Audiolog i det private og offentlige sundhedsvæsen

0
120
Image by Maklay62 from Pixabay
- Reklame -

I Danmark er vi så privilegerede at have fri ret til det offentlige sundhedsvæsen, men det private sundhedsvæsen er også hyppigt brugt af patienter med mange forskellige diagnoser. Simon Blanco Lon With har været i praktik i både det private og offentlige sundhedsvæsen og snakket med Sund & Hed om sine oplevelser begge steder.

Som en del af sit audiologistudie skulle Simon i praktik både i det private og det offentlige sundhedsvæsen. De fleste associerer nok mest det private sundhedsvæsen med et lægeligt fag med hurtigere og dyre behandling, end det offentlige tilbyder. Men som audiologi var billedet mere nuanceret for Simon. Det blev til to forskellige men gode oplevelser, som viste nuancerne ved at være henholdsvis ansat og patient i de to systemer.

Arbejdsopgaver

”I det private var størstedelen af mit arbejde observation. Så snart der var salg i det, hvilket der er i det private, så måtte jeg ikke være med inden over. Jeg måtte godt kigge på, snakke og komme med råd, men jeg måtte ikke lave selve de audiologiske test. Efter 5 uger, så havde man set meget af det samme”, beskriver Simon, som mest stod på sidelinjen under hans praktikforløb i det private sundhedsvæsen.

Det blev til to forskellige men gode oplevelser, som viste nuancerne ved at være henholdsvis ansat og patient i de to systemer.

Anderledes var det i det offentlige, da han kom i praktik på Køge Sygehus. Her måtte Simon deltage i hele konsultationen med patienten, og generelt var der en bredere skare af patienter. I det private kom de fleste med aldersbetinget høretab, mens der i det offentlige var en masse slags forskellige høretab hos patienterne. Behandlingsmulighederne var rigere end i det private, som gjorde arbejdsgangen mere varieret for Simon.

Fordele og ulemper

Behandlingen i det private bærer rigtig meget præg af at være en butik, som skal sælge et produkt til en kunde. Selvom kunden også er patient, så lever det private sundhedsvæsen også af at sælge behandlinger til kunderne som en hver anden butik. Simon beskriver, at det foregik på en ordentlige måde, og at virksomheden bestemt ikke var ude på at udnytte patienterne, men at tanken hele tiden lå i baghovedet omkring, at produkterne også skulle sælges. Men det har også sine fordele at være i det private.
”Til gengæld var der bedre service og bedre tid til patienten. Hvis der lige gik et kvarter mere, så gik det nok, og man havde tid til at tilbyde patienten en kop kaffe. Man havde tid til at føle, at man gik i dybden med hver enkelt patient og kunne imødekomme dem,” fortæller Simon.
I det offentlige var tiden kort med hver patient, til gengæld var behandlingsmulighederne flere og altid de nyeste på markedet.

Patienten i centrum

Simon fik et billede af at være patient i begge systemer, og han beskriver, at det afhænger meget af økonomi og ønsket om hurtig behandling.
”Som patient i det private skal du selv betale, men på den anden side tror jeg, at patienten får en følelse af, at man er tættere på sin behandler. Man får lige lidt ekstra service, og man kan komme ind næsten fra dag til dag. Det går meget hurtigere, og man kan bare dukke op nede i butikken,” fortæller Simon.

Man havde tid til at føle, at man gik i dybden med hver enkelt patient og kunne imødekomme dem.

Det offentlige har den klare fordel, at patienten får rigtig gode apparater, som er gratis. Mulighederne for sparring er mange i det offentlige, og det er nemt at sende patienten videre i systemet til en MR-scanning for eksempel, hvis der er behov for det. Det er et længere og mere tidskrævende forløb, hvis patienten skal igennem undersøgelser, som det private ikke stiller til rådighed i butikken.
Begge dele kan altså have sine fordele. Men fælles for begge systemer er, at Simon blev bekræftet i, at fagligheden er høj, og der tages godt hånd om patienterne.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.