- Reklame -

De lægestuderende møder i dag allerede tidligt på deres uddannelse problematikken omkring den stigende lægemangel i Danmarks yderområder. Sund & Hed har snakket med Kristoffer Schramm om hans tanker om lokation efter endt studie.

Kristoffer er stadig bachelorstuderende på medicin på SDU, men han har allerede gjort sig flere tanker om sin bopæl og job, når han om nogle år har aflagt lægeløftet. Ligesom mange andre er han indstillet på, at under sin KBU kan han blive smidt rundt i hele landet. Men efter endt KBU vil han gerne selv have muligheden for at beslutte, om hans videre vej som læge skal foregå i København eller i Svendborg, hvor han oprindeligt er fra.

Tanker om fremtiden

”Jeg ser mig selv, når jeg er færdiguddannet, værende nær på de store hospitaler – primært Århus eller København. Jeg synes, der er nogle rigtige spændende muligheder specifikt på hospitalerne, altså ikke bare bylivet, men også fordi Rigshospitalet og de andre hospitaler i København, de har nogle fede specialafdelinger og nogle fede muligheder, som jeg synes, andre hospitaler ikke tilbyder,” fortæller Kristoffer.

Jeg ser mig selv, når jeg er færdiguddannet, værende nær på de store hospitaler.

Så fordi de gode muligheder er i København eller Århus, så ser Kristoffer sig selv her som færdiguddannet læge. Lokaliteten betyder derfor meget for ham, og selvom der lå en fed specialafdeling i et yderområde af Danmark, så var han ikke klar til at flytte derhen. For ham betyder friheden rigtig meget, og mens han f.eks. ikke kunne se sig selv bo i en lille by i Jylland, så kunne han godt se sig selv i Svendborg, hvor han kender byen og har et netværk. Men København trækker også meget, fordi de store tilbyder et stort kulturelt liv og mange muligheder, som ikke er på samme måder andre steder i landet.

Fordomme vs. Muligheder

”Vi hører, det er meget autonomt at være læge i Udkantsdanmark. Det har jeg i hvert fald hørt. Jeg tror, det er med til at påvirke os, men jeg tror, at der er mange, der tænker noget andet omkring det, for eksempel at side i en halvtom klinik i et sted langt ude,” fortæller Kristoffer.
Han har en fornemmelse af, at usikkerheden omkring fremtiden fylder meget for ham selv og hans medstuderende, ligesom de igennem deres studie møder flere fordomme og tilværelsen som læge i Udkantsdanmark.
De medicinstuderen ved allerede i dag, når de påbegynder deres studie, at de under deres KBU kan blive smidt rundt i hele landet, hvor de selv i mindre grad har selvbestemmelse over, hvor de vil hen. Men Kristoffer pointerer stadig, at de selv vælger, selvom mulighederne bliver ringere, hvis man vælger som en af de sidste.

Motivation fremfor tvang

Netop selvbestemmelsen vægter Kristoffer rigtig højt. Han tror på, at vi gennem motivation i højere grad skal forsøge at lokke flere læger til yderområder fremfor at tvinge dem, som der fra politisk side har været diskuteret.
”Generelt skal vi arbejde med at gøre Udkantsdanmark mere attraktivt. Det er også en politisk national opgave, hvor der må kunne gøres noget. Det er ikke kun læger, der ikke er i Udkantsdanmark, alt viser, at der er befolkningsflugt fra størstedelen af Udkantsdanmark. Det er et generaliseret problem, som lægemanglen er et symptom på. Hvis vi ikke håndterer problemet, så er det kun symptombehandling,” fortæller Kristoffer.

Generelt skal vi arbejde med at gøre Udkantsdanmark mere attraktivt

Derfor synes han, at vi generelt skal forholde os til problematikken omkring befolkningsflugten fra dele af Danmark, og forsøge at bruge kreative metoder som for eksempel pop-up klinikker til at afhjælpe lægemanglen i dele af landet.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.