- Reklame -

Professor og overlæge Steen Walter er en mand, man let fatter tillid til. Da jeg træder ind på hans kontor, bliver jeg straks udstyret både med en kop kaffe og gode råd til mit kommende klinikophold. Derfor overrasker det mig heller ikke, at Steen Walter fortæller, at det, han er gladest for i lægejobbet, er den kontinuerlige patientkontakt og de årlige julekort fra tidligere patienter.

Derfor passer han godt ind i et speciale, hvor man skal have mod på menneskekontakt – en del af jobbeskrivelsen er håndtering af patienternes ædlere dele.
Professor og overlæge Steen Walter er en mand, man let fatter tillid til. Da jeg træder ind på hans kontor, bliver jeg straks udstyret både med en kop kaffe og gode råd til mit kommende klinikophold. Derfor overrasker det mig heller ikke, at Steen Walter fortæller, at det, han er gladest for i lægejobbet, er den kontinuerlige patientkontakt og de årlige julekort fra tidligere patienter.

Grebet af forskningen

Som mange af sine kollegaer endte Steen Walter i sit nuværende speciale ved et tilfælde. Inden han valgte urologien, havde han både overvejet almen praksis, gynækologi og ortopædkirurgi.

Efter endt uddannelse på Københavns Universitet kom Steen til Hjørring, hvor han både fik prøvet ortopædkirurgi og almen praksis. Selvom Steen efterfølgende kraftigt overvejede at uddanne sig til praktiserende læge, følte han, at han endnu var for ung til at træffe det endelige valg. Han tog derfor tilbage til København, hvor han blev ansat på et stort urologisk forskningsprojekt på Gentofte Sygehus. Steen blev grebet af projektet, der omhandlede 369 kvinders ufrivillige vandladning – før og efter operation. Han skrev en doktordisputats og kastede sig over specialet. “Det var jo fantastisk spændende, og derfor blev jeg hængende,” siger Steen. Forskningsprojektet mundede ud i en standardiseret trykundersøgelse i blæren, som nu foretages hos alle kvinder med ufrivillig vandladning, før de opereres.

Et bredt speciale

I dag er Steen meget glad for sit valg. “Urologi er et meget bredt speciale; en blanding af almen medicin, intern medicin og kirurgi, samt lidt farmakologi,” fortæller han. “Vi laver både små operationer med kikkert, og store operationer – for eksempel for kræft i blæren, nyren eller prostata.” På en typisk arbejdsdag når Steen både at gå stuegang, operere og modtage patienter i ambulatoriet. Netop denne store spændvidde er ifølge Steen en af specialets store fordele, ligesom  den kontinuerlige patientgruppe.

“Da jeg var overlæge i Ålborg, havde jeg en patient, som jeg efterhånden havde kigget op i blæren næsten hundrede gange,” fortæller Steen. “Tidligere havde jeg kendt ham, da jeg var reservelæge i Herlev, Roskilde og på Rigshospitalet – og han sendte mig faktisk julekort, lige indtil han døde.”

Slutteligt nævner Steen også, at vagtbelastningen inden for urologien er lav, hvilket kan være en fordel, hvis man ikke ønsker at have mange og hårde vagter.

Men selv om Steen synes, at urologien er fantastisk spændende, banker hans hjerte stadig for den almene medicin: “En praktiserende læge har den fordel, at han har mulighed for at følge sine patienter hele tiden. Derved har de også mulighed for at støtte patienterne i de dårlige tider og for at yde en god palliativ indsats.

Ulemperne

Den eneste ulempe ved specialet, som Steen kan komme på, er, at der skal lægges hårdt arbejde i at blive en dygtig urolog. Man skal ikke kun bruge tid på at blive en god kirurg, man skal også mestre de andre aspekter af specialet. Derudover synes Steen også, at et negativt aspekt er manglende kapacitet og økonomistyring, men han ved, at administrative problemer er noget, som de fleste læger kan nikke genkendende til – uanset speciale.

Viagra og trykbølger

Urologien er et speciale i konstant udvikling. Steen fortæller, at ikke kun den kliniske viden, men også industrien har udviklet sig voldsomt, siden han var ung læge. Som bevis fremviser han begejstret et meget tyndt ureteroskop.

“Befolkningen bliver ældre og ældre, og derfor ses der stigende problemer med både at holde på vandet for damerne – og at komme af med vandet for herrerne,” beretter Steen. “Det blev man tidligere nødt til at operere for, men mange af de urologiske lidelser kan nu behandles medicinsk.”

Men det allerstørste fremskridt inden for urologien, mener Steen, er, at man nu kan knuse sten i urinvejene ved brug af trykbølger. Det blev opdaget i 1980’erne, og det revolutionerede behandlingen for nyresten. Landvindingerne kan også ske helt tilfældigt, som det fx skete med Viagra (Sidenafil), som oprindeligt var et præparat til hjertesyge patienter i England. “Nogle af patienterne afleverede ikke medicinen tilbage efter forsøgets slutning – og så fandt man jo ud af, at det havde haft en effekt på deres potens!” fortæller Steen og griner.

Inden for urologi er der derfor rige forskningsmuligheder. Steen har netop vejledt en gruppe økonomistuderende fra Handelshøjskolen i København, som skrev om de økonomiske aspekter ved brug af bleer i forhold til behandling. “Det var lidt udfordrende!” fortæller Steen. “De skulle lige lære at forstå mit sprog, ligesom jeg skulle lære at forstå deres. Men det blev ret vellykket, og de fik 10 for opgaven.” Afdelingen har også to Ph.d.-studerende, men Steen fortæller, at det desværre ikke er nemt at få bevillingerne til at forske, da mange af pengene lige for tiden går til kræftforskning.

Spændende speciale – få ansøgere

Med hensyn til rekruttering kan Steen fortælle, at det for tiden er let at få en uddannelsesstilling inden for urologi. “Til sidste ansøgningsrunde havde vi lige præcis det antal ansøgninger, der skulle til at dække stillingerne,” fortæller Steen. “Det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke er så mange, der søger – men omvendt er det jo skønt for ansøgerne, at de næsten er garanterede en stilling.”

Når man står som ung læge og skal træffe sit valg, skal der jo gode argumenter til for lige præcis at vælge dette speciale frem for mange andre. Steen Walther giver her sine: “Man skal vælge urologien, fordi det er et speciale med mange spændende udviklinger, og som i fremtiden vil blive endnu mere spændende. Desuden er der ikke så stor en vagtbelastning, og man kan både komme til at arbejde med medicinske, kirurgiske og forskningsmæssige aspekter.”

Kvantitet eller kvalitet?

Slutteligt giver Steen Walther en lille kritik af universitetet med – han synes, at der efterhånden er kommet alt for mange studerende på holdene, og at dette forringer undervisningens kvalitet. “Tidligere var Syddansk Universitet et supergodt universitet, fordi der var så få på holdene, men nu er det blevet sværere og sværere både for de studerende og underviserne,” mener Steen. “Det kan godt være, at der er et stort behov for at uddanne nye læger, men på et tidspunkt kammer det måske over.”

 

Af Louise Bjørkholt Andersen,
Sund & Hed

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.