- Reklame -

Livet med type 1 diabetes kan være fyldt med fordomme fra venner og bekendte, der ikke kender til sygdommens omfang og konsekvenser. Det kender Nora Kathrine Gylling alt til, siden hun som knapt 12-årig fik konstateret sygdommen.

For Nora bliver hverdagen brugt på SDU som folkesundhedsvidenskabsstuderende, træning og arbejde. Hun er på alle måder ligesom alle os andre, og så alligevel ikke. Nora lider nemlig af diabetes type 1, en sygdom der gør, at hun dagligt skal tjekke sit blodsukker og justere sit insulinindtag efter sin kost. Det er ren rutine og hverdag for Nora, men sådan har det ikke altid været.

Diagnosen type 1 diabetes

Efter at Nora i nogle uger havde haft de klassiske symptomer på type 1 diabetes, som er øget træthed, markant vægttab, rigtig tørstig, ingen appetit pga. øget væskeindtag, tog hun til læge. Her fik hun at vide, at hendes blodsukker var så højt, at apparatet slet ikke kunne måle det, og derefter blev hun indlagt og fik konstateret diabetes type 1. Hendes reaktion var umiddelbart ikke så voldsom, og med tiden lærte Nora, hvad hendes sygdom egentligt betød for hende.

Jeg vidste ikke på det tidspunkt, hvad diabetes indebar som sådan.

”Min reaktion var meget moden. Fra jeg blev indlagt, fik jeg insulin, og så faldt blodsukkeret, som det skulle. Jeg tror mere, det var mine pårørende, der tog det tungt. Jeg vidste ikke på det tidspunkt, hvad diabetes indebar som sådan. Jeg var bare lidt i chok,” fortæller Nora og fortsætter med at beskrive, at det efterfølgende forløb efter indlæggelsen gav en større klarhed over, hvordan hendes sygdom kom til at påvirke hendes liv fremadrettet;
”Det var først efterfølgende, da jeg begyndte at gå til kontroller, efter jeg blev udskrevet efter 1,5 uge, at jeg fandt ud af, hvad det egentligt indebar. Hvor stor en omvæltning, det var for mig.”

Livet med diabetes

Selvom Nora på mange måder lever et lige så normalt liv som alle andre, så fylder hendes sygdom konstant meget i hendes hverdag. Især teenageårene var svære.

I en del år har jeg været trodsig og ikke gidet gå i behandling. Men det kommer man også over. I dag går det meget bedre.

”De første år med diabetes fungerede rigtig fint. Da havde jeg et pænt blodsukker og lå meget velreguleret, men så blev jeg teenager. Jeg begyndte at gå i byen, til fester og drikke, og der har jeg haft et par uheld med diabetes, hvor jeg er besvimet og blevet indlagt. I en del år har jeg været trodsig og ikke gidet gå i behandling. Men det kommer man også over. I dag går det meget bedre,” fortæller Nora.
I dag fylder det mest i Noras hverdag, at hun hele tiden skal være opmærksom på sit blodsukker. Hun skal måle det ofte og spise efter det. Hun har en censor, der har gjort det nemmere, men den konstante opmærksomhed på kost fylder stadig meget.

Fordomme og uvidenhed fra andre

Det Nora er mest træt af omkring hendes sygdom, er de konstante fordomme om, hvorfor hun har fået sygdommen, og hvordan den påvirker hende. Mange forveksler diabetes type 1 med type 2, som er en sygdom, der opstår på baggrund af forkert kost og manglende motion. Sådan er det bestemt ikke med type 1.

Jeg har haft det rigtig svært ved, at folk ikke har kendt forskellen på type 1 og type 2 diabetes.

”Jeg har haft det rigtig svært ved, at folk ikke har kendt forskellen på type 1 og type 2 diabetes. Det der med, at man tror, at diabetikere ikke kan spise sukker. Sådan er det jo ikke. Jeg kan jo tage insulin efter, hvad jeg spiser,” fortæller Nora.
Derfor har Nora skullet forklare meget omkring sin sygdom, og hun ønsker, at andre mennesker ikke møder hende med en fordom om, hvordan det påvirker hendes liv men i stedet er klar på at lære mere om sygdommen.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.