Arkiv

Prægraduat forskningsår i USA

Uploadet: 14. december 2011 kl. 17:06   /   Af   /   kommentarer (0)

Det er ikke ubegrundet, at Boston har fået tilnavnet »Athens of America«. Verdens bedste universiteter ligger her, og de cirka 100 forskellige universiteter, byen huser, har tilsammen over 250.000 studerende. Så da vi sidste sommer kom på den tanke, at det kunne være spændende at lave et forskningsprojekt i udlandet, virkede Boston som et oplagt sted.

Mike og Helle

Helle Bogetofte Thomasen
Stud.med.

Mike Stein Barnkob
Stud.med.

Hvorfor ikke tage et prægraduat forskningsår i udlandet?

Tanken opstod, mens vi begge var i gang med at undersøge mulighederne for forskningsprojekter i forbindelse med vores medicinstudie i Odense. Pludselig dukkede ideen om at søge i udlandet op.

Vi gav os derfor til at surfe rundt på nettet og på PubMed efter laboratorier, der arbejdede inden for de områder, vi gerne ville forske i. Og når vi nu alligevel skulle prøve lykken, hvorfor så ikke satse højt og forsøge os med et par professorer på Harvard og MIT?

Hvo intet vover, intet vinder!

Vi skrev begge til tre professorer og havde efter et par uger uden svar indstillet os på, at det hele nok var en kende optimistisk. Derfor skulle man også lige kigge to gange, da der pludselig en dag lå et positivt svar i ens indbakke. Begge professorer, vi fik svar fra, ville gerne ringe sammen med os for at få alle de praktiske ting på plads og formentlig også for at tjekke, at vi var nogenlunde normale, før de sagde endeligt ja.

Lynhurtigt
Glæden var stor, da det stod klart, at vi begge kunne komme af sted og starte på vores projekter allerede til februar i år.

Dette gav os knap et halvt år til at arrangere alt det praktiske omkring vores ophold.

Det kan ikke anbefales.

Et halvt år går lynende hurtigt, når man ved siden af studierne skal nå at skrive projektbeskrivelse, søge scholarstipendiat, visum, flybilletter, bolig osv. samt forsøge at læse op på det emne, man skal forske i.

Heldigvis fik vi stor hjælp fra vores to vejledere, professor Torben Barington og lektor Morten Meyer, samt fra dekan Ole Skøtt.

Spændende embryologi
Et halvt år senere var alting på magisk vis gået op i en højere enhed, og vi ankom til et snedækket Boston.

Fred og fordragelighed i Harvard Yard.

De første par måneder gik med at lære de nødvendige teknikker og spore os nærmere ind på, hvad vores projekter skulle indeholde. I forhold til at lave et klinisk projekt bruger man en del mere tid i opstartsfasen på oplæring, når man skal lave et rent biomedicinsk projekt.

Til gengæld er det spændende at forsøge sig med nogle af de metoder, vi ellers kun læser om, såsom PCR, immunocytokemiske farvninger, FACS sortering, og at få lov at lave noget konkret arbejde, som man hurtigt kan se resultaterne af.

I starten var der dog meget, der ikke virkede, og meget man kunne blive frustreret over.

Det gik heldigvis hurtigt med at lære alting og komme godt ind i emnet, og pludselig tog man sig selv i at synes, at ting som embryologi og histologi var spændende – en situation, man på de første år af medicinstudiet ville have forsvoret, var mulig.

Forskning på topplan
Opholdet har givet et fascinerende indblik i, hvordan forskning på topplan foregår i USA.

Ambitionsniveauet er højt, og der arbejdes meget.

Det hele kan godt virke intimiderende, men så føles det ekstra fedt, når man opdager, at man godt kan være med.

Der kan være brede rammer for, hvad man må give sig i kast med, og man bliver belønnet for initiativer, der fører ens projekt frem. Det betyder også, at man til tider står alene med ansvaret, hvorfor det er vigtigt, at man har god kontakt til vejledere derhjemme og et godt forhold til kollegaerne i laboratoriet.

Harvard og MIT
Boston er også en enormt stimulerende by at bo i.

Verdens største origami T-Rex på MIT.

Det store antal universiteter gør, at der altid er masser af spændende foredrag og skøre konferencer, og når man tager i byen, møder man folk fra hele verden, der forsker i alt fra stamceller til oceanografi og rocket-science.

Folk er meget åbne og lette af snakke med. Harvard og MIT har været inspirerende steder at studere, og vi kan varmt anbefale, at man prøver lykken og laver et prægraduat forskningsprojekt i Amerika.

Gode råd

Optakt
Find de bedste laboratorier
. Hvad er det egentlig, du gerne vil forske i? Besøg PubMed, læs artikler og hold særligt øje med, hvilke grupper der er stærke inden for dit interesseområde.

Forøg dine chancer ved at få erfaring hjemmefra. Plej dit CV. De lange sommerferier vi har på studiet, er som skabt til at lave mindre projekter, hvor du kan få erfaring og udtalelser.

Begynd nu. Du kan undgå meget stress ved at starte et års tid i forvejen.

Ansøgningen
Du har fundet forskellige laboratorier, du gerne vil arbejde i – de ligger sjovt nok alle på Harvard, men sådan er tilfældighedernes spil jo engang. Hvad nu?

Brev til professoren. Formuler en kort og koncis e-mail. Vedhæft dit CV og udtalelser. Mange amerikanske forskere får et hav af mails fra folk, der gerne vil arbejde i deres laboratorier, så du har cirka en sætning til at fange deres interesse. Dit bedste argument er højst sandsynligt, at du selv sørger for finansiering. Gør dette klart i mailen. Herefter kan uddybe din interesse i deres forskning. Forklar, at du gerne vil tale nærmere med dem om muligheden for at lave din »master thesis« i deres gruppe.

