- Reklame -

Årets 1700 ansøgere til kvote 2 på medicin skal igen sorteres og koges ned til 144 personer, der optages på Syddansk Universitet. Men hvordan bærer man sig egentlig ad med dette? Sund & Hed har spurgt den ansvarlige for optagelsesproceduren, videnskabelig assistent Maria Cecilie Vonsild, om løst og fast i forbindelse med det mægtige maskineri, der hvert forår sættes i gang for at udvælge fremtidens læger.

 

Anders Kjærsgaard Valen
Redaktionssekretær, stud.med., Sund & Hed

Det er stadigt populært at læse medicin.

Især i Odense, hvor der år efter år er flere end 1700 ansøgere til de 144 kvote 2-pladser.
Man behøver ikke matematik på A-niveau for at regne ud, at oddsene for optag allerede fra start af er ganske ringe.

Heldigvis har man på SDU sin studiemæssige skæbne fuldstændigt i egne hænder:
Om man optages eller ej, står og falder ganske enkelt med ens motivation og villighed til at arbejde for pladsen gennem en grundig optagelsesprocedure bestående af en multiple choice prøve, MCQ, efterfulgt af et MMI, et såkaldt Multiple Mini Interview.

Således kan 1700 ansøgere koges ned til cirka 300, der efterfølgende kan koncentreres endnu mere ned til de 144 endeligt udvalgte.

Hvert år søger flere end 1700 ind via kvote 2 på medicinstudiet ved SDU.
Af disse udvælges de 300 bedste ved en MCQ-test, der er en multiple choice test.Disse 300 kogens ved et Multiple Mini Interview (MMI) ned til de endeligt udvalgte 144, der optages på studiet efter sommeren.

SDU går forrest med kvote 2
I Odense har der altid været tradition for, at en stor del af studiepladserne på en række uddannelser gives på baggrund af andet end udelukkende et funklende karakterblad – for eksempel motivation, studiemodenhed, kommunikation og samarbejdsevner.

Medicin på Syddansk Universitet er ingen undtagelse; her fyldes auditorierne stadig af 50 procent kvote 2-ansøgere, svarende til 144 personer årligt.

Til sammenligning gives kun sølle 10 procent af pladserne på både Københavns Universitet og Aarhus Universitet til kvote 2-ansøgere, også selvom det er vist, at kvote 2-studerende på medicinstudiet dropper mindre ud end kvote 1-optagne.

Optagelsesproceduren
Hele ansøgerfeltet indkaldes i første omgang til en præ-selektionstest, MCQ, i form af en prøve med multiple choice spørgsmål.
Her bliver ansøgerne præsenteret for 100 spørgsmål, der skal teste deres »kvantitative, kritiske og sproglige ræsonnement«.

Herved findes de 300 bedste, der går videre til den næste og vigtigste fase af optagelsesproceduren: MMI.

MMI blev indført på SDU i 2008 og er en internationalt anerkendt og videnskabeligt funderet selektionsmetode, der er udviklet på Michael DeGroote School of Medicine på det canadiske universitet McMaster University.

Hver ansøger roterer mellem i alt otte forskellige interview-stationer. Ved hver station har ansøgeren otte minutter til at gennemføre stationens fokus; det kan være en samtale, en praktisk opgave, en samarbejdsopgave eller meget andet.

På standene eksaminerer interviewere i form af for eksempel læger, lektorer og medicin- og ph.d.-studerende.

Maria Cecilie Vonsild
Det er Maria Cecilie Vonsild, der står for planlægningen af kvote 2-optagelsesproceduren.

Alle interviewerne på en given stand har deltaget i en fælles workshop, hvor der opnås enighed omkring bedømmelseskriterierne, og hvad det er, der kendetegner den gode, den acceptable og den mindre gode ansøger.

Ansøgeren vurderes således på hver stand, hvilket gør det muligt i sidste ende at graduere ansøgerne fra hinanden og finde de 144 udvalgte.

