En dag på Bandim Health Project, Guinea-Bissau

0
762

Mit navn er Sophus og jeg læser medicin på 5. semester af kandidaten på SDU. I juli 2018 valgte jeg at tage et år til Guinea-Bissau for at skrive et prægraduat om uspecifikke effekter af mæslingevaccinationen hos Bandim Health Project. Nu er jeg små 9 måneder inde i mit ophold og jeg kan uden at blinke sige, at det var den bedste beslutning jeg har taget, siden jeg valgte at søge ind på medicin. Så her, for at give et indtryk af hvordan livet er som forskningsårsstuderende på Bandim Health Project i Guinea-Bissau, er en lille historie fra min hverdag.

Kl. 7: Vækkeuret ringer, jeg får slæbt mig ud på toilettet. I dag er der intet vand, så morgenens bad udføres vha. spand fra de farvede 100 liters vandbeholdere. Til gengæld har der været strøm hele natten, så min ventuenia(fane) har kørt natten igennem, og jeg er heldigvis ikke så svedig og klam, som man kan blive i løbet af de varme tropenætter.

Kl. 7.15: Badet er overstået og jeg er nu på vej til den lokale bager, små 50 meter væk fra ”Fortet” hvor vi studerende bor. Med bager mener jeg et blikskur med en gigantisk lerovn og selvom udvalget blot byder på pon(brød), er det fantastisk når man får det direkte fra ovnen. De første ”Bom dia, y kumar?”(Godmorgen, hvordan går det?) er sendt afsted til de forbipasserende, og jeg er tilbage på fortet og får mit brød og Nescafe fra Senegal.

Kl. 7.45: Alle studerende sidder i Thymus(studenterbilen), der ganske vist har set bedre dage, men kører som en drøm og er rimeligt pålidelig. Vi er på vej på Projektet(Bandim Health Project), hvor størstedelen af de ansatte har deres daglige gang samt kontorer. Fortet ligger ca. 2 kilometer i fugleflugt fra selve Projektet, så vi kører op til den hullede zone-7-vej, og derfra videre opad bakkede jordveje for at komme til projektet. Lige nu er det tørsæson og vejene let fremkommelige, hvorimod man i regnsæsonen kan have større eller mindre problemer med at komme frem til projektet.

I regntiden er vejene sommetider svært fremkommelige. Her sidder Thymus fast på vej til sundhedscentret MedinaKuntum. Privatfoto

Kl. 8: Ankommet til projektet og efter at have gået morgenrunden og sagt hej til de forskellige ansatte på projektet, er jeg nu på mit kontor. Jeg deler kontor med en lokal læge, Justiniano, og to sygeplejersker ved navn Didier og Fiano. Det meste af vores kommunikation foregår på kreol, det lokale sprog, om end de på mit kontor alle taler (en smule) engelsk. Jeg tjekker mails og djumbaier(snakker) med mine kollegaer på kontoret.

Kl. 8.40: Armarildo, ansat på mæslingestudier, kommer og fortæller at der mangler nummerering på mæslingevaccinationerne. Som studerende på Bandim Health Project har man ansvaret for at den daglige arbejdsgang på projektet kan flyde, foruden at supervisere dataindsamling og arbejde med sin egen artikel. Dette giver en fed afveksling i dagligdagen om end man sommetider blot gerne vil arbejde på sin artikel! Jeg får printet mærkater og nummereret vaccinerne.
De øvrige fra mæslingeteamet er ude i ”zonerne” og registrere og kalde børn til inklusion i studiet, som foregår på sundhedscentrene, senere på dagen.

Piter, ansat på mæslingestudierne, er ude og registrere et barn, som skal komme til inklusion senere på dagen. Som studerende på Bandim Health Project superviserer man bl.a. Registrering. Foto: Sofia Busk

Kl. 10.30: Tilbage på kontoret og nu tid til en donetsk, en form for kage, med de andre studerende. De sælges lige udenfor projektet og kosten kun 25 cefa, hvilket vel svarer til 20 øre. Møntfoden i Guinea-Bissau er CFCA og man kan ikke betale med kort nogen steder, så det gælder om at hæve når det er muligt. Jeg sidder indtil fiestaen på kontoret og arbejder på mit eget data-sæt.