CV. Dette kan indeholde:

  1. En beskrivelse af din hidtidige uddannelse og forventet dato for din »M.D.«-grad. Den medicinske bachelorgrad findes ikke i USA. SDU kalder den »B.Sc.med.« og har en engelsksproget beskrivelse, som man kan vedhæfte.
  2. Din erfaring fra forskning, undervisning og andre relevante ansættelser. Vi beskrev desuden, hvor mange timer og hvilke teknikker vi havde arbejdet med.
  3. Publikationer, såsom artikler, abstracts, posters, ja selv læserbreve i Ugeskriftet. Skriv alt på.
  4. Co-curriculære aktiviteter. Er du medlem af Sundhedsvidenskabelige Studenterforskere? Hvis ikke, så meld dig ind fluks og skriv det på CV’et.

 

Udtalelser. I USA sender man normalt tre udtalelser fra tidligere laboratorier, man har arbejdet i, med ens ansøgning, men to virkede for os.

Samtalen
Samtalen.
Der bliver lagt vægt på, om du virker interesseret og kan stille relevante spørgsmål. Hvorfor du netop er interesseret i dette område og i deres gruppe? Hvad er din holdning til at komme på et andet tidspunkt eller i et andet tidsrum? Professorer i USA omtales Dr. Efternavn.

Dette er din mulighed for at høre nærmere om laboratoriet, og hvad de forventer af dig. Arbejder alle i gruppen på det samme projekt, eller kan du udvikle dit eget? Er der mulighed for at arbejde tæt sammen med en post.doc i gruppen? Understreg, at grunden til, du kommer, er for at lave din master-thesis.

Breve og indbydelse. Hvis samtalen går godt, skal du nu sørge for to ting:

  1. Et officielt invitationsbrev fra professoren.
  2. Et såkaldt DS-2019 certifikat af universitetet.

Disse to breve skal du have, inden du kan søge visum til USA.

SDU’s krav
Find en dansk vejleder og ansøg SDU.
Du skal finde en vejleder ved enten SDU eller OUH og søge om optagelse på den prægraduate forskningsuddannelse.

For os har de danske vejledere været en uundværlig ressource. Det betyder meget at kunne diskutere dit projekt, frustrationer og data med en dansk vejleder undervejs.

Læs mere om den prægraduate forskningsuddannelse på: http://goo.gl/xpr9k

Økonomi
2500 dollars pr. måned
. Overfor Harvard og MIT skal man kunne bevise, at man har adgang til dette beløb, før de vil sende én det nødvendige DS-2019 certifikat. For at få sat denne proces hurtigt i gang fik vi hjælp fra vores bank, der skrev, at de var villige til at låne os store dele af beløbet samt af SDU.

Budget. Lav et budget med henvisninger til de valgte udgifter. Vores bestod af logi, kost, forsikring, lokal transport, flyrejser, visum udgifter og uforudsete udgifter. I alt i alt cirka 180.000 kroner.

Fonde og legater. Kig efter scholar-stipendier, der typisk er på 10.000 kroner om måneden, for eksempel fra Novo, Lundbeck og Det Fri Forskningsråd. Derudover findes der en række fonde som Otikon, Knud Højgaard, Augustinus, COWI, A.P. Møller, Harboe fondene.

SDU slår løbende legater op på http://goo.gl/kLKaP, og som studerende på SDU kan du få adgang til en lang række legat-opslag gennem researchprofessional.com

Du kan søge penge ved ekskursionskontoen på SUND og ved SDU’s internationaliseringspulje.

Ansøgninger. Disse kan med fordel indeholde; motivationsskrivelse fra dig eller din vejleder, projektbeskrivelse, budget, invitation til det amerikanske laboratorium, CV, publikationsliste og eventuelt anbefalinger og karakterer. Det Frie Forskningsråd har i deres vejledning for ansøgninger en god forklaring på, hvad en projektbeskrivelse bør indeholde. Se http://goo.gl/x0g1d

Visum
Non-immigrant, exchange visitors program (J-1) visum
. Det hedder det visum, du skal ansøge ved den amerikanske ambassade i København. DS-2019 formen er din billet til at få dit visum. Husk at booke dit møde med ambassaden i god tid og betal de nødvendige gebyrer.

Læs mere om hele processen på: http://goo.gl/P8paC

Opholdet
Forsikring
. For at komme ind i landet kræver USA, at du har en sundhedsforsikring. I stedet for at købe forsikringen gennem et amerikansk universitet, brugte vi StudenterForsikring.dk, da de også dækker indbo og er væsentligt billigere.

Lejlighed. Der findes mange såkaldte »furnished« (møblerede) lejligheder. Kig på craigslist.org eller undersøg om dit nye universitets internationale afdeling kan hjælpe dig på vej.

Skat og SU. Et prægraduat ophold i USA er ikke SU-berettiget og falder dermed heller ikke under den pulje, staten giver til internationale ophold. Vi var begge skattepligtige i Danmark, hvilket viste sig at være udmærket, idet der er en række skattefritagelsesregler, der gælder for forskning i udlandet, og såfremt man er ude af landet i over 180 dage. Forvent dog, at du kan komme til at bruge en del tid – cirka seks måneder – på at forklare reglerne for Skat’s egne medarbejdere.

Kommenter med google, facebook eller Sund & Hed

Kommentarer (0)

Skriv en kommentar

Loading Facebook Comments ...