- Reklame -

Jeg har for længst holdt 25-års jubilæum som sygeplejerske, og jeg synes selv, at jeg har brugt årene godt. Senest har jeg været seks uger i Grønland og arbejdet ved anæstesien på Dronning Ingrids Hospital (DIH). Et arbejde, der både ligner og slet ikke ligner min dagligdag på OUH.

Anæstesiapparatet og medicinen er velkendte størrelser. Anæstesilægerne er der, men bruger mest tid på intensiv, så oftest bedøver man sammen med en sygeplejerskekollega. Ikke at forklejne lægerne, men det giver en anden kommunikation og oplevelse at anæstesere på den måde.

Forskelle på det danske og grønlandske sundhedssystem

Grønlandske patienter ser tit raske ud på papiret – selv de ældre. Men det skyldes nok, at de ikke går til lægen med ”bagateller”. Det betyder, at de kan være en udfordring at bedøve, for så bliver det pludseligt tydeligt, at hjertet og kredsløbet måske er noget slidt og kun tåler vores midler i små mængder.

”Der er sygdomme og tilstande, man dør af i Grønland, som man ville kunne få behandling for og overleve i Danmark”

På DIH har man meget af det udstyr, der hører sig til på et stort sygehus, men når det kommer til højtspecialiserede afdelinger, så kan der være brug for at få evakueret patienterne til Danmark eller eksempelvis Island. Grønlændernes levealder er i gennemsnit otte år kortere end danskernes, og selvom det kun er en lille del af forklaringen, så er der sygdomme og tilstande, man dør af i Grønland, som man ville kunne få behandling for og overleve i Danmark.

Fælles løsninger på sprogbarriere

På DIH er det officielle sprog dansk, men der bliver talt grønlandsk og dansk i én pærevælling. Mange grønlændere taler dansk og hvis ikke, så er der en fast tolk tilknyttet operationsgangen, og hun kommer prompte. Hvis hun er optaget, så tager de øvrige 2-sprogede kolleger over og hjælper. Sproget er svært at lære – ikke mindst udtalen, så jeg nøjedes med at tillære mig nogle få grønlandske fraser. ”Har du det godt?” og ikke mindst ”træk vejret” er nogle ret handy ord at kunne som anæstesisygeplejerske.

Et miljøvenligt hospital

I Danmark er vi vant til i hygiejnens navn at være storforbrugere af tonsvis af éngangsmateriale. Derfor er det en fryd for mit miljøbevidste sind at opleve en helt anden måde at bruge og ikke mindst genbruge ting på. Her bliver respiratorslangerne brugt en hel dag, inden de kasseres. Det samme gælder optrukket medicin, når blot det ikke har været i direkte kontakt med patienten.

”Intet bliver smidt unødigt ud, og hvad der ikke blev brugt i dag kan måske bruges i morgen”

Man pakker kun de ting op, man er sikker på, man skal bruge, der er nemlig ikke uanede mængder i et nærliggende depot, og det kan tage ugevis at få nye forsyninger frem via skib fra Danmark. Intet bliver smidt unødigt ud, og hvad der ikke blev brugt i dag kan måske bruges i morgen. Affaldsposerne fyldes rent faktisk helt op, inden en ny pose sættes op, også selv om det betyder, at der ligger lidt papir fra forrige operation. Uha, det ville aldrig gå herhjemme.

Større rummelighed og imødekommenhed

En anden markant forskel på OUH og DIH er, at sygehuset i Nuuk ikke er en produktionsvirksomhed.

Tempoet er et andet, arbejdsgangene er yderst fleksible, og alle personalegrupper hjælper hinanden uden at skelne skarpt til, om man nu træder ind på en kollegas arbejdsområde. Holdningen er, at alle gør deres bedste, og selvom det faste personale modtager nye vikarer i en lind strøm, så gør de det smilende og imødekommende. Præcist den samme måde som også patienterne gør det. Om jeg skal til Grønland igen? Svaret ligger vist lige om hjørnet!

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.