- Reklame -

Det er ikke sjældent, studerende strikker under forelæsninger, det kan vel ikke forstyrre nogen – men hvad så med dem, der har børn med? Vi har talt med Chili Marie Kraglund, der af flere omgange har haft sin datter med til undervisning.

Det er gråt og regner lidt, da jeg møder Chili i Odense midtby. Hun kommer uden sin datter og fortæller om den institutionsplads, de har fået til hende. Om hvordan den ligger ’ude ved Volleren (Vollsmose, red.)’ og at der er enorm diversitet både blandt børn og pædagoger.

Hun fortæller glad om, hvor meget det betyder for hende og hendes kæreste, at deres barn oplever, at der også er andre kulturer end bare lige den, hun kender hjemmefra. Men før institutionspladsen.

“i denne bæresele kunne datteren så sidde og sove, eller kigge rundt på de andre studerende i forelæsningssalen”

Før morgenerne bestod af at køre fra Odense midtby og ud mod Volleren med deres datter, var virkeligheden en lidt anden. For Chili er medicinstuderende på sidste semester. Og både på sidste semester, men i særdeleshed også på resten af studiet, kræver det engagement at følge med. Et engagement der kan være svært at få til at forliges med et liv som mor. Krydret med en frygt for at komme så langt bagud, at et skift af studieordning var nødvendigt, måtte der altså gøres noget for at kunne komme helskindet igennem studiet.

Indviklet baby

I virkeligheden har Chili og hendes kæreste heldet lidt med sig. For deres datter er, efter eget udsagn, stille og nem. Og samtidig tillod kærestens arbejdstider, at han virkelig kunne give sig hen til rollen som far. Så med et barn i en vikle drog Chili til forelæsninger. En vikle er et langt stykke stof, man kan bruge til at binde sit barn fast til sin egen krop ved at lave en form for bæresele. Og i denne bæresele kunne datteren så sidde og sove, eller kigge rundt på de andre studerende i forelæsningssalen. ”Lige her, synes jeg godt, jeg kunne være egoist,” fortæller Chili og fortsætter: ”For når man kigger ud over forelæsningssalen, sidder der jo også mange og ser video og spiller computer – og det er da også forstyrrende.” Andre gange havde hun kæreste og datter placeret udenfor døren, så hun hurtigt kunne komme ud og amme, hvis behovet opstod. Lige på det punkt er far, alt til trods, ikke lige så god som mor. For eksempel til en eksamen, hvor hun så blot måtte acceptere, at hvis hun kunne høre sin datter græde udenfor døren, så måtte hun jo bare aflevere det, hun havde nået at lave og håbe, det var godt nok. ”Det smarte ved en vikle er også, at man godt kan amme inde i den,” fortæller Chili også. Helt diskret kan man altså midt i mængden sidde og give sit barn mad.

Klager folk over støj?

Et væld af forelæsninger med en baby i vikle til trods, har Chili ikke oplevet at få klager over, at det var forstyrrende. Hverken fra forelæser eller fra medstuderende. ”Jeg spurgte min læsegruppe på et tidspunkt, om det var irriterende, at jeg havde hende med,” siger Chili, men fik blot svaret: ”Du havde hende da næsten aldrig med, havde du?” Og så kan problemet jo ikke være særligt stort, hvis ens umiddelbare omgivelser ikke lægger mærke til det. Nu kan Chili heldigvis for både hende selv, læsemakkerne og datterens kulturforståelse, sætte datteren af i Volleren om morgenen og tage ud og forberede sig til embedseksamen.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.