- Reklame -

Sætningen: ”Hvad med at vi laver et kollektivt drop-out” bliver ofte sagt lidt i sjov i min vennegruppe. Gerne et par timer før en eksamen. Men hvordan er det egentlig at gå med en ægte studietvivl – som ikke forsvinder uden for eksamensperioderne?

Der var ikke andet en glæde, håb og spænding at spore i mine medstuderendes øjne på den første dag på drømmestudiet en sommerdag i 2017. Vi kiggede forventningsfuldt rundt på hinanden, og jeg tror, at flere har tænkt: ”Nu er jeg her – på lige præcis dét studie jeg gerne ville ind på.” For mange har det været kulminationen på tre års hårdt arbejde i gymnasiet, og for cirka halvdelen af mine medstuderende har det været slutproduktet på krævende kvote 2 tests og interviews.

Jeg er en del af de heldige 11% som er blevet optaget i 2017, og alligevel tillader jeg mig at blive ramt af tvivl.

De første mange uger på medicinstudiet gik med at deltage i sociale aktiviteter, købe dyre bøger og sidde til histologi-forelæsninger i U1. Der var ikke meget tid til at forstå, at man endelig var startet på drømmestudiet, men langsomt begyndte det at gå op for os. Det var det her, vi havde ventet og håbet på i lang tid. Da forståelsen af, at jeg nu kunne kalde mig selv for medicinstuderende faldt på plads, mærkede jeg også en lille følelse nage. En lille følelse af at være i tvivl.

Må man overhovedet være i tvivl om medicinstudiet?

I 2017 var der 2.817 mennesker, der søgte om optagelse på medicin på SDU. 332 af dem blev optaget. Med disse tal i baghovedet – er det så overhovedet okay at være i tvivl? Jeg er en del af de heldige 11%, som blev optaget i 2017, og alligevel tillader jeg mig at blive ramt af tvivl.

Tvivl kan ramme i mange former. Man kan blive i tvivl om man overhovedet kan klare studiet, om man kan lide de karrieremuligheder, der byder sig efter endt studie, om man passer ind socialt, om man har råd til at studere i den tid, det tager, og om man gider at studere i al den tid, det tager. Det kan virkelig ramme hårdt, når det pludselig går op for én, at man befinder sig på sit endelige studie, og at de karrieremuligheder, der findes efter, er dét, man skal arbejde med resten af livet. Jeg tror, det kan virke overvældende for mange, fordi man kan føle sig ”låst” på en bestemt karrierevej, når man har valgt studie – også selvom man har været heldig at komme ind på drømmestudiet.

Det er naturligt at være i tvivl

Når man har diagnosticeret sig selv med studietvivl – hvad gør man så? Hvad er næste skridt? Det kan være et svært emne at tage op med sine medstuderende. Hvordan får man lige sagt, at man er i tvivl om det studie, vi alle sammen har kæmpet for at komme ind på? Og hvis man ender med at droppe ud – hvad pokker skal man så give sig til? Jeg tror heldigvis på, at man sagtens kan være i tvivl, selvom man er på det rigtige studie. Man behøver ikke nødvendigvis at drømme om noget andet for at være i tvivl. Medicinstudiet tager seks år, og det er nok de færreste, der går igennem de seks år, uden at mærke en lille tvivl på et eller andet tidspunkt. Hvis du går rundt med studietvivl, så prøv at snak med dine medstuderende – der er helt sikkert et par stykker, som har gået med de samme tanker som dig. Pointen med det hele er nok, at man skal indse, at det ikke er så farligt at være i tvivl – og at det kan være skide sundt at sætte spørgsmålstegn ved så stor en beslutning, som studievalg jo egentlig er.

Har du brug for at snakke med nogle om din studietvivl?

Man kan altid hive fat i SDU’s Studie- og trivselsvejledning. De kan kontaktes på 65 50 18 01, eller på vejledning@SDU.dk

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.