- Reklame -

Det hele sker i byen. Eller gør det? Hvem siger, at man ikke kan have et fedt liv, et sted der er væk fra letbanebyggerier og ringvejskøer?

Der var flere årsager til, at psykologistuderende Natasha Ravnfred flyttede væk fra Odense og til Søndersø. Det drejede sig ikke om at komme ud og se, hvor Snemand Frost og Frøken Tø gik. Nej. Hun og hustruen følte sig ikke som bymennesker. De ville ud, hvor der var ro, hvor byens larm ikke kunne høres, og hvor naturen var let tilgængelig. Og så gjorde det jo ikke noget, at der var mulighed for et rækkehus med have til en pris, hvor man godt kan følge med på en SU. Søndersø ligger nordvest for Odense, cirka 22 km fra universitetet. Med så langt i skole kræver det naturligvis lidt planlægning, for hvordan kommer man frem? For Natascha er svaret simpelt: ”Med scooter.”

Der er så dejligt ude på landet

Med et aktivt tilvalg om at forlade Odense kommer mange fordele. Det er som om, stemningen er ændret ude i de mindre byer. ”Man lærer sine naboer og andre mennesker fra byen lidt bedre at kende,” forklarer Natasha. Denne intimitet fandt de ikke i byen, hvor naboer bare er naboer – ikke nødvendigvis folk, man lærer at kende. Og samtidig er der trygheden. Følelsen af, at man kan gå rundt med sit barn i gaderne om aftenen, helt uden problemer. Og samtidig, som tidligere nævnt, er priserne en fordel.

Ro og tryghed vejer tungere end varm kakao

Man får bare lidt mere for pengene i Søndersø end i SØ. For Natasha står det klart efter at have set, hvad tilsvarende boliger koster at leje gennem deres boligselskab, hvis de altså var i Odense. Og selvom det kan være træls at være væk fra cafémiljøet i gågaden og spontaniteten i at gå ned og få en kop kakao lidt ebber ud, når det skal planlægges og times med de rigtige busser, så er der igen tvivl. Ro og tryghed vejer tungere end varm kakao.

… men er der nu også det?

Livet udenfor byen kommer med en pris. Noget man betaler i dyre domme med den dårligere infrastruktur. ”Når jeg for eksempel skal ind til Odense med min søn, som stadig bruger klapvogn, så skal jeg være heldig at få lov til at komme på bussen,” fortæller Natasha. Og det er der en meget god grund til. For busserne har begrænset plads til ”større ting” som barnevogne, cykler og klapvogne. Er der allerede to cykler eller barnevogne i bussen, så er det altså bare ærgerligt. Så kan man stå tilbage og vente en time på næste bus. Naturligvis kan man lige med klapvogne til tider komme omkring det ved at klappe den sammen, men står man med en fuldt oppakket klapvogn, der ikke kan klappes sammen, så står man altså også med en lang næse, når bussen kører forbi.

Hvad så, når man bliver ”voksen”?

Idéen om livet udenfor storbyen har hooked Natascha, men når hun bliver ”voksen og med arbejde”, er det også klart for hende, at der er endnu bedre steder at bo. ”Min hustru og jeg taler om at flytte til Nyborg engang,” fortæller hun med tankerne på, at de stadig ønsker at bo på Fyn, hvorefter hun fortsætter: ”Men vi ønsker samtidig at være tættere på vores familie, som bor forholdsvis på Lolland-Falster, Sydsjælland, København og Lund (Sverige).” Sidst, men ikke mindst er det praktisk at bo et sted, hvor man indenfor en time i bil kan være mange steder på Fyn og Sjælland. Hvor præcis Natascha ender, når hun er færdiguddannet psykolog, vides ikke. For nu drøner hun blot rundt på sin scooter, fra Søndersø til Odense og tilbage igen.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.