- Reklame -

Hvordan er det at leve som hørehæmmet og gennemgå en operation, for at få øget hørelse? Jeg har altid været hørehæmmet, eller i hvert faldt så længe jeg kan huske. Der er ingen, som kan forklare, hvorfor eller hvordan jeg blev hørehæmmet. Jeg er den eneste i min familie, som er hørehæmmet.

Det kan somme tider godt virke lidt ensomt, da man føler sig lidt alene med problemet. Derudover bliver man også isoleret fra omverdenen, da man ikke har mulighed for at kunne følge med socialt på lige fod med alle andre. Specielt inden min CI operation var det særligt vanskeligt for mig. Jeg skulle klare mig med mit ene øre, da det andet stort set er døvt. Men selv det ’gode øre’ har nedsat hørelse, hvilket ikke ligefrem gjorde det lettere for mig. 

Valget om operation

Da jeg var lille, kunne man ikke få tilbudt at få lavet en CI-operation gratis, medmindre man var helt døv på begge øre. Men da jeg var omkring 15 år blev dette lavet om, så det nu var gratis også for personer med kun et døvt øre. Det var heromkring, jeg fik tilbuddet, og mine forældre og jeg blev enige om, at CI var det rigtige for mig. 

Privat foto af Melanie

Operationens forløb

Jeg kan huske, at jeg var meget nervøs for operationen. Der er jo altid en chance for, at noget kan gå galt, og for mit vedkommende kunne jeg blandt andet risikere at blive lam på halvdelen af mit ansigt eller miste min smagssans. Det var en chance jeg var villig til at tage for at få bedre hørelse. 

Det kan somme tider godt virke lidt ensomt, da man føler sig lidt alene med problemet.

Selve operationen var noget af det hårdeste, jeg nogensinde har været igennem. Jeg vågnede op til store smerter. Jeg havde kvalme, hovedpine og var ekstrem svimmel. Det hele kørte bare rundt for mig. Jeg kunne ikke en gang løfte mit eget hovedet fra sengen, så jeg skulle have hjælp hver eneste gang, jeg skulle op. Aldrig har jeg oplevet så store smerter eller følt mig så syg, som jeg gjorde efter den operation.

Første gang jeg fik det på

Min første oplevelse med CI var meget overvældende. Pludselig var der en masse lyde, jeg aldrig havde hørt før, som min hjerne først skulle til at lære at kende og vænne sig til. Alting var bare så højt.

Pludselig var der en masse lyde, jeg aldrig havde hørt før, som min hjerne først skulle til at lære at kende og vænne sig til.

Jeg kan huske, jeg kun havde mit CI på i 5-10 min. i starten, fordi det var så højt og overvældende en oplevelse. Dette blev så senere til 30 min., en time, 2 timer osv. indtil jeg til sidst kunne holde ud af have det på hele tiden. Herefter skulle jeg igennem en masse genoptræning. 

Hvordan er det i dag? 

Hele dette forløb med mit CI har altså været en lang og hård rejse for mig men trods dette, har det helt klart været det hele værd. Når jeg tænker tilbage til, hvor dårligt jeg hørte inden, jeg fik mit CI, tør jeg slet ikke tænke på, hvor jeg havde været i mit liv lige nu uden det. Jeg tror ikke, jeg ville kunne have klaret at tage en gymnasial uddannelse og da slet ikke starte på uni.

Mit CI er helt klart grunden til, at jeg klare mig så godt, som jeg gør det i dag

Mit CI er helt klart grunden til, at jeg klare mig så godt, som jeg gør det i dag. Selvfølgelig vil jeg aldrig nogensinde kunne opleve at høre på lige fod med en normalhørende, men mit CI har alligevel formået at gøre min hørelse en væsentlig del bedre. Jeg kan sagtens følge med i undervisningen, og rent socialt er det også klart blevet bedre. Selvfølgelig kan det sociale godt være svært engang i mellem, specielt hvis der er meget baggrundsstøj. Men jeg føler stadig, at jeg får noget ud af det, når jeg tager med min klasse ud og spise eller til diverse fester. Det er ikke alt jeg får med, men for mig er lidt bedre end ingenting.