Foruden at supervisere, foregår en stor del af tiden med at arbejde på sit eget projekt på kontoret. Foto: Sofia Busk

Kl. 12.30: PAUSE! Vi vender næsen hjem mod fortet i bagende hede, omtrent 38 grader. De fleste studerende arbejder 2 perioder, fra 8-12.30 og igen fra 15.30-18.30. Pausen går, for mit vedkommende, normalt med at lave frokost og sove, men i dag tager jeg og en af de fastansatte danskere fra projektet på tur og ud og ser en gammel brønd, bygget af portugiserne for længe siden.

Pauserne kan bruges til hvad man vil, og i dag brugte jeg den på at tage ud og se en stadigt fungerende brønd bygget af portugiserne i 1946. Foto: Sofia Busk

Kl. 15.30: Tilbage på projektet. Det er onsdag, og i dag arbejder mæslingeteamet på Bandim sundhedscenter, som ligger lige ved siden af projektet. Jeg skal supervisere dataindsamlingen og begiver mig over på sundhedscentret. Dr. Carlitos er i færd med at undersøge et barn, som skal inkluderes i et mæslinge-studie. For at barnet kan inkluderes skal det, foruden at have modtaget de reglementerede vacciner, ikke være alvorligt sygt. Såfremt barnet kan inkluderes, bliver det randomiseret til enten at modtage en ekstra mæslingevaccine ved 18 måneder eller blot følge det normale vaccinationsprogram.
Studentlab donerede i februar 3 stetoskoper til Bandim Health Project, som blandt andet bruges til inklusion og undersøgelse af børn i studieområdet.

Dr. Carlitos er i færd med at undersøge et barn, som skal inkluderes i MV18-studiet, med et af de tre donerede stetoskoper fra ”Studentlab”. Privatfoto

Kl. 18: Inklusionen er overstået og i dag blev der inkluderet 7 børn. Der er en halv time tilbage af arbejdsdagen så jeg kan lige nå tilbage på kontoret og tjekke mails og kigge på mit eget datasæt.

Kl. 19: Hjemme på ”Fortet” igen og vi får i studentergruppen en iskold Kristal(portugisisk øl), imens vi laver mad i ”Kommunen”. Man har som studerende på Bandim Health Project sit eget værelse, men deler i reglen hus med de øvrige studerende. Jeg bor med en medicinstuderende ved navn Martin og en statistikstuderende ved navn Andreas. Vores hus hedder ”Kommunen”, mens de øvrige studerende bor i Peters(grundlægger af Bandim Health Project) gård, i ”Slangehuset”.

Kl. 22: Jeg går træt i seng, men inden jeg falder i søvn, ligger jeg og tænker på hvad, det egentligt er, der er så fedt ved at være forskningsårsstuderende ved Bandim Health Project. Er det frihed under ansvar? Er det dét at være med til at lave forskning fra bunden og op og rent faktisk være leder for en gruppe mennesker? Er det fællesskabet mellem studerende og kollegaer på projektet – alle de fantastiske mennesker man omgås med hver dag? Er det den farverige og hjertevarme, men samtidigt også barske kultur? Er det de utallige kontraster, som Guinea-Bissau hver dag byder på? Er det den personlige gevinst og udvikling eller er det forskningen som kommer alle til gavn? Måske er det nok en vidunderlig blanding af det hele, men går du og overvejer et prægraduat forskningsår, kan jeg kun anbefale Bandim Health Project. Ikke nok med at selve forskningen er spændende, er det også relevant og vigtigt, at få belyst hvad vacciner har af uspecifikke effekter – gode som dårlige – for fremtidige generationers helbred. Det er samtidigt også en helt unik chance for at opleve en fremmed kultur, lære et nyt sprog og få nye venner og oplevelser for livet.

På Bandim Health Project forskes der i uspecifikke effekter af vacciner og disses påvirkning af helbredet for nuværendeog fremtidige generationer. Foto: Sofia Busk

Har du lyst til at vide mere om Bandim Health Project, kan du klikke ind på www.bandim.org, hvor du også kan finde oplysninger om, hvordan man kan ansøge om at komme afsted.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.