- Reklame -

Elsebeth StenagerSund & Hed fortsætter med at præsentere specialer. Denne gang gælder det et af de mindre kendte, nemlig socialmedicin – her skriver Elsebeth Steenager om, hvorfor hun valgte faget, og hvilke muligheder det giver.

Elsebeth Stenager
Ekstern lektor, almen medicin/socialmedicin

Allerede inden jeg begyndte at læse medicin efter endt sygeplejerskeuddannelse, ønskede jeg at blive enten psykiater eller samfundsmediciner.

I forbindelse med arbejde på psykiatrisk afdeling kom jeg i gang med et Ph.D.-projekt omhandlende selvmordsadfærd. Projektet kombinerede både det psykiatriske og det socialmedicinske felt, og det var igennem det, jeg fik lyst til at prøve socialmedicinen. Jeg fik derfor ansættelse i Odense kommune, hvorefter jeg gennemførte speciallægeuddannelsen i samfundsmedicin.

Overvejelse i forhold til andre specialer
Jeg stod med valget mellem psykiatri og samfundsmedicin, men valgte altså dengang samfundsmedicinen.

Fordele:
Specialet giver mange muligheder for spændende opgaver af mere administrativ karakter. Derudover kan man kombinere klinisk rehabiliteringsarbejde/socialmedicin med administrative funktioner, og der findes og forventes at blive en del kommunale stillinger med dette indhold.

Jeg har primært arbejdet inden for det socialmedicinske felt, hvor man skal betragte mennesket med et stort helhedssyn, hvilket jeg finder spændende og meningsfuldt. Jeg har netop arbejdet både med klinisk socialmedicin og administrative og ledelsesmæssige opgaver.

Derudover er de fleste jobs vagtfrie.

Ulemper
Der findes desværre kun få forskellige jobmuligheder, og mange jobs ligger i organisationer, som ikke er vant til at beskæftige eller beskæftiger få læger. Ens kolleger er derfor primært fra andre faggrupper med de fordele og ulemper, det kan medføre.

Slutteligt er man som læge typisk konsulent og kan ikke umiddelbart anvende en normal “lægerolle”. Man har ikke behandlingsansvar og behandlings- og beslutningskompetence.

Valg i forhold til andre specialer
Med den viden jeg har i dag, ville jeg muligvis have valgt psykiatrien i stedet for samfundsmedicin. Det skyldes hovedsageligt, at det er svært at fastholde en specifik lægefaglig basalviden som samfundsmediciner – man bliver generalist. Herudover har man ikke noget behandlingsansvar, men er konsulent, hvilket kan være vanskeligt at håndtere som læge. Ideelt ville jeg nok ønske at have været dobbeltspecialist.

Fremtidsudsigter for faget.
Hvis man gerne vil arbejde inden for mere administrative felter af lægefaget er det en god uddannelse.

Aktuelt er der få uddannelsesstillinger, og følgerne af den nye uddannelsesreform er ikke helt på plads. Nogle steder i landet er man inden for området meget udviklings- og forskningsaktive, andre steder ikke. Uddannelsen giver mulighed for at arbejde i kommuner, primært det socialmedicinske område, hvor der forventes på sigt at blive oprettet mange nye stillinger – både på børne- og voksenområdet. Herudover er der job i Sundhedsstyrelsen og Embedslægeinstitutioner, i administrative funktioner f.eks. i regionerne, samt i sektorforskningsinstitutioner.

Hvorfor skal man vælge at blive samfundsmediciner
Hvis man gerne vil arbejde mere administrativt f.eks. med udvikling, forskning, ledelse, eller med socialmedicin i en vagtfri stilling, er specialet spændende. Det kræver dog også en vis klinisk ballast at blive en god samfundsmediciner, idet der kræves to års klinisk erfaring udover turnus.

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.