- Reklame -

60 studerende, 25 nationaliteter, 5 dage og 2 imponerede gutter fra Odense var i slutningen af august samlet med ét fælles formål: At lære om fremtidens høreapparater og høreteknik, se den nyeste forskning og dele erfaringer fra vidt forskellige høreindustrier og sundhedsvæsener så alle ved ugens ende stod som klogere og dygtigere audiologer.

“Er det jer, der er danskerne?” lyder det varmt fra en kvinde, der kommer gående imod os med et stort smil, lige efter vi er parkeret ved Eriksholm Research Center ved Snekkersten. Jeg læser selv audiologi på Syddansk Universitet og med mig har jeg Jonas, der går på samme studie. Vi er de to eneste danske deltagere af de i alt cirka 60 unge audiologer og audiologistuderende fra hele verden, der er inviteret med på årets sommercamp for at dele erfaringer, idéer – og selvfølgelig opleve den nyeste forskning indenfor audiologien.

Kunne næsten have ladet tasken være blevet hjemme

Med et program for ugen, der indeholder oplæg, rundvisning, workshops og udflugter, har vi naturligvis pakket rygsæk, notesbøger og en

paraply (til den dejlige danske sommer) – det skulle dog vise sig ikke at være nødvendigt. Indenfor i hovedbygningen får vi begge overrakt en rygsæk med vores navn (og land) på, indeholdende en trøje, regnslag, notesbog, drikkedunk og power-bank det første glimt af, hvad der kommer til at være et gennemgående tema: En helt igennem gennemtænkt camp, hvor der er kræset for detaljerne og deltagernes behov. Vi er imponerede!

Første dag bærer præg af, at folk er fløjet ind fra hele verden og lige skal komme sig over eventuelt jetlag. Så efter at have lagt vores rygsække ind i det telt, vi deler med den cypriotiske deltager, er det afsted for at møde de andre. Vi laver lidt teambuilding, får en rundvisning af forskningscenteret, og så står den ellers på en solid aftenbuffet og hygge ved bålpladserne udenfor.

En skør og skøn blanding af camping og faglighed

På trods af, at ikke alle vores kolleger virker videre vante til telt-livet med luftmadrasser og soveposer, er humøret højt hele vejen rundt – både blandt deltagerne og de super engagerede frivillige fra Oticon, der altid er klar med en hjælpende hånd og friske på en snak. Selvom vi alle dagene har et tætpakket program, så føler vi på intet tidspunkt, at vi har hverken travlt eller mangler noget at lave – der er simpelthen en rigtig god balance mellem det faglige indhold og mulighederne for at kigge omkring – eller snakke med kollegaerne fra de andre lande.

Har man været skeptisk omkring at skulle campere, i hvad der måske kan beskrives som en luksusudgave af Roskilde-festivalen (hvor stjernemusikere er udskiftet med stjerneforskere), så er man hurtigt omvendt. Alle har da også hurtigt vænnet sig til den danske hygge, og der snakkes på kryds og tværs om både audiologi, kulturforskelle og ja, kommentaren “we’re eating again?” bliver også hørt ofte – vi skulle jo nødigt gå sukkerkolde midt i en workshop.

Oticon vil os virkelig…

… er den følelse, vi går med hele campen. Selvfølgelig er det rart, at der er tænkt på overnatningsmulighederne, og at der er rigeligt mad og drikke, men det er jo en Oticoncamp, så audiologien er hvad, der har lokket os alle hertil. Her bliver vi langt fra skuffede.

Første morgen, hvor vi vågner til morgengymnastik og morgenmadsbuffet, får vi efter (endnu) en varm velkomst, en hurtig introduktion til det faglige program, inden vi bliver ledt ind i Eriksholms auditorie, hvor Uwe, direktøren for Eriksholm, også byder os hjerteligt velkommen og fortæller om stedet. Oplægsholderne er nøje udvalgt, så indholdet er relevant for alle, uanset nationalitet. Dr. Scott Frink er fløjet ind fra USA for at fortælle om “best practices” samt Cros-verificering. Sidstnævnte får vi også en workshop i.

