for at implementere interventioner der inkluderer alle unge. ”Vi finder, at der er en gruppe af unge, som er karakteriseret ved at have været udsat for både overgreb i barndommen og ADV. Hos denne gruppe ser vi en højere sandsynlighed for rygning, tidlig seksuel debut, og overdrevet alkoholindtag end de resterende 3 identificerede voldstypologier,” oplyser Sidsel.

Refleksioner og visioner om projektet

Jeg spørger Sidsel, hvad hun håber på eller ønsker at kunne bidrage med ved sit projekt? ”Først og fremmest ønsker jeg at sætte vold i 7. klasse på dagsordenen,” indleder hun. ”Jeg ønsker at forældre og lærere bliver klar over, at der er en del unge, som har voldsoplevelser de kan have svært ved at håndtere i 7. klasse”. I undersøgelsen rapporterede ca. 10 % at have været udsat for en seksuel oplevelse de ikke ønskede, og yderligere 10% rapporterer at have været udsat for fysisk vold i en romantisk relation. ”Sammenlagt understreger vores fund, at der et behov for at italesætte grænsesætning og vold i denne aldersgruppe,” bekendtgør Sidsel.

”Det er derfor muligt at de præventive tiltag, der søger at forebygge mistrivsel blandt unge, simpelthen ikke er rettet mod kernen af problemstillingen, nemlig tidlige overgreb/indlærte adfærdsmønstre. Det giver mening at adfærdsmønstre der er indlært gennem et helt liv ikke ændres på få uger, og da slet ikke hvis interventionen ikke er rettet mod kernen i problemet,”

”Yderligere ønsker jeg at gøre opmærksom på, at den vold vi ser i de tidlige romantiske relationer ofte er associeret med vold i barndommen”. Jeg spørger Sidsel, om der er noget, som har været særligt udfordrende i projektet? ”Der har været en del modstand på at stille så sensitive spørgsmål til 7. klasses elever,” svarer hun. ”Det har været udfordrende at skulle forsvare projektet og mine metoder hele vejen, men særligt den del har også været den mest lærerige del af mit projekt og jeg ville ikke være den foruden”. ”Er der noget, som så har været særligt givende?” spørger jeg. ”Jeg synes at formidlingsdelen er fantastisk. Jeg nyder virkelig at lære af andres forskning og at kunne formidle den viden, jeg selv har indhentet. Jeg er stolt af, at jeg har bevaret min kritiske sans og i stedet for at oversælge mine resultater prøver jeg at være ekstremt ydmyg i forhold til, hvad man kan trække ud af min undersøgelse,” slutter hun.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.