- Reklame -

Vi kender alle til sæddonation, og de fleste kan nok også godt forestille sig, hvordan det foregår. Ægdonation er derimod et lidt mere mystisk begreb. Mange har nok hørt ordet før, men de færreste ved, hvordan det egentlig foregår i praksis.

Jeg har taget en snak med Julie, der, udover at være SUND-studerende, også er ægdonor. Julie er 23 år og har doneret æg tre gange. Og så hedder hun ikke Julie i virkeligheden, da hun ønsker at være anonym i denne artikel. Hendes rigtige navn er dog kendt af redaktionen. Inden min snak med Julie er mit mål at prøve at forstå, hvorfor hun har valgt at donere æg, på trods af det ubehag, der kan følge med.

Ægdonation i praksis

Da jeg ikke ved meget om processen bag ægdonation, og hvordan det foregår, beder jeg Julie forklare det. Hun beskriver, at det hele starter med en samtale hos en læge, hvor man kan få vendt og drejet de spørgsmål, man nu måtte sidde med.

”For eksempel var en vigtig overvejelse for mig, hvordan jeg selv ville have det, hvis jeg en dag ikke kunne få børn,” uddyber Julie, inden hun forklarer, at man efter samtalen får taget blodprøver samt en genetisk test, så man kan blive godkendt.

Den åbenlyse fordel for Julie er selvfølgelig betydningen af den have, man har muligheden for at give

På første blødningsdag kontakter man så afdelingen og bliver sat i hormonbehandling. Behandlingen består i, at man skal stikke sig selv i maveskindet med hormoner hver dag. Hormonerne sørger for, at man modner flere ægblærer end den ene, der ellers normalt modnes, og samtidig forhindrer de ægløsning. Undervejs møder man ind til scanning af æggestokkene hver 3.-4. dag. Når ægblærerne er modne nok, gives et ægløsningshormon og 34 timer herefter, er man klar til at donere æg. Selve ægudtagningen foregår ved, at en nål stikkes igennem skedevæggen til æggestokkene, hvorigennem man kan suge æggene ud af æggeblærerne. Under hele seancen, kan man følge med på to skærme, imens man holder en veninde/kæreste/søster eller hvem man nu ønsker i hånden for støtte.

Fordele og ulemper

Man kan hurtigt blive enig med sig selv om, at ægdonation er af en helt anden kaliber end sæddonation er, og at det kræver meget mere af donoren. Jeg prøver at få Julie til at forklare lidt om de forskellige fordele og ulemper, der findes ved ægdonation. Den åbenlyse fordel for Julie er selvfølgelig betydningen af den gave, man har mulighed for at give, og som hun selv siger: ”Tanken om, at jeg måske har hjulpet et barnløst par, er helt fantastisk” Af ulemper kan nævnes, at det selvfølgelig er super træls, at man skal stikke sig selv med hormoner på faste tidspunkter, men Julie forsikrer mig om, at det ikke er værre, end at man kan tage hormonerne med sig, og sætte sig væk, når man skal tage dem.

Overvejelser i forbindelse med ægdonation

Julie er selv født ved en sæddonor. Det har betydet, at hun, siden hun var helt lille, har vidst, at hendes far ikke var hendes biologiske far – men dog var han hendes eneste og hendes rigtige far. Netop Julies baggrund har gjort, at hun har haft en afslappet og naturlig tilgang til dét at donere æg. Julie forklarer, at hendes omgangskreds også har været meget positivt stemt og både venner, familie og egen læge er kommet med flotte bemærkninger på vejen. Især hendes fars reaktion har gjort hende glad: ”Jeg tror især, at min far er stolt af mig,” beskriver Julie, inden hun afslutningsvist tilføjer: “Han føler, at det er en kærlighedserklæring til ham, at jeg kan se helt bort fra genetikken omkring det, og skelne mellem at være donor og at være forældre.”

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.