- Reklame -

”Stundom helbrede, oftest lindre, altid trøste…”

At være alment praktiserede er ikke noget, de fleste lægestuderende drømmer om – og hvis de gør, siger de det ikke højt. Men der kan være fordele. Læge Mads Borup er alment praktiserende i Odense C og har indvilliget i at skrive lidt om sine bevæggrunde for at vælge at blive all-round-læge.

Af Mads Borup, Alment praktiserende læge

Der er flere grunde. Den første er jeg lidt flov over, men min far var praktiserende læge i den praksis, jeg nu sidder i. Han var altid glad for sit arbejde og sagde gentagne gange, da jeg var barn, og da jeg læste medicin, at han aldrig havde fortrudt sit valg: at blive læge i en (solo-) praksis. Han glædede sig hver dag til at gå på arbejde og kom også glad hjem. Det har nok påvirket mit valg lidt ubevidst.

Hvorfor blev du alment praktiserende?

Dernæst synes jeg, at det er dejligt at have med mennesker at gøre, at se dem igen og igen, igennem 30 år. Jeg følger dem i tykt og tyndt, lige fra bumser og bylder til kræft og KOL (rygerlunger) i terminalfasen. Hjertesygdomme og hjertesorg. Depressioner og DAMP-børn. Udslet og udposninger på tyktarmen. Kvindesygdomme og kønsvorter hos mænd. Folk der fejler noget, og folk der tror, de fejler noget alvorligt. Fra vugge til grav. Mange livsstilssygdomme og forebyggelse heraf. Masser af psykologi og psykosomatik. Det er svært og spændende og kræver dygtige læger.

Der er mange grunde til mit valg, og en sidste, jeg vil nævne, er, at jeg også har et forretningsmands-gen. Jeg vil gerne tjene godt og selv bestemme, hvordan jeg bygger min arbejdsplads op. Bestemme hvordan jeg effektiviserer på en hæderlig måde, hvem jeg ansætter, og hvor mange lægevagter jeg tager pr. måned. Det kan jeg selv regulere alt efter mine og familiens behov.

Overvejede du andre specialer?

Jeg var på et tidspunkt meget i tvivl, om jeg skulle være kardiolog. Det var mens, jeg var i speciallægeblokstilling i almen medicin, på en intern medicinsk afdeling. Jeg kunne lide at være reservelæge, senere bagvagt og 1. reservelæge. Jeg elskede det akutte, “kicket” og “at redde liv”, men også det ambulante arbejde med “rigtigt syge” mennesker. Jeg blev opfordret til at blive kardiolog, for jeg var “for dygtig til at ende i en lægepraksis”. Sådan forstod jeg opfordringerne, og det vakte min lyst til status og offentlig anerkendelse. Tænk at kunne blive overlæge på en hjerteafdeling, måske ph.d. eller dr.med., og måske en gang professor! Jeg var dog kørt lidt træt i at læse og orkede ikke tanken om yderligere studier og noget hængende over hovedet hver weekend. En filosof hjalp mig til mit valg ved et møde, jeg var til, med temaet “At blive gammel”:

Når du bliver gammel og ser tilbage på dit liv, hvem, tror du så, var den lykkeligste læge: Peer Jokumsen, død 88 år gammel, og læge i Sdr. Brovst i 30 år – eller Gitte Schwansen von Sudow-Karlsen, professer, dr. med., adm. overlæge på Rigshospitalet gennem 20 år, død 87 år gammel. I hendes nekrolog er der spalter op og ned, men ingen ved, hvem der var den lykkeligste! Det kunne sagtens være Peer. Status giver ingen lykke i sig selv, og det er også et stort pres at være professor, tror jeg.

Pædiatri overvejede jeg også, for faget har lidt af det hele, og børnene bliver oftest raske. Jeg hader bare, når børn skriger, og jeg vil ikke stikke dem i ryggen, når de skal lumbalpunkteres. Det lader jeg andre om.

Nævn tre fordele ved at være alment praktiserende?

Selvstændighed. Alsidighed (dvs. at vi kan lidt om det hele). Og at jeg kan fordybe mig hele livet og blive dygtigere og dygtigere. Jeg kan især dygtiggøre mig i de områder, der interesserer mig, resten ryger til fx speciallægen eller kiropraktoren. Psykologien er også spændende. Jeg tror ikke, man skal vælge at blive praktiserende læge, hvis man ikke interesserer sig for psykologi eller for mennesket. Man skal også evne at sætte sig i andre menneskers sted, uanset status og kulturbaggrund.

Nævn tre ulemper ved at være alment praktiserende?

Ulemperne er et stort arbejdspres på flere måder. 10-15 minutter pr. patient er for lidt, og det byder man jo ikke lægerne på sygehusene. Det er et akkordarbejde og sygesikringen bruger penge til at narre mange af os til at arbejde alt for meget. Hvem ønsker for eksempel at arbejde 6 dage om ugen hele sit arbejdsliv, som mange læger gør nu? Omvendt skal vi passe mindst 1600 patienter pr. læge, hvis ikke vi er i delepraksis. Jeg har 1800 patienter og lukket for tilgang af nye, og der er rigeligt at se til. Jeg har netop fået turnuslæge pr. marts 2007, det aflaster fantastisk og er sjovt.

Endelig savner jeg konferencer og det kollegiale fællesskab på sygehusene med de mange personalegrupper. Især flirten med sygeplejerskerne og de medicinstuderende, og julefrokosterne…

Ville du specialisere dig i noget andet i dag, hvis du havde muligheden?

Nej, det tror jeg ikke. Jo, måske psykiatri.

Hvordan ser fremtiden ud for dit speciale mht. rekruttering, udvikling og forskningsmuligheder?

Jeg mener, at udsigten er god på alle måder. Mange – især piger – tiltrækkes af delepraksis. Mændene tiltrækkes af pengene – sagt lidt provokerende. Men yderområderne vil som altid have det sværest mht. rekruttering af læger, og forskning.

Er man eksempelvis praktiserende læge på Fyn, kan man, som jeg, både undervise lægestuderende på SDU, forske på instituttet for almen medicin, medvirke til udviklingen af almen praksis, lokalt, nationalt og meget mere.

Hvorfor skal unge læger vælge at specialisere sig i almen medicin?

Der er stor fleksibilitet: Du kan komme i en stor praksis eller en lille praksis. På landet eller i byen. Fuld tid eller deltid. Få en almindelig god løn eller en rigtigt høj løn (alt efter antal af lægevagter, organisering af praksis, ydeevne mv.). Vi har det sjovt med patienterne indimellem – for de fleste er jo ikke dødssyge eller bange for lægen, som på sygehuset. Vi lærer dem efterhånden godt at kende, også dem fra andre kulturer. Du møder almindelige mennesker som dig og mig i almen praksis, unge og gamle, tykke og tynde, kloge og dumme. Der er forebyggelse og helbredelse: “Stundom helbrede, oftest lindre, altid trøste…” . Specialet har det hele, og måske lidt for meget?

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.