- Reklame -

Alexander Wyckoff-Mähler skulle ikke bruge mange sekunder på at sige et stort ”ja”, da han blev tilbudt et forskningsår på Harvard som en del af sit medicinstudie på SDU. Nu er dagligdagen på Fyn skiftet ud med forskning af ypperste klasse på et af verdens bedste universiteter.

Det er midt på eftermiddagen, da Alexanders savnede stemme lyder ud af min telefon. Hos ham i Boston er det morgen, og endnu en dag i hans Harvard-eventyr står for døren. Alexander fik nemlig muligheden for et forskningsår på Harvard, inden medicinstudiet helt afsluttes her i Odense.

”Det skete ret tilfældigt. Jeg ville gerne have et forskningsår, og så så jeg en opslag om at komme til Harvard og forske med akutmedicin, og min reaktion var – tja, hvorfor ikke?” lyder Alexanders optimistiske grinende svar og fortsætter; ”Så jeg skrev en ansøgning, og det gik min vej. Jeg er interesseret i akutmedicin, så det er fedt, men jeg regnede ikke med det.”

Jeg ville gerne have et forskningsår, og så så jeg et opslag om at komme til Harvard og forske med akutmedicin, og min reaktion var – tja, hvorfor ikke?

Men den gode nyhed i hus, begyndte Alexander at planlægge sit år i USA inden afrejsen i februar i år.

Første skridt Havard – næste skridt hele verden

”Jeg skal kigge på den kliniske præsentation af patienter, der kommer ind på skadestuen med Small Bowel Obstruction (Tyndtarmsobstruktion). Hvis patienter kommer ind med for eksempel ondt i maven, så skal vi finde ud af, hvorfor patienterne har smerter. Der er en stor debat i øjeblikket omkring, hvordan man håndterer denne type patienter, og hvilke parametre, der afgør, hvorvidt en patient skal opereres eller ej,” fortæller Alexander.

Han ønsker at kombinere sine interesserer inden for akutmedicin med infektionsmedicin og global health ved at åbne camps i forskellige områder i verden, hvor denne behandling er efterspurgt.

Alexander har en stor interesse i akutmedicin og en drøm om senere som læge at rejse ud i verden. Han ønsker at kombinere sine interesserer inden for akutmedicin med infektionsmedicin og global health ved at åbne camps i forskellige områder i verden, hvor denne behandling er efterspurgt. Behandlingen af Small Bowel Obstruction er meget diskuteret, og det er et emne, der kræver bedre guide-lines ud fra øget forskning til at give en mere specifik diagnose til hver enkelt patient. Det håber Alexander at kunne være med til at konkretisere bedre igennem sin forskning det næste år.

Hverdagen i USA

Alexanders forskning er stadig kun i den spæde begyndelse, og han vil senere hen også have mulighed for at tage kurser på universitetet sideløbende med sin forskning. Men tiden i USA har indtil videre stadig været både spændende og lærerig.

Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker. Blandt andet bor jeg i et hus med 20 andre mænd, som er her på stipendiat.

”Jeg har haft en fantastisk tid i Boston, udforsket byen og taget en masse billeder. Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker. Blandt andet bor jeg i et hus med 20 andre mænd, som er her på stipendiat. Huset hedder International Fellowship House, som er et hjem for internationale studerende fra hele verden. Her har jeg fået en masse gode venner,” fortæller Alexander.

Privatfoto


Derudover har Alexander mødt en rigtig sød fyr, som han er blevet kærester med, så generelt er hverdagen i Boston startet rigtig godt, og han er håbefuld og ser frem til tiden derovre det næste år.

Skiftet til et af verdens bedste universiteter

Da jeg spørger Alexander, hvordan det har været at skifte fra et dansk studiemiljø til en amerikansk, siger han med et grin, at det er meget konkurrencepræget i USA. Sidst jeg interviewede Alexander (læs artiklen her), var det nemlig om hans tid som bachelorstuderende i Riga, hvor skiftet derfra til SDU var meget anderledes, fordi han opfattede studiemiljøet på SDU som meget konkurrencepræget i forhold til, hvad han var vant til i Riga. Det kan så slet ikke sammenlignes med den form for konkurrence, som Alexander nu oplever på Harvard. Også internt på tværs af forskningsteams oplever Alexander en enorm konkurrence, som han ikke er vant til fra dagligdagen i Danmark.
Men mulighederne er mange, ressourcerne er uendelige og niveauet er højt, og med en rød løber der fører op til universitetet, så er standarden ligesom lagt.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.