Hvad ledes der efter?
Maria Cecilie Vonsild er ansvarlig for optagelsesproceduren og mener, at de fleste ansøgere til medicin er egnede til studiet, men de er simpelthen nødt til sortere:
»Ansøgerne, der er gået videre til MMI, har allerede gennemført en meget krævende kognitiv test i form af MCQ-testen. Det begrænsede antal studieplader gør dog, at vi skal sortere nogle fra. MMI giver os muligheden for at finde de bedste af de bedste,« siger Maria Cecilie Vonsild til Sund & Hed.

Men hvad er det, man søger efter i de ansøgere, der skal optages?

Maria Cecilie Vonsild forklarer:
»Formålet med MMI er at vurdere ansøgernes non–kognitive færdigheder såsom motivation, kognitiv formåen, etisk og kommunikativ kunnen, samt personlig integritet og samarbejdsevner.«

»Det er egenskaber, som, vi vurderer, er vigtige, ikke bare med henblik på at gennemføre medicinstudiet, men også for at bibringe glæde, motivation og ejerskabsfølelse til studiet,« siger Maria Cecilie Vonsild og uddyber:

»Vi leder ikke efter specifikke kvaliteter, snarere vil vi gerne bedømme ansøgernes evne til at udvise indsigt og udsyn, når de for eksempel bliver stillet et spørgsmål vedrørende et etisk dilemma eller skal forholde sig til en mellemmenneskelig problemstilling.«

MMI-proceduren er udviklet i 2001 på det medicinske fakultet ved det canadiske universitet McMaster University.
Her ville man udvikle en udvælgelsesmetode til deres ansøgerfelt, der bedre kunne finde lige præcis de, der ville kunne klare studiet bedst.MMI sætter fokus på de non-kognitive evner hos ansøgere med særligt fokus på især etisk og moralsk dømmekraft, professionalisme samt medmenneskelige og kommunikative evner.Metoden er blevet forfinet og i 2008 taget i brug på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, når de bedste egnede ansøgere skal findes.

Fordele ved MMI
»Fordelene med MMI-proceduren er, at ansøgerne får mulighed for at vise meget forskellige sider af sig selv,« fortæller Maria Cecilie Vonsild og fortsætter:
»Endvidere undgår man den kontekst-afhængighed, der kan opstå ved det klassiske personlige interview, hvor ansøgeren sidder overfor to interviewere i cirka 20 minutter,« siger Maria Cecilie Vonsild og henviser til den optagelsesprocedure, som man benyttede på SDU før 2008.

»Hvis ansøgeren føler, han eller hun klarede sig dårligt ved én station, får vedkommende mulighed for at ryste den dårlige oplevelse af sig, og komme igen ved de næste stationer,« siger hun og tilføjer:
»Det, at man klarer sig dårligt et sted, behøver jo ikke betyde, at man ikke klarer sig igennem prøven.«

Maria Cecilie Vonsild lægger ikke skjul på, at det kan være en hård prøve for enkelte ansøgere:
»Nogle personer, som har eksamensangst, har haft det svært med denne type prøve.«

De foreløbige evalueringer af optagelsesproceduren er dog overvejende meget positive, fortæller hun:
»Ansøgerne føler generelt, at de har haft en fin oplevelse,« slår den ansvarlige fast.

»Vi er meget tilfredse med optagelsesproceduren og har ingen planer om modifikationer,« siger Maria Cecilie Vonsild.

Logistisk udfordring
Når den store optagelsesprocedure hvert forår skal koldstartes i bygningerne omkring OUH, kræver det utallige sekretærer, læger, lektorer, medicinstuderende, assistenter og mange andre.

Det drejer sig om mere end 300 personer, der på én dag hver især skal køres igennem otte stande.

Der er en eller flere interviewere eller medhjælpere ved hver eneste stand, og de otte stande kører simultant på syv forskellige lokalisationer, for at puslespillet skal kunne gå op.

Maria Cecilie Vonsild ser logistikken som den helt store udfordring, men hun tager det med et smil og ophøjet ro:
»Ulempen – som jeg foretrækker at kalde den store udfordring – er den logistiske planlægning, og det store ressourceforbrug af fakultetets ansatte. Men – i sidste ende – er alle jo interesserede i at få muligheden for at vælge fremtidens læger ud,« fortæller den ansvarlige for optagelsesproceduren.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.