- Reklame -

 

På det seneste er en del norske og svenske studerende dukket op på medicinstudiets kandidatdel for at færdiggøre den lægeuddannelse, de påbegyndte på universiteter i Østeuropa. Men hvorfor drager man i første omgang til den gamle østblok for at læse medicin? Og hvordan er det at læse medicin i blandt andet Tjekkiet eller Polen?

Sund & Hed gik en tur rundt på fakultetet for at få svar på disse spørgsmål samt for at spørge, hvorfor disse studerende efter en årrække har udskiftet Østeuropa med Odense, og hvordan skiftet har været?

Øyvind Johannessen, Norge, har tidligere læst medicin i Brno i Tjekkiet, nu stud.med. på 8. semester på SDU:

»Jeg begyndte at læse medicin i Tjekkiet, fordi jeg gerne ville hurtigt i gang med medicinstudiet. Jeg var nemlig ret gammel, da jeg begyndte at læse medicin, nemlig 29 år, så i stedet for at bruge to år på at læse ekstra fag op, så jeg kunne komme ind på medicinstudiet i Norge, tog jeg til Brno.«

»Det var meget anderledes at læse i Tjekkiet end i Norge. Undervisningen er meget top-down. Læreren er læreren, og eleverne er shit.«

»Studiet i Brno var også én lang udskillelsesproces. Første år var vi 120 studerende. Andet år 60. Tredje år 40. Så vi vidste aldrig, om vi ville få lov til at være på universitetet det næste år. Til gengæld blev de studerende, der kom gennem nåleøjerne, behandlet bedre.«

»Årsagen til, at jeg skiftede universitet, er, at jeg har en kæreste derhjemme. Så da jeg læste i Tjekkiet skulle jeg pendle 11 timer. Nu er der blevet kortere.«

»Universitetsskiftet skyldes også, at jeg fandt ud af, at jeg aldrig ville komme til at tage en ordentlig anamnese på tjekkisk. Det er trods alt nemmere på dansk, når man er nordmand. Så jeg bliver nok også en bedre læge af at læse her. «

»Starten på SDU har været perfekt. Alt er bedre her: pædagogikken, oplæggene til undervisningen og informationen fra fakultetet. Vi havde ligefrem en guide, der viste os rundt i starten. Selv maden er bedre, så en stor tak til kantinedamerne.«

»Så når jeg hører folk klage over studiet her i Odense, kan jeg ikke helt forstå det. For alt er jo bedre end det, jeg har oplevet i Tjekkiet. Så når jeg begynder at klage, må det betyde, at jeg er blevet godt integreret.«

Sebastian Le Grevès, Sverige, har tidligere læst medicin i Prag i Tjekkiet, nu stud.med. på 8. semester på SDU:
»Jeg havde ikke karakterer til at læse hjemme i moder Svea og trængte til noget fornyelse.
En ven læste medicin i Prag, så efter at have besøgt ham og set byen besluttede jeg mig for at studere der,« fortæller Sebastian.
»Medicinstudiet i Prag var mere stringent med obligatoriske momenter, og det havde et tydeligere hierarkisk præg. Der var en anden og mere gammeldags orienteret respekt undervisere og elever imellem.«
»Undervisningen var oftest holdbaseret og fokuseret omkring ugentlig, klinisk orienteret bedsideundervisning, hvilket var lærerigt.«
»Eksamenerne var for det meste mundtlige med et højt fagligt niveau og meget fokuseret på detaljerne i stoffet.«

»Der var dog en ganske betydelig sprogbarriere, der skulle overvindes. Så nu, hvor den kliniske del af uddannelsen for alvor skulle begynde, søgte jeg mod nord for at få en bedre kommunikation med patienterne.«
»Jeg har været rigtig glad for at fortsætte medicinstudiet i Odense, og jeg føler, at det har været en let overgang at integrere mig i studiemiljøet og på universitetet.«
»Vi er blevet taget godt imod på SDU, og det har været let at møde folk socialt. Og så er det godt at opleve alle de studieorganisationer og studenterforeninger, der præger studiemiljøet.«
»Jeg er også meget tilfreds med undervisningen. Især forelæsningerne har høj kvalitet og er meget klinisk orienterede.«
»Jeg er dog ikke så glad for de multiple-choice-prægede eksamener på kandidatuddannelsen, og jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere klinik, men alt i alt har skiftet fra Østeuropa været godt.«
»Odense byder på et rigere studenterliv og et højt undervisningsniveau – og så er uddannelsen desuden gratis, hvilket også er positivt.«
»Jeg er dog glad for at have læst på forskellige universiteter. Kontrasterne er store, men der er også mange ligheder. Det giver lidt perspektiv.«

