- Reklame -

LBGT-forhold, genderqueer, nonbinær, homoseksualitet og mange andre termer er begreber og identiteter, som i højere og højere grad begynder at fylde noget i samfundsdebatten for tiden. Men det betyder ikke nødvendigvis, at hverdagen bliver anderledes eller nemmere for de personer, der identificerer sig med disse begreber. Det har vi snakket med Robyn Hjære Jakobsen om.

Robyn læser Sociologi og Kulturanalyse på SDU i Esbjerg og er præcis ligesom alle andre unge studerende, der er ved at tage en uddannelse og finde ud af, hvad fremtiden bringer af muligheder, drømme og udfordringer. Men alligevel bliver Robyn ofte konfronteret med sin homoseksualitet og det køn, som De identificerer sig med. Robyn er genderqueer og ønsker betegnelsen ”De/Dem/Deres” omkring sig selv. Som barn hed Robyn Rasmus og voksede op på Sydfyn sammen med sine forældre og to storesøstre.

Barndom og teenageårene

Robyn har altid vidst, at De var inspireret af kvinder og er vokset op med to ældre søstre som forbilleder. Det var med til at præge Robyns opfattelse af sig selv og Deres omgangskreds. Omkring 14-årsalderen erkendte Robyn sin seksualitet, og ikke længe efter sprang De ud foran sin familie.

”Det var sommerferien inden, jeg skulle på efterskole i 9. klasse. Jeg havde været oppe og skændes med mine forældre, lige inden de skulle ud og handle. Da de kom tilbage, var jeg meget ulykkelig, og jeg kunne ikke rigtig finde hoved eller hale i, hvordan mine tanker hang sammen. Min mor kom op og spurgte, hvad der var galt. Jeg kan huske, at vi snakkede om noget, og så sagde hun, ‘er det fordi, at du er homoseksuel?’ Det var første gang, at nogen fra min familie satte en betegnelse på det,” beskriver Robyn.

Deres familie var meget åben omkring det, men selvom Robyn ved, at Deres familie altid har Deres ryg, så ændrede det hverdagen derhjemme. Familie og venner begyndte at joke med det på en anden måde, når Robyn havde mandlige venner med hjemme. Robyn lærte at leve med det, men forstod ikke, hvorfor det blev et emne, der skulle jokes med på en bestemt måde. Men De indså også, at det er en normal del af en søskendejargon, hvor man griner og laver sjov med hinanden.

Både Robyns venner og familie var meget gode til at acceptere, da De sprang ud. Særligt Robyns veninder var meget imødekommende, hvilket har betydet, at Robyn i dag i højere grad er venner med kvinder fremfor mænd, da kvinder er bedre til at acceptere, at Robyn er, som De er.

Fra Rasmus til Robyn

Da Robyn var barn, var De en dreng og hed Rasmus. Det var en identitet, som De var født til og et navn, Deres søster havde valgt. Som Robyn blev ældre og voksede fra at være meget usikker på sin identitet og seksualitet, blev Rasmus et navn, der ikke var sigende for den person, som Robyn er i dag. Derfor blev Rasmus skiftet ud med Robyn. ”Jeg valgte at skifte navn af den simple grund, at jeg lærte om termet genderqueer og forstod, hvad der lå bag betegnelsen. Jeg fandt ud af med mig selv, at det var dét, jeg var, og så var Rasmus et navn, der hørte fortiden til. Jeg vil skabe min egen fortælling, jeg vil skabe mit liv ud fra det syn, jeg har, ikke det som mine forældre, venner og samfundet har. Det er mig, der skaber min fortælling,” pointerer Robyn.

Selvom navnet i dag er ændret, og Robyns omgangskreds har været rigtig gode til at tage imod det, så er Robyn kun i begyndelsen af at skabe sin nye identitet. Der er dele fra Rasmus, som De tager med over i identitetsskabelsen af Robyn. Rasmus var rigtig glad for at læse bøger og fordybe sig i bøgernes verden, præcis ligesom Robyn er det. Men Rasmus var meget usikker, og det er de dele af sin fortid, som Robyn ønsker at lægge bag sig, for så at komme videre som et mere åbent og positivt menneske uden den vrede og usikkerhed, som Rasmus havde.

Reaktioner fra omgangskredsen og samfundet

Selvom Robyns omgangskreds har været støttende og åbne, og at vi lever i en tid, hvor det for eksempel nu er lovligt for homoseksuelle at blive gift i kirken, så findes skellet mellem hetero- og homoseksuelle samt andre minoriteter stadig i allerhøjeste grad. ”Vi er ikke en performance, vi er ikke en forestilling for jeres skyld. Vi er mennesker, der forsøger at elske hinanden på vores egen præmisser. Min hverdag er præget af, at jeg på den ene side gerne vil provokere til en grænse, men at jeg også på den anden side er genert og overvejer, om jeg tør gå hele vejen i det offentlige rum. For eksempel at tage parykken, make-up og hælene på. Jeg er stadig meget usikker på, hvornår det bliver for meget for de heteronormative, som siger, at jeg er forkert,” fortæller Robyn.

De ønsker at blive mødt som et hvilket som helst andet menneske og ikke som sin seksualitet. Når Robyn møder nye mennesker, er det ofte, at de spørger og er opsøgende omkring Deres seksualitet, hvis De ikke selv introducerer sig som homoseksuel. Det er de færreste heteroseksuelle, der starter med at fortælle om deres seksualitet i mødet med nye mennesker. Robyn ønsker at få folk til at reflektere over, hvordan man møder andre mennesker, og hvordan vi som samfund behandler borgerne uden at sætte dem i en bestemt kasse, men ser dem for de mennesker, vi alle er.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.