De resterende af ugens oplæg omhandler Oticons seneste forskning og produkter indenfor blandt andet CI og BAHS samt hvordan data-mining kan bruges til udformning af fremtidens produkter og give bedre patientbehandling. Vi får også hørt om vigtigheden ved tidlig og grundig intervention hos hørehæmmede. Et afbræk i oplæggene kommer med en række spændende workshops, hvor vi både prøver at vælge lydkilder med øjnene og får set, hvordan ASSR kan bruges til hurtig og nem verificering af børns høreapparatbehandling. Spændende!

“When do I start?”

Et af hovedpunkterne på det faglige program er fredagen, hvor vi besøger Kongebakken. Søren Nielsen byder os hjerteligt velkommen og fortæller om virksomheden. Entusiasmen lyser ud af ham, og han er meget opsat på også at høre vores tanker omkring fremtidens audiologi – dejligt! Der følger oplæg omkring arbejdet som klinisk audiolog hos Oticon og en rundvisning i bygningen, hvor vi får set både klinik, testlokaler og oplevet, hvordan forskellige lydmiljøer opsættes og testes. Vi ser også den specielt opsatte lejlighed, hvor mulighederne i IFTT-koblingen fremvises. På nuværende tidspunkt er det nok mest en gimmick til at tænde smart-tv og lamper, men det flytter bestemt grænsen for, hvad et høreapparat egentligt er i dag, og hvilke muligheder vi som audiologer har for at hjælpe vores klienter. Efter frokost i kantinen (hvor antallet af “when do I start?”-bemærkninger gav en god indikation på, at Oticon hurtigt kunne blive 60 audiologer rigere) fortsætter rundvisningen.

Team-building og den internationale aften

Udover det generelt sociale miljø, får vi lavet orienteringsløb i Helsingør, set Kronborg og kommer på kanalrundfart i København efterfulgt af et par

fritimer til sightseeing inden aftensmad på en restaurant i byen. Stemningen er generelt høj, og alle taler på kryds og tværs. Men intet slår den internationale aften, der i programmet er blevet kaldt ugens højdepunkt. Forventningerne er således store, og heldigvis bliver vi ikke skuffede! Lørdag eftermiddag er det faglige program slut, der er afholdt små quizzer, og Jonas og jeg er så små gået i gang med at forberede vores bord med rugbrød, lakrids og brunsviger. Hvert deltagerland har nemlig fået et bord tildelt, hvor vi kan pynte med flag, og hvad vi ellers kan finde på. Vi har også alle medbragt mad og drikke, som er typisk vores hjemland.

Aftenen går med at smage på godterne, der er smukt præsenteret rundt på standende – og med at overbevise vores kære kollegaer om, at saltlakrids bestemt er en god idé, mens en glad fynsk accent kommer til overfladen, da der bliver spurgt ind til hvad den kæmpe brunsviger er for noget (‘er det en pizza’-gættet var i hvert fald en smule ved siden af). Humøret er højt, og det er fedt at se, hvor meget hver enkelt deltager går op i deres stande. Det begynder at gå op for os, næsten for første gang denne uge, hvor forskellige kulturer, vi egentligt er fra. Rækkerne af forskellige flag samt et par canadiske gutter i hockeytrøjer, gør det pludseligt åbenlyst, at det her er folk fra hele verden. Og lige præcis, at dét er, hvad gør ugen her så god – vi har været rigtigt godt socialt rusket sammen med alle de indlagte små team-buildingøvelser og pauserne til at snakke om de oplæg, der omhandler netop den interesse, vi alle har tilfælles: Audiologien.

Aftenen slutter med en kæmpe fest, inden vi siger farvel søndag morgen. Tak for denne gang (og må jeg komme igen næste år?)

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.