Håvard Fretheim, Norge, har tidligere læst medicin i Prag i Tjekkiet, nu stud.med. på 8. semester på SDU:

»Jeg kunne ikke umiddelbart komme ind på medicinstudiet i Norge. Så jeg kunne enten bruge tid på at læse fag op eller tage til Østeuropa.«

»Jeg tænkte så, at jeg kunne udvikle mig mere og få en kulturel oplevelse ved siden af det faglige ved at tage til Tjekkiet.«

»Det var vældig intensivt at læse medicin i Prag. Der var nogle store, hårde eksamener, som var mundtlige. Så flere studerende var bange for at sige noget forkert til professorerne af frygt for, at de så skulle huske dem til eksamenen. Det system gav en ufrugtbar respekt for underviserne.«

»Til gengæld var niveauet højt, og professorerne var dygtige. Der var meget fokus på patologi og patofysiologi, hvilket ikke er tilfældet her på SDU. Undervisningen var også mere praktisk. Man var for eksempel aktivt med i stuegangen.«

»Jeg er kommet til Danmark, fordi det danske sundhedsvæsen og behandlingsvalgene her er mere lig dem i Norge. Og så ville jeg gerne opleve noget nyt. Jeg ville gerne opleve endnu et land i min studietid.«

»Jeg er blevet rigtig godt modtaget her i Odense. Os der startede udefra på kandidatdel fik en faglig vejleder, hvilket var meget positivt. Faktisk har der været meget vægt på det sociale med en hyttetur og julefrokost, hvilket er rigtig godt.«

»Undervisningen er også god. Man bliver guidet meget og får for eksempel at vide, hvad det er for ting, man skal være særligt opmærksom på. I Tjekkiet fik man bare en bog, og så skulle man selv finde ud af det. Eksamensmæssigt, er det dog nemmere her.«

Melvin Pourbazargan og Isabel Joly, Sverige, har tidligere læst medicin i Prag i Tjekkiet, nu stud.med. på 8. semester på SDU:

»Jeg havde besluttet mig for at læse i udlandet, allerede inden jeg valgte medicin. En af mine venner læste i Prag, og jeg besøgte ham og så det og startede semesteret efter«, fortæller Melvin.
Studielivet i Prag var præget af meget lange dage og et stort fagligt pres, fortæller han og fortsætter:
»Det var hårdt, men det positive ved det var, at man tidligt blev kastet ud i den kliniske virkelighed.«
Isabel, der også læste i Prag med Melvin, tilføjer:

»Det var til tider brutalt, men egentlig meget lærerigt.«
Begge er enige om, at de faglige forventninger i Prag var høje, måske lidt højere end i Odense.
De er enige om, at sværhedsgraden i eksamenerne på SDU er høj, men at der skal mere til, før man dumper i forhold til i Prag.
»Man ved mere eller mindre, at man består sin eksamen her i Odense, hvilket man ikke gjorde i helt samme grad i Prag,« fortæller de to svenskere.
Deres eksamener var for det meste mundtlige, så de har skullet omstille sig til de skriftlige MCQ-eksamener i Odense, hvilket er gået fint.
»Både socialt og fagligt er vi blevet taget fantastisk imod i klassen med hyttetur og det hele,« siger Melvin og fortsætter:
»Skolen har også taget godt imod os og været meget hjælpsomme. IT-systemerne med E-learn fungerer også rigtig godt – meget bedre end i Prag. Det har været en let overgang.«
Isabel peger i positive vendinger især på den motivation, hun oplever blandt sine medstuderende:
»Fremmødet til undervisningen er højt, til trods for at det ikke er obligatorisk,« siger hun og fortsætter:
»Undervisningen har også et meget højt niveau med de dygtige kliniske lektorer.«
Et ønske om at komme tilbage mod nord bragte dem til Odense og begge har været rigtigt glade for deres skifte til medicin på Syddansk Universitet.

Anders Kjærsgaard Valen
Stud.med., redaktionssekretær, Sund & Hed

Marius Kløvgaard
Chefredaktør, Sund & Hed

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.