- Reklame -

Julen er en lidt presset tid for mange mennesker. For studerende kan det dog være en ekstra presset tid – især hvis man har eksamen den 3. januar. Hvordan får man lige tid til både at hygge med familie og venner i julen, på samme tid med at man skal igennem pensum?

Jeg har ikke tænkt mig at fortælle dig hvordan du skal læse i din juleferie. Det er så mega individuelt, hvordan folk læser – så det ville ikke nytte noget at komme med gode råd til hvordan du gør dét. Til gengæld, vil jeg prøve at komme med et par fifs til hvordan du kan huske julehyggen imens du sidder begravet i eksamenslæsning. Selvom vi er pressede og har eksamen i starten af januar, skal vi altså ikke glemme at spise æbleskiver, hygge med familien, og at hjælpe farmor med sovsen juleaften.

Sørg for at forventningsafstemme

En af de første ting man kan gøre, er at sørge for at få forventningsafstemt. Når de første invitationer til julefrokoster og andet julehygge begynder at tikke ind, så sørg lige for at få sagt ”hey, det vil jeg super gerne med til – men måske er jeg lidt tilbageholdende med øllene da jeg skal op og læse næste dag” Det er så meget federe at komme til arrangementerne, at hygge sig og have en god aften, i stedet for at blive hjemme fordi man er bange for at komme til at lade sig rive med at stemningen og drikke for mange øl.

Sig til dine venner og familie, at det er vigtigt for dig at få læst, men at du gerne vil deltage så meget du kan.

Sig til dine venner og familie, at det er vigtigt for dig at få læst, men at du gerne vil deltage så meget du kan. På denne måde bliver du ikke presset til at tage et ekstra glas snaps, eller til at blive et par timer længere. Målet er at den dårlige samvittighed skal forsvinde i takt med at forventningerne fra omgangskredsen bliver mindre.

Hyg dig imens du læser

Man kan nok ikke komme helt uden om at skulle ligge nogle timer i at komme igennem pensum. Det betyder dog ikke, at du ikke kan gøre det lidt hyggeligt for dig selv imens. Man kan for eksempel sagtens læse, imens man drikker varm kakao og lytter til julemusik. Man kan også sagtens gå igennem sine flashcards imens man rører rundt i sovsen, eller har et halvt øje på julefilmen i fjernsynet. Derudover er der ofte en del transport i juletiden, så udnyt tiden i toget eller i bilen på vej til julefrokost med familien. Så kan du drikke flere snaps med god samvittighed om aftenen.

Husk at holde fri

Et sidste super godt, men også virkelig simpelt råd er: HUSK at holde fri! Det er kun jul én gang om året, og man skal altså huske at nyde det. Hvis du er typen der planlægger din læsning, så husk at få planlagt nogle pauser hvor du bare kan hygge dig uden at have dårlig samvittighed. Hvis du ikke er typen der planlægger din læsning, så er det vigtigt at du giver dig selv lov til at holde fri en gang imellem.

Dit studie er altså heller ikke vigtigere end at du godt kan lave konfekt med din mormor – husk det! God jul!

Et tip kunne være at aftale med sig selv at visse datoer er ”hellige”, det kunne for eksempel være d. 24. december, som skulle holdes fuldstændig fri for læsning. Man kunne også sige at man læser et vis antal timer hver dag, og så kan man selv tilrettelægge dem uden om de julefrokoster og arrangementer der nu måtte være.
Det vigtigste er bare at man husker hyggen. Dit studie er altså heller ikke vigtigere end at du godt kan lave konfekt med din mormor – husk det! God jul!

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.