- Reklame -

“Jeg ville gøre det hele igen”

To menneskeøjne vejer tilsammen ca. 15 gram – to små kugler, hvis vigtige funktion få stiller spørgsmålstegn ved. Men kan sygdomme som diabetisk retinopati, grå stær og øjenbetændelse virkelig fylde et helt lægeliv? Går tiden ikke bare med at kontrollere diabetes-patienter?
Ja, til det første og nej til sidste, mener Flemming Møller, afdelingslæge, ph.d., dr.med. på Oftalmologisk Afdeling E, OUH, som SpecialePennen har set i øjnene i dette nummer.

I løbet af de maks. 10 minutter, der går, fra Flemming Møller får afsluttet sin patient, til han sidder over for mig parat til et interview, møder jeg en anden øjenlæge, der både hilser og ved, hvad Sund & Hed er for en størrelse. Dejligt.Det er nok ikke helt tilfældigt, at Deres udsendte møder Flemming Møller i fuld firspring på vej ned ad den snævre trappe i Ambulatorium E. “Kan du ikke lige vente, jeg har vagt,” siger han. Jeg kan sagtens vente, men inden jeg ser mig om, har han placeret mig med en kop te i personalets frokoststue. Jeg kan allerede konkludere, at øjnelægerne har lige så travlt som andre mennesker. Men det skal jeg vende tilbage til.

Fokuseret fra starten

Hvorfor beskæftige sig med to af de mest obligatoriske elementer i alle kærlighedssange og partere dem til uigenkendelighed?

Flemming Møller forklarer:

 

“Jeg troede i starten, at jeg skulle være kardiolog, men da jeg under studiet lærte om øjensygdomme og blev undervist af blandt andet Anne Katrin Sjølie (overlæge på afdeling E og klinisk lektor, red.), følte jeg for første gang, at her var noget, jeg virkelig brændte for.”

 

Møller, som blev uddannet fra Aarhus Universitet i 1993, valgte derfor at tage sit valgfri ophold på øjenafdelingen, hvor han blev godt modtaget.

Og interessen for forskning fik Flemming Møller til efter endt kandidatuddannelse at kaste sig over et ph.d.-projekt og herefter gå i turnus, hvor han til trods for sin tidligere overbevisning kom i tvivl:

Jeg flirtede lidt med almen medicin – jeg kunne godt lide dét, at følge én patient, men efter min introduktionsstilling i oftalmologi forsvandt min tvivl igen.

Bestemt ikke kedeligt

Teorien om de to små, runde tingester, vi kalder øjne, forekommer selv for de fleste medicinstuderende en smule besynderlig: De er jo så små og alt anatomi er næsten umuligt at forholde sig til. Synet regnes af de fleste mennesker som en vigtig forudsætning for et “godt liv”, men er det vanskeligste ved øjensygdomme ikke “bare” at lave en ordentlig oftalmoskopi og så ellers gennemtjekke en endeløs række af samme type patienter?

 

“Det bliver aldrig kedeligt!” understreger Flemming Møller med jysk dialekt og fortsætter raskt:

 

“Der er så meget viden – og så meget man endnu kan finde ud af. I vores speciale er vi lige så subspecialiserede som alle andre. Nogle vælger at beskæftige sig udelukkende med cornea, andre med diabetes-patienter, andre igen med linsen, og sådan kunne jeg fortsætte.”

 

Møller har selv operationer på hornhinden som interessefelt. Han har også tit oplevet, at det kommer bag på kolleger, hvor meget viden, der egentlig findes om øjnene. “Det er en hel verden for sig,” konkluderer han.

Langt mellem blodprøverne

Der er stort set mangel på speciallæger inden for alle felter – og således også inden for oftalmologien. Flemming Møller mener, at det går lidt op og ned med rekrutteringen, men når man ligger det hele sammen, så er behovet for øjenlæger stort og i forbindelse med ældrebyrden endda voksende.

Der er dog ingen latenstid, da jeg beder Flemming Møller om at udpege fordelene ved sit speciale:

 

“Man kan blive både medicinsk og kirurgisk øjenlæge – afhængigt af interesse,” siger han og understreger det vigtige i, at specialet frem for alt er klinisk baseret:

 

“Hos 95 % af mine patienter, kan jeg stille en diagnose udelukkende ud fra anamnesen og den objektive undersøgelse. Når jeg tænker tilbage, har jeg ikke taget en blodprøve i over en måned.”

 

Desuden nævner Møller, at de relativt korte patientforløb kan være en fordel, hvis man ikke er interesseret i at se de samme mennesker igen og igen. Flemming Møller tilføjer dog med positiv stemme, at der er en lille gruppe patienter, som han efterhånden kender ret godt.

 

Privat eller offentlig – no hard feelings.

 

Hvis nogen drømmer om egen praksis, så er det nævneværdigt, at ca. 50 % af alle øjenlæger er selvstændige – og man ser bestemt ikke ned på dem, der vælger at gå i egen praksis, snarere tværtimod:

 

“De har en vigtig gatekeeper-funktion, og jeg mener, at de gør et godt stykke arbejde. Der er mange, der er rigtigt dygtige,” mener Flemming Møller om det lidt tabu-belagte spørgsmål.

 

Et andet aspekt af oftalmologien er forskning – og den har gode kår for øjeblikket. Flemming Møller er pt. i gang med et projekt, der omhandler behandlingen af aldersbetinget makuladegeneration. Patienterne får et nyt medicinpræparat i form af en VEGF-hæmmer, og herefter testes hornhindens reaktion på lys. Det sker via små elektroder, der efter stimulation kan registrere, hvordan både stavene og tapperne reagerer. Ifølge Flemming Møller er der gode muligheder for at få økonomisk opbakning til oftalmologiske forskningsprojekter.

Flemming Møller er uden tvivl meget begejstret for sit speciale, og derfor har han da også svært ved at se nogle ulemper:

 

“Vagtbyrden er dog stigende. Det giver selvfølgelig de yngre læger en bred erfaring, men det er også hårdt,” erkender han.

 

Et alt for retorisk spørgsmål

Forestillingen om, at oftalmologer befinder sig i en hel anden verden og er et isoleret speciale, stemmer dog ikke helt overens med virkeligheden; det er faktisk tværfagligt med andre specialer, især pædiatrien og neurologien. I sidste ende vil Flemming Møller dog betegne oftalmologien som et autonomt speciale:

 

“Vi er et lille appendix – og jeg kan godt forstå, at andre læger har lidt svært ved at forstå, hvad vi egentlig laver.”

 

Sessionen er næsten ved vejs ende. 10 minutter i selskab med en øjenlæge har, skal vi sige, åbnet øjnene op for, at specialet indeholder elementer, som man ikke fanger i de knap to uger, der er afsat til feltet under medicinstudiet.

På falderebet kan jeg dog lige nå at stille det retoriske spørgsmål: Om Flemming Møller ville have valgt et andet speciale:

 

“Hvis jeg kunne gøre det hele om igen, så ville jeg gøre nøjagtigt det samme, som jeg har gjort!” konkluderer han uden tøven.

 

Interviewet er slut. Og selvom han har vagt, så har den spinkle mand alligevel overskud til at vaske min tekop af for mig. Og så kan jeg jo komme hurtigere hjem til de sorte taster med hele oplevelsen præsent.

Af Anne Marie Jelsig,
Sund & Hed

Hvad synes du?

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.